Lev Trotskij: Permanent revolution

Lev Davidovitj Bronstein – bedre kendt som Lev Trotskij – blev født i Ukraine i 1879. Han var en af de centrale revolutionsledere i de russiske revolutioner. Han blev leder af Den Røde Hær efter oktoberrevolutionen 1917. Organisator af venstreoppositionen i det russiske parti og i Den Kommunistisk Internationale i kampen modbureaukratiseringen, hvis leder og symbol var Stalin fra 1923. Trotskij blev deporteret fra Sovjetunionen i 1929. Han var en af initiativtagerne til dannelse af en ny Internationale, Fjerde Internationale. Trotskij blev myrdet af en stalinistisk agent i 1940 i Mexico.

Medlemspris50,00kr.
Normalpris100,00kr.

Varenummer (SKU): SKU-4012 Kategorier: , , ,

Beskrivelse

Med denne udgivelse af “Permanent Revolution” foreligger denne for første gang på dansk. Bogen er fra 1930. Den er en opsummering af den teori, Lev Trotskij havde arbejdet med og praktiseret siden 1905-revolutionen i Rusland, som kort kan udtrykkes ved, at den demokratiske, borgerlige revolution vokser direkte over i den socialistisk revolution og bliver derved en permanent revolution. Lev Trotskij skrev efter begivenhederne og erfaringerne fra 1905-revolutionen en lille bog, “Resultater og Fremtidsudsigter”. Det var en grundig analyse af det daværende zaristiske Rusland. Her kortlagde han med blændende præcision den russiske revolutions fremtidige karakter og bane. En bog på her på forlaget Solidaritet, vi vi gerne ville haft med i denne udgivelse. Teorien her var et brud på den gængse opfattelse blandt marxister efter Marx, nemlig at en borgerlig revolution først skulle gennemføres, inden der overhovedet kunne påbegyndes – ja, en socialistisk – uanset hvilke samfund, der var tale om. Trotskij betonede allerede som ganske ung – fra 1905-revolutionen som 26 årig og formand for Petrograd-sovjetten – en kommende revolutions socialistiske form og indhold. En borgerlig revolution måtte gå over i en proletarisk/socialistisk. Teorien blev kendt som permanent revolution, uafbrudt revolution – med Lenins udmærkede udtryk, at den borgerlige revolution vokser over i en socialistisk. Det russiske borgerskab var ikke i stand til at gennemføre nogen borgerlig revolution. Den kapitalistiske industri i Rusland var opstået som en direkte og umiddelbar følge af indflydelsen fra den europæiske kapital. Som Trotskij skrev: “Revolutionen ville ikke være i stand til at løse sine umiddelbare borgerlige opgaver med mindre proletariatet fik magten…” Teorien blev bekræftet gennem 1917-revolutionernes forløb. Revolutionerne her kunne ikke holde sig indenfor de nationale rammer. Ej heller “blot” indenfor politikkens og økonomiens områder. Vel sagtens ændringer indenfor alle livets områder, aspekter som familieformer, kunst, kultur – ja, fortsæt selv. Udover alle grænser – kloden rundt. Selve begrebet permanent revolution er forbundet med Trotskij, men det var lige så godt Karl Marx`s – også set i forhold til, hvor Rusland kunne bevæge sig hen på hans tid. Marx så mulighed for, at en russisk revolution kunne give signal og anledning til en proletarisk revolution i Vesteuropa, så disse kunne spille sammen og udvikle sig gensidigt. Permanent Revolution synes ligeså relevant nu som dengang i store dele af verden. Den skal som alt andet ses i den historiske kontekst. Noget er forandret – andet det modsatte. Nye problemstillinger – ikke mindst klimaforandringerne accelerer den permanente revolutions aktualitet – ikke klimaforandringer, men systemforandring.
242 sider

Yderligere information

Vægt 400 g

Støt op om Solidaritet

Vi har brug for dig! Med din støtte sikrer du Solidaritets fortsatte eksistens. Vi sætter pris på ethvert økonomisk bidrag.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard - og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.