15 år på tribunerne for et mangfoldigt København

---

Fra modkulturel fangruppe med rødder i Ungdomshuset og hovedstadens brune værthuse, til en fast del af en kommerciel klubs antiracistiske DNA. FCK-fanfraktionen ‘Rude Lions’ har fokus på at skabe en mere mangfoldig tribune, hvor der er plads til forskellighed blandt klubbens fans.

---

Af Jakob Neerbek

Sommeren 2004. Et par busser med fodboldgale folk fra den københavnske venstrefløj er på vej til ‘Mondiali Antirazzisti’, en antiracistisk fodboldturnering i det nordlige Italien. Her mødes fangrupperinger, venstrefløjsgrupper, flygtninge og andre marginaliserede grupper for at spille fodbold og socialisere.

Den danske delegation er primært organiseret af folk omkring det daværende Ungdomshus på Jagtvej, antifascistiske grupper og den danske FC St. Pauli-fangruppe ’Brune Stjerne’.

I Brune Stjerne har der været tradition for at samarbejde på tværs af de stærkt rivaliserende københavnske klubber Brøndby og FCK ud fra devisen: ’Don’t mention the war’. De hvidklædte fra Parken på Østerbro er lige blevet danske mestre med kun ét point ned til rivalerne fra Vestegnen, så til trods for samarbejdsaftalen er der en vis eufori blandt FCK’erne.

På en lille kaffebar i byen Montecchio i Reggio Emilia-provinsen – som bl.a. er kendt for en stærk, antifascistisk tradition og progressive tanker inden for pædagogikkens verden – mødes københavnerne til espresso dagen efter strabadser på fodboldbanerne og i ølteltene. Her dannes kimen til en ny fanfraktion i FCK’s fanmiljø. Det er en fraktion med fokus på antiracisme og diskrimination. En politisk fanfraktion, om man vil.

Fans i med- og modgang

Det er et irrationelt valg at være fan af et fodboldhold, og at føle og følge det i medgang og modgang. At følge FCK er der ikke noget særligt venstreorienteret ved. Men i Italien – og efterfølgende hjemme i København – blev det tydeligt, at der var flere fra det venstreorienterede miljø i byen, som støttede FCK, og som brugte deres søndage i Parken. Hvorfor ikke stå mere sammen, og bruge sin stemme sammen aktivt i fanmiljøet omkring klubben, og samtidig opbygge venskaber og et socialt netværk? I dag ville det måske være mere naturligt for en ung, venstreorienteret københavner at støtte Brønshøj, Fremad Amager eller BK Frem, som alle gennem de seneste år har fået opbygget stærke, progressive fanbaser. For Rude Lions er kærligheden til FCK forblevet intakt, selv om klubben også er en kæmpeforretning, og den mest kommercielle fodboldklub i Danmark. Men kærligheden til København, den store diversitet og mangfoldighed som hovedstaden rummer, og historien om ungen fra stenbroen der endte som stjerne i den hvide trøje med løven på brystet – er med til at holde selvforståelsen i hævd.

I og omkring FCK er der store profiler, som er med til at tegne klubben og dens værdier. En af dem er den karismatiske manager Ståle Solbakken, der offentligt har proklameret, at han tilhører venstrefløjen i det norske Socialdemokrati, og som i forbindelse med en bogudgivelse valgte at give overskuddet til integration af flygtningebørn i danske sportsforeninger. På en lidt anden fløj finder man erhvervsmanden Lars Seier Christensen, der ejer ca. en fjerdedel af aktierne i klubben, og som har en stærk tilknytning til Liberal Alliance. Klubben rummer også klubikon og bestyrelsesmedlem William Kvist, der har støttet partiet Alternativet økonomisk. Spændvidden, som klubben rummer, er altså stor – både på direktørgangen og i spillertruppen, men så sandelig også på tribunen.

FCK-fans mod racisme

Da Rude Lions begyndte at stå sammen i Parken, var der en vis skepsis blandt nogle af de andre fangrupper. Nogle mente, at “nu var de autonome fra Nørrebro ankommet”, og at de med garanti ville forsøge at gøre FCK til nordens FC St. Pauli. De mente, at politik intet havde at gøre på stadions. Det blev til mange svære diskussioner og samtaler på tribunerne, byens værtshuse og diverse fanfora på internettet. For Rude Lions var missionen klar: Det handlede om at åbne rum, og at gøre fodbold til en oplevelse for alle, uanset køn, seksualitet eller hudfarve. I fodboldkulturen findes stadig sexisme og homofobi i stor stil, og racismen har også vist sit grimme ansigt. At kræve, at fodbold skal være for alle og fri for diskrimination, kan udadtil virke ret uskyldigt. I en traditionsbåret fankultur, som på mange måder er baseret på tanken om et ‘maskulint frirum’, er det imidlertid eksplosivt stof.

Ingen andre fanfraktioner i Danmark engagerede sig dengang i politiske spørgsmål. Det skulle da lige være den diametrale modsætning, den nazistiske hooligangruppe ‘White Pride’ fra Aarhus, som støttede AGF. Gruppen stod bag racistisk motiverede overfald i både Aarhus’ natteliv og i forbindelse med AGF’s udekampe. Rude Lions måtte gøre op med sig selv, hvordan det skulle håndteres. White Pride blev både på udebane og hjemme i Parken mødt med antiracistiske bannere og skilte, hvilket vandt sympati blandt flere og flere FCK-fans. Da en enkelt FCK-fan, der var aktiv højreekstremist, havde trykt og opsat klistermærker med FCK’s logo og antimuslimske budskaber, gik folk fra den etablerede fanklub sammen med Rude Lions om at fjerne klistermærkerne og udpege gerningsmanden.

Kampen mod vold og racisme krævede en stærkere, mere mangfoldig organisering. Derfor gik Rude Lions ind i et bredere samarbejde kaldet ‘FCK-fans mod racisme’, en sammenslutning af FCK-fangrupperinger. Den fælles platform for arbejdet lyder således:

Initiativet fik også FCK som klub til at gå med i FARE’s aktionsuger. FARE står for ‘Football Against Racism in Europe’ og er en organisation, der er støttet af UEFA, FIFA og klubber overalt i verden. FARE har til formål at bekæmpe diskrimination i og omkring fodbold.

FCK har siden 2004 støttet kampagnen, og i dag er det en naturlig del af klubbens DNA. I år blev FARE’s aktionsuger markeret med et stort, antiracistisk banner fra den ene langside-tribune, ligesom Rude Lions havde arrangeret bustransport til 50 familier fra Center Sjælsmark, der kom ind og så FCK spille.

Awaydays

Rude Lions har gennem tiden arrangeret mange ture i ind- og udland, og har også deltaget i fanklubbens officielle bus- og flyture: Fra Køge til Kiev, Brøndby til Barcelona og mange, mange andre destinationer. Det er oplevelser, som er med til at styrke fællesskabet og det sociale aspekt i Rude Lions. Her bliver venskaber grundlagt, og kontakter plejet og udbygget på kryds og tværs. Det er en styrke i det arbejde, der foregår på tribunerne, samtidig med at det er sjovt og hyggeligt. Hjemme i Parken er Rude Lions fordelt ud på to tribuner: ‘Nedre C’ og stemningstribunen ‘Sektion 12’. Mange har efterhånden fået familier og børn, eller andet der gør, at de skal skynde sig hjem efter kampene. Der er derfor ikke altid så meget tid til socialt samvær før og efter kampene. Udebaneturene giver derimod bedre plads til oplevelser og til fordybelser med hinanden i fællesskab.

For mange af de ældre i fraktionen står mødet med skotske Celtic FC’s fans i Champions League-gruppespillet (2006) som en helt særlig away-udebanetur. Fangruppen ‘Green Brigade’ tog imod Rude Lions på en voldsomt politi-opdækket pub i Glasgow. Hundredvis af Celtic-fans festede på pubben: Unge og gamle, punkere og antifascister. Der blev spillet op til dans med irske frihedssange og sange om de grønne og hvidstribede helte fra Celtic Park, i folkemunde ’Paradise’.

