'I dag de DSB-ansatte - Hvem bliver de næste?' SUF var på gaden foran banegården i Aarhus, i solidaritet med DSBs ansatte. Foto: Privat
7 min. læsetid

Liberaliseringen af DSB har skabt kaos for de ansatte. Selskabet har opsagt alle overenskomster og lokalaftaler, og har kørt det tunge skyts i stilling overfor medarbejdere, der protesterer. Solidaritet har talt med en ansat, der ønsker anonymitet.


Af Ebbe Rand Jørgensen og Rune Popp

DSB meldte sig 14. december 2017 ind i den private arbejdsgiverforening DI – Dansk Industri. Samtidig blev alle overenskomster og lokalaftaler med Dansk Jernbaneforbund opsagt.

De opsigelser tillod Dansk Jernbaneforbund sig at sætte spørgsmålstegn ved. Det naturlige spørgsmålstegn fik DSB til at kalde forbundet i Arbejdsretten.

Arbejdsretten behandlede sagen 30. – 31. august 2018. Der var foran retten i de to dage mødt et stort antal DSB-medarbejdere op for at vise deres støtte til forbundet. Dommen faldt 28. september, og DSB fik ret. En af grundene var, at Dansk Jernbaneforbund allerede har en overenskomst – jernbaneoverenskomsten – på det private område med blandt andet Arriva, som dækker lignende arbejdsopgaver. I Dansk Jernbaneforbund accepterede man dommen, og begyndte at indgå forhandlinger med Dansk Industri og DSB.

Parterne aftalte, at der skulle være noget på plads med aftaler om arbejdstid 1. november 2018. Nogle aftaler om løn og lokalaftaler blev forlænget frem til 3. februar 2019.

Skrappe krav om arbejdstiden

DSB’s krav indeholdt nogle voldsomme forringelser med hensyn til arbejdstid. Vagtplaner skulle laves – så man ikke kender sin arbejdstid mere end 5 dage frem. Der skulle være rådighedsvagter på 11 timer, hvor medarbejderen ikke kender møde- og slut-tid. Der skulle være 9,5 timers arbejdsdage og det, der kaldes skubbe-weekender – hvor man eksempelvis har weekend fredag – lørdag eller søndag – mandag.

Alle disse ting ville få stor indvirkning på de ansattes familieliv. Det siger sig selv, at det vil være ødelæggende, når man ikke har en ærlig chance for at kunne planlægge samvær med familien. Det kan være fritidsaktiviteter eller deltagelse i familiebegivenheder som når et barnebarn skal døbes. For slet ikke at tale om planlægning af samvær med børn – hvis man har delebørn.

DSB-ansatte har i forvejen en skilsmisseprocent, der er langt højere end gennemsnittet.

Utilfredsheden med arbejdsforholdene har længe ulmet i statsbanerne. Sidste år sygemeldte 115 lokomotivførere sig i protest mod forholdene. Foto:

Utilfredshed blandt lokoførerne

Under de forhandlinger om netop arbejdstid melder DSB, at de ville have en væsentlig reduktion af de 99 tillidsrepræsentanter, som repræsenterer 2.500 kollegaer. DSB ville have antal tillidsrepræsentanter ned på 29, og hvis forbundet ikke var enig, kunne tallet blive 4.

Det kunne forbundet naturligvis ikke acceptere, og forhandlingerne brød sammen 31. oktober sidste efterår. Efter sammenbruddet opsagde DSB alle tillidsrepræsentanter fra deres tillidshverv. Det udløste et stort behov blandt lokomotivførerne ved S-tog for at snakke sammen. Det gjorde de så den 5. november 2018 .

Den 6. november kørte togene igen normalt. Men DSB hævdede nu, at aktionerne fortsatte, da de mente, togene kørte for langsomt – forbundet fik indmeldinger fra kollegaer om, at der var folk fra DSB med stopure på stationerne .

Aktioner i solidaritet med DSB-folkene

DSB bragte også i den forbindelse forbundet i Arbejdsretten med beskyldninger om, at aktionerne fortsatte. Det fortrød de dog. Så DSB indkaldte forbundet til forhandlinger 12. november. Det var to dage før det ultimatum, som de havde sat for de sammenbrudte forhandlinger. Man mødtes, efter 11 timer satte man forhandlingerne på pause og aftalte at mødes igen 15. november. Her blev man enige om fremtidens vilkår, og DSB trak deres opsigelser af tillidsrepræsentanterne tilbage.

Der er nok ingen tvivl om, at de mange støtteerklæringer fra klubber og fagforeninger – som strømmede ind til Dansk Jernbaneforbund – havde haft sin virkning. Det, at byggefagene gik en runde på Hovedbanegården med sang og røde faner i en støtteaktion, medvirkede til, at DSB satte revolveren tilbage i bæltet.

