Tro, håb og for meget ønsketænkning

For nylig udkom et slags politisk manifest fra Uffe Elbæk med titlen Tvivl, håb og handling – opfordring til en venlig revolution. Det er en glad og munter bog, der med rimelighed kan læses som et ideologisk boost til partiet Alternativet. Det parti Uffe Elbæk både har stiftet, meldt sig ud af og nu er genindtrådt i.

Men bogen mangler desværre argumentation, samtidig med at den rummer for megen ønsketænkning og indeholder en uheldig moralsk fordømmelse af de mennesker, han kalder ”fremmedgjorte og uvidende”.

Håbet findes

Med bogen har Uffe Elbæk sat sig for at udrede, hvorvidt en “omfattende systemisk forandring“ er mulig. Svaret er – ikke overraskende – ja. Håbet findes. For at nå frem til dette korte svar bruger han 203 sider. Her gengiver han mange samtaler med stribevis af personer fra næsten hele verden, og han lufter erindringsglimt fra et aktivt liv med en enorm rejseaktivitet.

Det kommer til at handle meget om forfatterens tanker og hans personlige håb og overbevisninger. Ordet “jeg” forekommer i utrolig mange sætninger. Men ingen skal være i tvivl om, at Uffe Elbæk har gode og rigtige meninger om både miljø, klima, medarbejderejede virksomheder og demokratisk ledede firmaer.

Ingen skal heller være i tvivl om, at han drives af ønsket om et mere menneskevenligt samfund. Men måske ligger der nogle fælder i hans egen tankegang, som desværre ikke fører til et mere menneskevenligt samfund. Tværtimod. Det vender jeg tilbage til.

Alternativet og venstrefløjen

Før jeg går om bord i bogens hovedpointer, vil jeg lige kigge lidt på partiet Alternativet, som forfatterens navn er stærkt knyttet til. Alternativet ser sig selv som opposition til det kapitalistiske samfund. Det gør det nærliggende at betragte dette parti som en del af venstrefløjen. Sådan ser Alternativet imidlertid ikke sig selv. De afviser at tænke politik i en højre-venstre-skala.

Alternativet har mange idéer, som jeg ikke vil tøve med at kalde venstreorienterede og progressive. Den marxistisk inspirerede venstrefløj har for øvrigt – mig bekendt – aldrig formuleret nogen sammenhængende kritik af Alternativet. Det kunne ellers være på sin plads, netop fordi alternativisterne forsøger at udvikle en kapitalismekritik uden på nogen måde at betjene sig af de begreber, som ellers har været venstrefløjens tankegods (højre-venstre, kapitalisme-socialisme, klasse, profit o.s.v).

Mange emner

I sin jagt på grunde til at håbe trods højrepopulisme, stigende økonomisk ulighed og klimasammenbrud, får Elbæk berørt emner som trumpisme, iværksætteri, mænd der hader kvinder, LBGT+ kamp, vækst, forbrugsændringer, innovationsbølger, medarbejderejede virksomheder.

Elbæk når lige at få afsluttet det ene emne, før han haster videre til det næste emne og næste møde med en ny, interessant personlighed på en ny spændende lokalitet. Elbæk har flyvende fart på, situationen kræver handling.

Postkapitalisme

Hvilken handling kræver det så? Her bliver Uffe Elbæk underligt diffus. Han bryder sig ikke om kapitalismen og ønsker sig i stedet noget, han kalder et postkapitalistisk samfund. I det postkapitalistiske samfund – som selvfølgelig er demokratisk og grønt – handler det om noget, han kalder den fjerde sektor. Men hvad er det?

Jo, der er den første private sektor, den anden er det offentlige og den tredje er de frivillige organisationer. Dér, midt i det hele, tegner Uffe Elbæk så noget tilsyneladende ganske nyt op – der har økonomiforståelse fra den første sektor, forståelse for det fælles bedste fra den offentlige sektor, mens det frivillige bidrager med menings- og formåls-drevet organisationskultur. Vupti.

Så har vi det, det postkapitalistiske fjerde-sektor-samfund! Det bedste fra alle verdener!

Glad idealisme

Men selv med den bedste velvilje holder Elbæks verdensbillede ikke. Han drømmer. Han drømmer, at dette postkapitalistiske fjerde-sektor-samfund dukker op af sig selv: “Hvad mon der ville ske, hvis de progressive kræfter i Danmark greb chancen for at være fødselshjælpere for denne nye samfundssektor?” spørger han retorisk. Tja, mit job som anmelder er ikke at svare. Jeg kan blot konstatere, at den glade idealisme, spørgsmålet udtrykker, fremstår uden nærmere argumentation.

