Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. februar. 2022

Ukraines forsvarsminister opfordrer Vesten til ikke at gå i panik

I et interview med polsk medie opfordrer den ukrainske forsvarsminister til mindre panikstemning. Forholdet mellem Ukraine og Rusland er ikke mærkbart anderledes end de seneste år, skriver Søren Riishøj.

Verdens øjne hviler på Donbas i det østlige Ukraine, hvor konflikten mellem Rusland og NATO er blusset op. Ukraine opfordrer til besindelse.

Koncentrationen af russiske tropper op til Ukraines grænser er ikke i sig selv en nyhed. Der har været tropper langs grænsen siden annekteringen af Krim i 2014, og situationen lige nu minder meget om forholdene i foråret 2021.

Det fastslår den ukrainske forsvarsminister, Oleksjej Reznikow i et interview med det polske dagblad ”Rzeczpospolita”. Hans udtalelser har naturligt nok vakt opsigt. Det er svært at forudsige, hvad den kommende tid vil bringe, fortsætter han. Ved tidligere lejligheder har Vesten reageret ret så tilbageholdende. I dag er reaktionerne blevet overdrevent ”emotionelle”, siger Reznikow til avisen.

Det hele begyndte med de alarmerende beretninger om russisk troppeopbygning i efteråret 2021. Herefter forlød det, at nogle vestlige lande ville trække deres borgere hjem fra Ukraine! Heldigvis har kun få lande valgt den udvej, siger Reznikow. 130 lande har ambassader i Ukraine, Men der er ingen grund til panik. Det samme synspunkt er fremført af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, der frygter yderligere økonomiske tilbageslag, hvis panikken tager overhånd. Den ukrainske økonomi er i forvejen hårdt ramt, hvilket har fået præsident Zelensky til at kritisere USA for at skabe panik.

Vesten frygter Rusland mere end Ukraine selv

Udmeldingen fra den ukrainske regering har ifølge amerikanske medier skabt utilfredshed i Det Hvide Hus, hvor også Afghanistan-krisen kan have medvirket til overreaktionerne. Siden foråret 2021 har Vestens udenrigspolitik været præget af tilbagetrækningen fra Afghanistan, mens Rusland tilsyneladende har valgt at fortsætte med at ”spille poker” og føre hybridkrig, hvor planen har været at destabilisere Ukraine uden at angribe militært.

Dertil kommer konflikten med Hviderusland, der også er et problem for Ukraine. ”Mener De, at Vesten frygter Rusland mere end Ukraine?” blev forsvarsminister Reznikow spurgt i interviewet med den polske avis. “Afgjort ja”, lød svaret. “Det betyder ingenlunde, at vi undervurderer truslen fra Rusland”, fortsatte ministeren. “Vi er parat til at imødegå alle trusler. Vi har fået et stærkere militær med langt mere moderne våben.”

Tøvende opbakning fra EU-lande

Europa’s økonomiske stormagt, Tyskland har været tøvende i sin reaktion mod Rusland. Det gælder blandt andet på spørgsmål om våbensalg til Ukraine og økonomiske sanktioner over for Rusland, der er blevet luftet som mulige modtræk. Det har blandt andet været på tale at stoppe Nordstream II-gasprojektet, der skal levere russisk gas gennem en rørledning, som bl.a. passerer danske farvande. I interviewet giver Reznikow dog udtryk for, at den manglende tyske støtte ikke overrasker ham. Den våbenhjælp, Ukraine har fået fra Vesten er målt efter befolkningstal lavere, end det der er blevet sendt til Litauen, Letland, Estland og Tjekkiet. Alle disse lande er dog også medlem af NATO-alliancen.

” Ukraines forhold til Rusland er reelt set ikke anderledes end det har været de seneste år.”

Ukraine har heller ikke modtaget våben fra Polen, kun politisk opbakning. Dog blev der åbnet for en vis støtte under den polske præsident Duda’s møde forleden med præsident Zelensky. I den polske befolkning hersker der udbredt modstand mod at engagere sig militært. Det hænger også sammen med de to landes historisk set komplicerede forhold. Polen og Ukraine har dog haft en fælles brigade.

Polen har, som de baltiske lande, amerikanske NATO-soldater udstationeret i landet, på en base der af præsident Duda blev døbt Fort Trump som smiger til den nu forhenværende amerikanske præsident. Myndighederne er i et dilemma. Georgien har været meget tilbageholdende under den seneste optrapning af konflikten omkring Ukraine. Truslen fra Rusland fremhæves stadig; så våbenleverancer er fortsat velkomne, lyder det fra Kiev. Men der er ikke grund til panik. Tingene er under kontrol.

Ukraines forhold til Rusland er reelt set ikke anderledes end det har været de seneste år, siden oprøret på Maidan og annekteringen af Krim i 2014. Det meste peger i retning af en langvarig, fastfrossen konflikt.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] er akut risiko for et russisk angreb. Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, bakker ham op og siger, at der “for nuværende ikke er nogen grund til at tro”, at en russisk invasion står […]

  • Om skribenten

    Søren Riishøj

    Søren Riishøj

    Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER