Trods kraftige advarsler mod Barnets lov: Røde partier er klar til at stemme ja
Flere organisationer advarer om katastrofal stigning i anbringelser og ringere retssikkerhed for børn. Alligevel ryster røde partier ikke på hånden: Regeringens flagskibsprojekt “Barnets lov” stemmes igennem fredag 2. juni
“Flere udsatte børn skal have et nyt hjem,” sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 2020. Dermed blev en stigning i antallet af anbringelser til et hovedmotiv for den genskrivning af lovgivningen på området, der nu er udmøntet i lovforslaget “Barnets lov”. Loven forventes stemt igennem ved tredjebehandlingen af forslaget fredag 2. juni.
Men trods regeringens forsikringer om, at lovforslaget vil give barnet flere rettigheder og sætte barnets ønsker og behov i centrum, møder lovforslaget massiv kritik. For to uger siden forlod partierne Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti aftalen i protest, og en lang række organisationer som f.eks. tænketanken Justitia, RIFT (Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel), Institut for menneskerettigheder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Autisme-foreningen m.fl. advarer om forskellige aspekter af loven.
De kritiserer blandt andet, at loven stort set er en gentagelse af allerede gældende lovgivning. På en række områder udgør loven endog en forringelse af børn, unge og familiers retssikkerhed.
Problemet er ikke den nuværende lovgivning, men at kommuner og ankestyrelsen ikke overholder lovgivningen, lyder det blandt andet fra både partier og organisationer.
Kommunerne overholder ikke loven i anbringelsessager
Siden 2020 har Ankestyrelsen udgivet et helårligt såkaldt “Børnesagsbarometer”. Det angiver, i hvilket omfang kommunerne overholder deres lovmæssige forpligtelser i børne- og ungesager.
Af Børnesagsbarometret fra 2022 fremgår det, at der i 37 procent af samtlige sager ikke har været en børnefaglig udredning om barnet og familiens ressourcer og problemer, inden der blev truffet en beslutning.
I 65 procent af sagerne er tidsfristerne for at udarbejde eller opdatere den børnefaglige udredning ikke blevet overholdt.
I 33 procent af anbringelsessagerne er der ikke foretaget en samtale med barnet om den konkrete afgørelse.
Det er bestemt ikke pæne tal. En stor del af den kritik, der rettes mod Barnets lov, går på, at den ikke indeholder nogen bestemmelser, som kan sikre, at sagsbehandlingen bliver mere lovformelig.
Noget er der dog gjort, for at sagsbehandlingens kvalitet skal højnes. Således siger SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen til Solidaritet:
“Meget af kritikken på området handler netop om kvalitet i sagsbehandlingen, og det er et af de områder, vi i SF havde allermest fokus på, da vi forhandlede aftalen. Derfor jeg er glad for, at vi med Barnets lov får to socialrådgivere på de svære sager, og at der med aftalen er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en model for en børne- og familie-rådgiveruddannelse. Jeg glæder mig til, at de afrapporterer og vi skal drøfte uddannelsen.”
Djævlen ligger i helheden
Men intet kan ses, uden at det ses i et hele. Således har regeringen og Kommunernes Landsforening just færdiggjort en aftale om kommunernes økonomi, hvori det stipuleres, at kommunerne skal sætte deres udgifter til administration ned.
Ifølge Signe Færch, forperson for Dansk Socialrådgiverforening, tæller tre ud af fire socialrådgivere i kommunerne som administration.
På Facebook skriver Signe Færch: “I min verden hænger det ikke sammen, at man opgøres som administration, når man hjælper børn ud af mistrivsel […] ”
Kommunernes socialrådgivere er altså truet af nedskæringer, samtidig med at der efter indførelsen af Barnets lov skal være to socialrådgivere til de svære sager.
Det er ikke redaktionen bekendt, hvad der egentlig menes med svære sager. Børnebarometerstatistikken tyder på, at alle anbringelsessager er svære. Det er sandsynligt, at en sag skal være endog meget svær, før der bliver råd til at sætte to sagsbehandlere på.
