Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
26. april. 2022

135 boliger jævnet med jorden i Vollsmose

“Vollsmose står for skud nu, men det er kun et spørgsmål om tid, før alle almene boliger kommer på listen.” De første 135 boliger er revet ned i Odense-bydelen, hvor der i løbet af de kommende år skal ødelægges yderligere 865 boliger, som en del af parallelsamfunds-lovgivningen. Fotojournalist My Thomsen har været i Odense for at snakke med to af områdets beboere, som kæmper videre mod regeringens planer for området.


Bussen drejer om hjørnet ved centret og kører op af Vollsmose Allé. Den passerer højhuset ved Egeparken med det nye elevatortårn. Så kommer der endnu et højhus på 14 etager. Ligesom en lavere bygning ved siden af er det gabende tomt – tømt for al indmad. Det næste, der fanger blikket, er en kæmpe ruindynge. Her er resterne af dét, som var hjem for 135 husstande i Bøgeparken. Rækken af husblokke fortsætter. De er stadigt beboede, men afventer, at det bliver deres tur. I alt skal 1.000 boliger rives ned i Vollsmose.

“Det ligner noget fra en krigszone.”

Jeg mødes med Rina Krøyer og Ibrahim El-Hassan, der er beboere i Vollsmose og aktive i Almen Modstand. Vi hopper over hegnet, og står midt i ruinerne af Bøgeparken. Det ligner noget fra en krigszone. I et af de tomme huller, der engang var en lejlighed, er der stadig tapetseret med blå blomster. En parabol og en stol er efterladt i solen på en altan, og under ruinerne kan man se slikbutikkens reklamer for softice og nødder. Vi finder også resterne af ældreklubben og Bøgeparkens frisør, hvor man kunne blive barberet for en 50’er. Men nu er det hele væk. Snart er der bygget private lejligheder til en husleje, der er uden for rækkevidde af, hvad de fleste beboere i Vollsmose kan betale.

Politikerskabt utryghed

”Der er en stemning af fortvivlelse og utryghed blandt beboerne i Vollsmose,” siger Rina Krøyer. ”Ikke dén utryghed, som politikerne taler om, men en utryghed i forhold til, hvad der skal ske med dem, hvis deres hjem skal rives ned”.

I Bøgeparken har beboerne stemt ja til helhedsplanen, der medfører nedrivninger. Ifølge de to aktivister er beboerne blevet skræmt af, at de har fået at vide, at huslejen ville stige voldsomt, hvis de stemte nej. Det har også været svært at mobilisere beboerne, for det er gået hurtigt, og der har manglet information. Ibrahim er nu blevet valgt til formand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken, som er den næste afdeling, der står for tur. Han er overbevist om, at det vil blive anderledes her, blandt andet fordi han som formand har bedre adgang til information. Noget tyder på det, da Birkeparkens beboere har stemt nej, på trods af at de har fået at vide, at det vil betyde 43% huslejestigning.

Parallelsamfunds-loven hed tidligere Ghettoloven, og blev vedtaget i 2018 af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Radikale og Alternativet. Loven indebærer, at der i såkaldt ”hårde ghettoer” kun må være 40% almene familieboliger. Resten af boligerne skal enten sælges til private, rives ned eller omdannes til andre boligtyper. Kriterierne for at komme på listen handler blandt andet om kriminalitet, arbejdsløshed og indkomst. Men for at blive et område, hvor der skal afvikles almene familieboliger, er der endnu et kriterium: Nemlig hvor mange personer med ”ikke-vestlig baggrund”, der bor i området. Derfor er lovgivningen blevet kritiseret af blandt andet Amnesty International for at være diskriminerende.

Jeg spørger Ibrahim, om loven kommer til at løse nogle af de sociale problemer, der er i området. ”Jeg har svært ved at se, at man får et arbejde eller bliver mindre kriminel af at ens bolig bliver revet ned og man skal tvangsflyttes”, siger han.

Ibrahim el-Hassan har også svært ved at se, hvordan hans etnicitet bliver ændret af, at han flytter. “De ting, som man måler på for at afgøre om et område er en ”ghetto”, bliver ikke italesat i parallelsamfunds-lovgivningen. Det vi ved hjælper på arbejdsløshed, er at skabe jobs og uddanne folk. Hvor gør vi det i ghettoloven? Det vi ved hjælper på kriminalitet er at forebygge og rehabilitere. Hvor ser vi det i ghettoloven? Man ser bort fra dét, vi ved virker, og som forskningen også siger, altså det boligsociale. Og så straffer vi kollektivt og hårdt.”

Ibrahim el-Hassan og Rina Krøyer kæmper mod regeringens diskrimination. Foto: My Thomsen / Solidaritet.

Bak op om den lokale modstand

Ibrahim kan ikke forstå, hvorfor politikerne vælger at rive gode lejligheder ned midt i en bolig- og klimakrise. “Vi står i en klimakrise, og nedrivning af bygningerne giver en enormt stor klimaeffekt. Men det forholder vi os ikke til. Der er jo også tydelig og direkte diskrimination i den her lovgivning. Vi bliver nødt til at tale om det strukturelle.”, forklarer han.

“Vollsmose står for skud nu, men det er et spørgsmål om tid før alle almene boliger kommer på listen, specielt nu hvor man har sat kravet i forhold til ”ikke-vestlige” ned til 30 %”. Ibrahim el-Hassan fortsætter: ”Jeg er kategoriseret som ”ikke-vestlig”, selv om jeg har boet her hele mit liv. Jeg kan jo potentielt gøre ethvert stort alment boligområde til en ghetto, blot ved at bo i det.”

“Vi står i en klimakrise, og nedrivning af bygningerne giver en enormt stor klimaeffekt. Men det forholder vi os ikke til

Omdannelserne af områderne og kampen mod nedrivningerne kommer til at fortsætte mange år frem. Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil støtte? Til det svarer Ibrahim:  ”Jeg tror det vigtigste er at sprede information og gøre opmærksom på, hvad der sker herude. Vi bliver nødt til at tale sammen om det. Det er også vigtigt at bakke op om fx Almen Modstand, og at vise solidaritet med beboerne, deltage når der bliver afholdt lokale demonstrationer og vise beboerne, at man står sammen med dem.

De lokale aktivister kæmper derfor videre, og opfordrer alle til at henvende sig, hvis de vil bidrage til modstanden mod nedrivninger. Hvad enten man kæmper for klimaet eller mod diskrimination, skal man henvende sig. “For der er brug for alle hænder”, siger Ibrahim el-Hassan afslutningsvist.


Om skribenten

Britta My Thomsen

Britta My Thomsen

Fotograf for Solidaritet. Læs mere