Uffe Elbæk forsøger ganske vist i det helt små at tilnærme sig, hvordan den fjerde sektor skal sættes i gang og nævner flere initiativer. Men det bliver desværre ikke mere realistisk. F.eks. hedder det: “Det er nødvendigt i en periode at afsætte væsentlige økonomiske ressourcer i form af risikovillig kapital til at fremme fjerde sektor virksomheder og -initiativer”. 

Uffe Elbæk fortæller ikke, hvem der ville yde den væsentlige kredit til den fjerde sektor. Han drømmer stadig om, at ting sker af sig selv, og kreditter bevilges ud af det blå.

Kooperativer

Et andet sted peger forfatteren på medarbejderejede firmaer og kooperativer som særligt interessante. Måske er de virksomheder fra denne fjerde sektor. Analysen af sådanne virksomheder – f.eks. det københavnske håndværkerfirma Logik og Co. – forbliver desværre overfladisk.

Elbæk udtrykker stor glæde over dette foretagende og dets demokratiske drift, men forfatteren får på ingen måde fingrene ned i substansen og gør sig ingen tanker om den virkelighed og de problemer, Logik og Co. måtte stå i. 

Stammer

Elbæk afviser at tale om klasser baseret på objektive kriterier. Han fortæller heller ikke hvorfor. I stedet foretrækker han at inddele folk efter det, han kalder “holdninger og værdier”. Det viser, hvor man oplever at høre til. Han kalder det ligefrem ens “stamme”. 

Han erklærer frejdigt, at han selv føler sig mest hjemme i den stamme, han kalder “de nye progressive”. Det er også en herlig gruppe at høre til i! Jeg citerer:

“Nye progressive består af borgere, som er optaget af at skabe nye demokratiske organisations- og virksomhedskulturer. Borgerens ansvar for eget liv og iværksætteri vægtes højt, men uden at sælge ud af fællesskabets sociale ansvar over for udsatte medborgere. Man er motiveret af og drevet frem af de store grænseoverskridende spørgsmål som klima, kvinders rettigheder, kulturel mangfoldighed, social retfærdighed og globale menneskerettigheder”.

Andre “stammeidentiteter” kunne være “den traditionelle venstrefløj, “de socialkonservative” “de business-konservative” med hver deres karakteristika. En sidste gruppe kalder han “de fremmedgjorte og uvidende”. Han mener, at det er en voksende gruppe, og det er mennesker, som:

“Af den ene eller anden grund føler sig fremmedgjorte over for eller uvidende om den aktuelle politiske diskussion og debat. Mennesker, der føler sig så socialt, kulturelt og økonomisk marginaliserede, at de ikke har overskud til at tage stilling til, hvad der sker i det land eller lokalområde, de bor i. Disse borgere får typisk det meste af deres information fra de sociale medier, har ingen eller kun korte uddannelser bag sig og svingende tilknytning til arbejdsmarkedet.”

Moralsk kritik

Uha! Denne gruppe kan vist kun kaldes bedrøvelig. Uvidende. Tilsyneladende hjælpeløse og ligeglade. Men “de fremmedgjorte og de uvidende” er åbenbart ikke en social klasse. I Elbæks verden findes der jo ikke klasser, men snarere moralske eller psykologiske kategorier. De føler sig marginaliserede. Hvor det kunne være på sin plads med en social kritik af en voksende underklasse, får vi noget, der i stedet ligner en moralsk kritik. 

Jeg bliver meget betænkelig, når Uffe Elbæk mener, at han selv tilhører en gruppe, der bryster sig af at vægte “fællesskabets sociale ansvar over for udsatte medborgere” og være drevet frem af “kvinders rettigheder, kulturel mangfoldighed, social retfærdighed og globale menneskerettigheder” – samtidig med at han kan omtale en anden gruppe så nedladende, som han gør om “de fremmedgjorte og uvidende”.

Jeg frygter, at den inddeling af mennesker, som Uffe Elbæk betjener sig af, vil komme til at retfærdiggøre en yderligere klassedeling mellem de hurtige veluddannede og de ikke så hurtige og kort- eller ikke-uddannede. Jeg tror ikke, det er Elbæks vilje. Men det kunne være en utilsigtet virkning af hans begreber.

Uffe Elbæks “Tvivl, håb og handling – opfordring til en venlig revolution” er udgivet af Forlaget Ti Vilde Heste. Bogen kan købes her.