The Green Brigade var en relativt ny fangruppe på daværende tidspunkt, men er senere blevet berømt for sin modstand fra tribunerne mod engelsk krigsdeltagelse, samt deres konsekvente Palæstina-solidaritet. Klubben modtog i 2016 en bøde fra UEFA for at flage med palæstinensiske flag i en kamp mod Hapoel Be’er Sheva fra Israel hjemme på Celtic Park. Green Brigade crowdfundede beløbet og endte med at mangedoble det store beløb. De donerede overskuddet til velgørenhed i Palæstina.

Den fantastiske modtagelse og positive oplevelse Rude Lions fik i Glasgow måtte returneres. Derfor blev Stengade 30 lejet, gode DJ’s hyret og Green Brigade og venner inviteret til et brag af en fest i København før Celtics møde med FCK. Formentligt for første gang i dansk fodboldhistorie gik mere end hundrede fans fra to modstanderhold i Champions League i samlet optog fra Nørrebro til Parken med antiracistiske slagord, romerlys og flag.

Alerta, alerta

Rude Lions har siden starten været en del af det verdensomspændende ‘Alerta-netværk’. Her er fangrupper fra store dele af Europa, Asien og USA, ligesom enkelte lande i Mellemøsten er repræsenteret. Her mødes man en gang om året til fodboldturneringer, fest, politiske workshops og erfaringsudveksling rundt om i verden. Rude Lions var værter i 2015. Det var nogle spændende dage i Utterslev Mose, med over 200 fodboldfans fra hele verden i teltlejr. Kampen for mangfoldighed er vigtig på de danske tribuner, men det bliver sat i skarpt relief, når fans fra Østeuropa fortæller om, hvordan nazister overfalder og ødelægger tilværelsen for dem. Ligeledes beretter spanske fans om knivdrab, og kurdiske mindretal fortæller, hvordan de mødes med hetz på de tyrkiske arenaer. Mange steder i verden kan det være med livet som indsats at være venstreorienteret fodboldfan.

For Rude Lions har fokus i de senere år været på kampen imod homofobi. Det er man også optaget af i Alerta-netværket, hvilket giver gode muligheder for at udveksle erfaringer om, hvordan problemet bliver grebet an i de forskellige klubber. I Parken er der sket store forandringer i forhold til, hvad der råbes på tribunen. Før i tiden var det helt normalt at høre ’bøsse’ brugt som skældsord, eller i smædesange mod modstanderholdet.

Forandringen skyldes især spillerne, som er gået forrest i kampen mod homofobi. Den tidligere FCK-anfører, Mathias Zanka Jørgensen (som for nyligt har gjort sig uheldigt bemærket, da han blev tvunget til at iføre sig en trøje med støtte til Erdogan), gik forrest i kampen mod homofobi, og var ambassadør for Spillerforeningens kampagne med samme tema i 2016.

I dag har FCK-stjernen Victor Fischer overtaget Zankas position som talsmand mod homofobi. Victor Fischer har oplevet, hvordan både Brøndbys og OB’s tilhængere har overdænget ham med homofobiske skældsord, som han efterfølgende har talt imod:

’Jeg oplevede specifikke sange imod mig, der var henvendt til mig ved navns nævnelse, og at jeg skulle være homoseksuel. Det er slet ikke problemet. Jeg har ikke noget imod at blive kaldt det ene, andet og det tredje. I den her sag er problemet for mig, at ordet ‘homo’ bliver brugt som et skældsord. Det er en rigtig dårlig kultur for unge mennesker og generelt alle, der kommer på et fodboldstadion for at se fodbold’, har Fischer udtalt til TV2 Sport.

Der er lang vej igen i kampen mod homofobi i moderne fodbold, men den kamp fortsætter – lige som Rude Lions’ andre mærkesager – på tribunerne!

---

Jakob Neerbek er uddannet socialpædagog, aktivist på venstrefløjen og medstifter af fanfraktionen Rude Lions. Han har været FCK-fan siden 1993.

---