Dertil kommer, at “Ekspertudvalget på socialområdet” – det såkaldte “Tranæs-udvalg” – netop har offentliggjort sin første delrapport. Udvalget har fået kælenavn efter dets formand, Torben Tranæs, der udover at være økonom, udmærker sig ved for en del år siden at have sagt på det bornholmske folkemøde at “hvis man har ondt i ryggen, kan man lige så godt have det på arbejdet som hjemme på sofaen”.
Udvalget “finder det afgørende, at det skal være legitimt for kommunerne at foretage de nødvendige prioriteringer og fastsætte serviceniveau ud fra lokale ønsker og behov.”
Altså kommer der ingen nationale standarder; folks adresse kommer til at afgøre serviceniveauet i sagsbehandlingen.
Udvalget foreslår også, at formålsparagraffen i Serviceloven ændres, så kommunerne fremover skal tage flere hensyn til den kommunale økonomi i sagsbehandlingen. Serviceloven har ellers lige nu til formål at forebygge sociale problemer.
Det er værd at bemærke, at Barnets lov næppe kommer til at hjælpe kommunernes åbenlyse problemer med at overholde tidsfrister. Fristerne for opfølgning på anbringelser fjernes simpelthen i Barnets lov.
Jurist Mette Fjord Kristensen fra Tænketanken Justitia siger til Solidaritet:
“Vi frygter, at fjernelsen af en række tidsfrister og udvidelsen af kommunernes skønsrum, kan føre til dårligere sagsbehandlingskvalitet; og vi kan endvidere frygte, at kommunernes økonomi, snarere end barnets tarv, kan blive afgørende faktorer i de afgørelser, kommunerne træffer”.
“Helt uantagelig sagsbehandling”
Ekstra Bladet offentliggjorde i 2017 en stikprøvekontrol, som viste fejl i samtlige københavnske anbringelsessager.
Københavns daværende borgerrådgiver, Johan Busse, skrev i sin rapport:
“Jeg finder samlet set sagsbehandlingen i de 77 børns sager helt uantagelig [… ] Undersøgelsen viser derudover et højt antal tilfælde, hvor forvaltningen har handlet uden for sin kompetence, handlet uden hjemmel, har omgået reglerne, har handlet på en måde, som giver anledning til at så tvivl om forvaltningens objektivitet og upartiskhed eller lignende, eller hvor der i det mindste er væsentlige tegn på, at dette er sket.”
Med de formuleringer handler det ikke alene om knappe ressourcer eller ikke-tilstrækkeligt kvalificeret sagsbehandlingspersonale.
Frederiksberg: Familieafdeling i opløsning
Det lyder som tilstande fra det vilde vesten, og kun en kilometer vest for Københavns Rådhus ligger Frederiksberg. Her er der også store problemer.
Da en sagsbehandler i 2014 satte sig på en bænk ved siden af teenageren Frida Strauss med en god ide, blev det faktisk begyndelsen på enden for Frederiksberg Kommunes familieafdeling. At teenageren overhovedet var i kontakt med sagsbehandleren, skyldtes den groteske behandling hendes mor, Jeanette Strauss, blev udsat for af kommunens jobcenter – en behandling der bl.a. gjorde hende hjemløs.
Sagsbehandleren foreslog Frida, at hun kunne tage væk på et af kommunens botilbud i “nogle måneder, for at aflaste din mor”. Det kunne 15-årige Frida Strauss godt se fornuften i. Og så klappede fælden. Det hun i virkeligheden sagde ja til, viste sig at være en såkaldt “frivillig anbringelse”.
Det tog Frida Strauss to års kamp mod kommunen at komme hjem igen.
Hendes mor var en fighter, og sammen med sin bisidder Bitten Vivi Jensen insisterede hun på, at Frederiksberg skulle stå til ansvar, både for jobcentersagen og den “frivillige” tvangsfjernelse.
De tog ind til kommunalbestyrelsens spørgetid, og insisterede højlydt på at blive hørt. Det førte til, at Berlingske Tidende tog sagen op og i en række artikler beskrev forholdene på Frederiksberg.