Der har derefter været en del støtteaktioner landet rundt, blandt andet nogle fantastiske i Aalborg og Fredericia og igen på Hovedbanegården, hvor blandt andet stilladsarbejderne lukkede Bernstorffsgade. Samtidig med stilladsarbejdernes aktion holdt S-togførerne igen møde. S-togene holdt atter stille.

I I slutningen af marts er der endnu engang igangsat en række støtteaktioner med flyer-uddelinger for at skabe opmærksomhed om situationen. bl.a. har sympatiserende aktivister fra Socialistisk Ungdomsfront i Århus været på gaden med banner og flyers. Det samme har en række DSB-ansatte.

Der er god opbakning fra folk vi snakker med på gaden, de undrer sig over, hvad fanden der foregår udtaler en DSB-medarbejder, som Solidaritet har talt med.

Flyer fra dagens omdeling. Læs mere på Facebook

Den nære fremtid

Mandag 1. april træder opsigelsen af tillidsrepræsentanterne i kraft. Det vil bl.a. betyde, at der ikke længere er en påkørselsvagt ved S-togene. Påkørselsvagten har hidtil siddet klar til at rykke ud ved personpåkørsler i hovedstadsområdet, men fremover kommer lokoføreren til at stå alene i de situationer. Det bliver i den kommende tid vigtigt at sprede ordet om DSBs angreb på medarbejdernes rettigheder, og der vil komme flere uddelinger rundt i landet. DSB tager passagererne som gidsler. De presser os medarbejdere i en sådan grad, at vi bliver ude af stand til at udføre vort arbejde tilfredsstillende. Vi vil allerhelst undgå konflikt og køre passagererne med glæde og kærlighed,” udtaler Solidaritets kilde.

Man er overgået til jernbaneoverenskomsten 1. november 2018. Det gælder dog ikke løn- og arbejdstids-aftaler, som skulle havde været på plads 3. februar 2019. Det er de endnu ikke.

Ifølge Solidaritets oplysninger er der i dag et dårlig et forhandlingsklima. som DSB bærer en stor del af skylden for, da de har valgt en forhandlingsform med trusler: Hvis forbundet ikke takker ja til arbejdsgiverens tilbud, så får de bare noget der er værre. DSB optræder også utroværdigt: Hvor der er opnået enighed, mener DSB, det er noget andet der står i papiret. Den fremgangsmåde, som DSB har valgt, har givet kaos og usikkerhed om, hvilke vilkår der gælder .

At byggefagene gik en runde på hovedbanegården, med sang og røde faner i en støtteaktion medvirkede til, at DSB satte revolveren tilbage i bæltet
Utilfredsheden med de forringede arbejdsvilkår truer nu med at lamme hele jernbanenettet. Foto: Wiki Commons

I stedet for at opsige lokalaftaler til ophør, kunne firmaet have valgt at opsige lokalaftalerne til genforhandling – og lade dem ‘leve’ indtil nye var forhandlet på plads. Det havde været en mere acceptabel metode, mener vor DSB-kilde.

Man har i stedet valgt at tolke både på jernbaneoverenskomsten og ikke mindst at bruge de lokalaftaler, som de finder bedst — selv om de selv har opsagt dem .

Lige nu er forhandlingerne sat på standby. Det skyldes, at DSB har brudt overenskomsten og er blevet indklaget for Arbejdsretten. DSB fortolker efter hvad der passer dem, og indfører deres egne regler.

EU presser vilkårene

Så kort sagt: Der hersker i dag kaos for de ansatte i DSB; et kaos, som det er nærliggende at tro, er skabt politisk bevidst. Den 13. december 2017 meddelte transportminister Ole Birk Olesen, at regeringen, DF og Radikale Venstre havde indgået en aftale om, sv at S-tog og Øresunds-forbindelsen skal i udbud.

Når Øresundsforbindelsen skal i udbud, skal det foregå på svenske løn- og arbejds-vilkår. Det skal det, da det er Skånetrafikken, der står for fremtidens togdrift på denne strækning. Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved konkurrencevilkår og regeringens indblanding i løn og arbejdsvilkår.

Ligeledes er der også i forbindelse med indkøb af nye el-tog indgået aftale om, at udbuddet også omfatter vedligeholdelsen af togene. Detvtil i høj grad påvirke de ansatte på DSB’s værksteder.

Så det er efter bedste overbevisning tydeligt, at man med de fremtidige udliciteringer har et behov for at presse overenskomsterne. Det var hvad transportminister Ole Birk Olesen jo også bekræftede fra talerstolen i Folketinget under en høring om netop hans indblanding i forhandlingerne i DSB.  Han sagde, at det, man ønskede, var billigere og mere fleksible overenskomster. Hvorfor er det så, der er så stort et behov for at sætte løn og arbejdsvilkår under pres for de ansatte ved danske jernbaner? En vigtig grund er kravet fra EU om, at alle danske jernbanestrækninger skal sendes i udbud fra 25. december 2023.


Redaktionen er bekendt med DSB-medarbejderens identitet.