Og så rullede lavinen: Det viste sig, at hele familieafdelingen var pilrådden, som Berlingske skrev 6. juli 2020:
“De svageste børn og forældre i Frederiksberg Kommune har i årevis været udsat for systematiske fejl i sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling. Børn er blevet fjernet uretmæssigt fra forældre, dokumentation i sagerne har manglet, så ingen rigtigt kan se, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og borgere har haft svært ved at få indsigt i deres egne sager.”
”Samlet set overholdes Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Serviceloven ikke,” skrev revisionsfirmaet BDO i sin redegørelse af problemerne i familieafdelingen, hvilket kom frem i november [2019 red.], da Frederiksberg Kommune valgte at fyre børne- og ungedirektøren.”
Sagen endte med, at 346 familier fik en undskyldning. Og kommunen bestilte et notat fra Kommunernes Landsforening, der slog fast, at Frederiksberg Kommune ikke måtte undersøge sit eget erstatningsansvar.
Det viste sig ikke at holde vand, da der kom mere uvildig jura ind i sagen. 346 familier, aldeles retsløse, og en Landsforening, der ikke er for fin til at fordreje lovgivningen til fordel for en af deres medlemmer. Den eneste retssikkerhed, en familie har, er hos Ankestyrelsen. Men som vi skal se om lidt, er den ikke meget bevendt.
Lovløshed på Langeland, wild west i Vesthimmerland og intet anker i Ankestyrelsen
Det fører for vidt at fortælle langstrakt om kommunale uhyrligheder i tvangsfjernelsessager i denne artikel. En læse- og lytteliste må i stedet tjene som antydning af tingenes tilstand. Det drejer sig om sager og forhold, der er opstået i kommunernes udstrakte skønsrum og i Ankestyrelsens svigt af egen opgave.
Eftersom danske domstole helst ikke prøver myndighedsskøn (men ikke har noget imod at prøve f.eks. forsikringsselskabers skøn), er borgere i Danmark overladt til Ankestyrelsen, hvis de får problemer med en kommune. F.eks. i anbringelsessager.
Nedenfor kan du læse en ufuldstændig oversigt over den måde, Ankestyrelsen fungerer på.
Frederiksberg og København er på ingen måde de eneste kommuner, der er lidt vilde.
Langeland kan f.eks. sagtens være med — her igen 24syv/Reporternes dækning:
Vi afslutter denne – aldeles ufuldstændige – kavalkade af urimeligheder med en sag fra Vesthimmerland Kommune. En familie får først – grundløst – tvangsfjernet storebroren mod både barnet og familiens vilje. Da de går til kamp for at få sønnen hjem, tvangsfjerner kommunen også lillebroren.
Mafiametoder i Vesthimmerland? Er du kritisk, fjerner vi dit barn
En 10-årig dreng tvangsanbringes, fordi mor er for negativ over for kommunen på Facebook og i pressen. Drengen gør det også for godt i skolen. Det er ikke bare absurd; det er skrækindjagende. Lillebroren er nu også tvangsanbragt uden for hjemmet, og kommunens begrundelse herfor bør få os alle op af stolene. Den 10-årige dreng har flotte udtalelser fra skolen. Han følger med, klæder sig godt, er aktiv og populær hos kammeraterne. Han viser alle tegn på at trives. Men netop derfor er han nu tvangsfjernet. For ifølge kommunen er det for godt til at være sandt. Drengen må være ”overtilpasset”, som det hedder på kommunalt bureaukratsprog, der vender verden på hovedet. Plus bliver til minus. Godt til skidt.
Det er ikke kun København, Frederiksberg og Langeland, der begår fejl med udygtig vilje: Tårnby, Frederikssund, Guldborgsund og flere andre kommuner har også deres sager.
Og så er der alle dem, der ikke er kendt af offentligheden.
Barnets lov ville ikke forhindre et eneste af disse forhold. Og der er intet i lovforslaget, der sandsynliggør færre af den slags sager — tværtimod: Med øget skønsrum til kommunerne vil det blive sværere for borgerne at kæmpe imod.
Hvorfor stemmer røde partier for?
Solidaritet har prøvet at finde ud af, hvorfor SF og Enhedslisten stemmer for Barnets lov. Den substantielle kritik af forholdene har tilsyneladende ikke gjort indtryk på de røde partier.
Solidaritet har fået fat i SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen, Enhedslistens socialordfører Peder Hvelplund samt advokat ved tænketanken Justitia, Mette Fjord Kristensen, som har været hovedforfatter på et høringssvar om Barnets lov.
SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen svarer på et spørgsmål, om SF føler sig tryg ved retssikkerheden til at stemme for Barnets Lov:
”Retssikkerheden kan altid forbedres, også på socialområdet, og vi har bl.a. fået sat flere midler af, der skal gå til flere borgerrådgivere i kommunen. Derudover støtter vi Alternativets forslag om en arbejdsgruppe, der skal se på en model for en forvaltningsdomstol,” siger hun.
”Jeg anerkender, at vi har set grove sagsbehandlingsfejl på anbringelsesområdet, og det bør naturligvis ikke ske. Meget af kritikken har gået på kvaliteten af sagsbehandlingen. Her har det været vigtigt for SF, at der fremover skal være to sagsbehandlere på de svære sager, og der er også en ny uddannelse som børne- og familierådgiver på vej,” siger hun.
Samme sindsro har Mette Fjord Kristensen fra Justitia ikke:
“Vi kan ikke støtte ideen om tvangsadoption før fødsel. Der vil retssikkerheden ikke være i orden. Der er for mange oplysninger, som ikke foreligger, før barnet er født. Man kender ikke barnets behov endnu, og man ved ikke, hvordan forældrene vil være i stand til at tackle situationen,” siger hun.
”Derudover kan vi frygte at fjernelsen af en række tidsfrister og udvidelserne af kommunernes skønsrum kan føre til dårligere sagsbehandlingskvalitet, og dermed ringere retssikkerhed, og vi kan endda frygte, at kommunernes økonomi, snarere end børnenes tarv, bliver afgørende faktorer, når afgørelserne skal falde,” fortæller Mette Fjord Kristensen.
Peder Hvelplund, hvordan forholder Enhedslisten sig til den kritik, der har været af Barnets lov?
”Der er mange forskellige læsninger af loven. Vi har lyttet på alle indvendinger og mange ting er ændret. Men som sagt bliver implementeringen selvfølgelig afgørende.
Derudover vil jeg gerne gøre én ting helt klart: Hverken i den politiske aftale eller i loven står der, at der nødvendigvis skal ske flere anbringelser. Der er ikke rykket et komma ved, hvad der skal til for at tvangsanbringe et barn. Jeg ved godt, at det var en del af socialdemokraternes udspil, men det blev ikke en del af den endelige aftale. Bl.a. fordi Enhedslisten, SF og Radikale stod fuldstændig fast på det,” udtaler Peder Hvelplund til Solidaritet.
Theresa Berg Andersen, en række NGO’er advarer om, at loven ikke indeholder noget nyt, men til gengæld forværrer retssikkerheden. Hvilke nye rettigheder kan SF se i loven?
”Børnene vil efter Barnets lov er blevet vedtaget, bl.a. selv kunne anmode om anbringelse, hvis de føler behov for det. Derudover vil børn i volds- og misbrugsramte hjem få ret til psykologhjælp uden forældrenes samtykke; og endvidere vil anbragte børn få indflydelse på rammerne for samvær med deres familie,” siger SF’s socialordfører.
Og hun tilføjer:
”Barnets Lov er jo kun en del af et aftalekompleks, der også indbefatter en gentænkning af efterværnet.”
Efterværnet er en støtte, der gives til unge anbragte, når de bliver myndige.
Peder Hvelplund er enig med Theresa Berg Andersen i, at Barnets Lov giver barnet flere rettigheder:
”Jeg har stor respekt for Justitias indvendinger og bekymringer i processen omkring Barnets lov. Jeg er dog ikke enig med dem i det her tilfælde. Det fremgår klart af bemærkningerne, at barnets nye ret til at anmode, ikke fjerner kommunens forpligtelser. Pointen er meget klar for mig at se: Barnet skal have en større og mere styrende rolle i sin egen sag, og når de får lovfæstede rettigheder til fx at sætte nogle overvejelser i gang, så får de en større rolle,” mener Enhedslistens socialordfører.
Derimod kan Mette Fjord Kristensen fra Justitia ikke se flere nye rettigheder:
”Generelt synes vi faktisk ikke, at loven indeholder nye substantielle rettigheder – om nogen overhovedet. De rettigheder, børn og familier tildeles i Barnets lov, eksisterer allerede, som lovgivningen ser ud i dag. Nogle af dem, vi ser i lovforslaget, er endog formuleret således at de forværrer retssikkerheden,” siger hun.
”F.eks. fremhæves barnets ret til at anmode om anbringelse som en af disse nyskabelser, men den ret findes allerede. Det problematiske ved den nye formulering er, at lovforslaget definerer et “ja” som en afgørelse, mens et afslag defineres som et processkridt. Det betyder, at det bliver meget sværere for barnet at påklage en afvisning af anbringelse, siger Mette Fjord Kristensen.
Theresa Berg Andersen, nytter nye rettigheder overhovedet, hvis kommuner og Ankestyrelse i mange tilfælde ikke overholder loven?
”Med den præmis vil al lovgivning jo være ligegyldig. Som jeg sagde, tror jeg, at de tiltag, der følger efter Barnets lov, og som går ud på at styrke sagsbehandlingskvaliteten, samt de opfølgninger og efterevalueringer, der skal ske i aftalekredsen, vil have positiv betydning for retssikkerheden,” siger Theresa Berg Andersen.
Samme tiltro har Mette Fjord Kristensen ikke:
”I Justitia mener vi, at lovforslaget bygger videre på noget, der ikke fungerer. Retssikkerheden for både børn, unge og familier er utilstrækkelig, og vi frygter, at det bliver værre med Barnets lov,” siger hun.
Peder Hvelplund, har Enhedslisten tillid til Socialdemokratiets gode ord om at have barnets tarv i sinde. Er der ikke snarere tale om en sparemanøvre?
”Der er ikke tale om en spareplan. Der er tilført rigtig mange penge til området, og det har været et opmærksomhedspunkt hele vejen igennem for Enhedslisten. Bl.a. er det jo nu blevet indskrevet ved lov, at der SKAL være to sagsbehandlere på de svære sager. Det betyder, at kommunerne ikke bare kan skære på antallet af socialrådgivere.”
”Vi har i årevis og også i disse forhandlinger kæmpet for et loft på antallet af sager, den enkelte socialrådgiver må sidde med på børneområdet. Især fordi vi har set, hvordan udsatte familier bliver nedprioriteret, når kommunekassen er presset. Det kæmper vi videre for, og at det ikke lykkes, er et udtryk for, at vi ikke er i mål. Men reformen er stadig vigtige skridt i den rigtige retning,” siger Peder Hvelplund til Solidaritet.
SF’s Theresa Berg Andersen vælger også at se Barnets lov som et skridt i den rigtige retning.
Theresa Berg Andersen, ryster du på hånden, når du formentlig stemmer ja til Barnets lov?
”Jeg anerkender til fulde den kritik, der er. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi følger området tæt fremover. Derudover har en lang række organisationer som f.eks. De Anbragtes Vilkår, Mødrehjælpen og Dansk Socialrådgiverforening både anerkendt og ønsket de forbedringer, Barnets lov indeholder. Så jeg kommer ikke til at ryste på hånden, når loven skal stemmes igennem,” fastslår Theresa Berg Andersen.
Mette Fjord Kristensen, hvis du sad i folketingssalen, hvad ville du så stemme?
”Altså, i Justitia advarer vi jo generelt mod denne lov, så jeg er ret sikker på, at jeg ville stemme nej. I hvert fald som lovforslaget ser ud lige nu,” siger jurist Mette Fjord Kristensen fra Tænketanken Justitia.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER