30 timer og vejen til det gode liv

Vi vil have kontrollen over vores liv. Kortere arbejdstid. 30-timers uge, så hurtigt som muligt. Og med fuld løn og personalekompensation.

Af Jakob Nerup

I Danmark elsker vi at hygge os. Vi ser frem til en god aften med vennerne, weekenden med familien og at nyde tilværelsen i fulde drag. Det gør vi på forskellige måder, nogle skruer på bilen, andre løber en tur, og nogle læser en bog. Fælles for os alle er, at det gode liv ikke kan måles i produktivitet på jobbet, men i menneskelige relationer og den frie udfoldelse.
Vi vil alle gerne udfolde vores potentiale i livet. Naturligvis ønsker vi alle et job fyldt med udviklingsmuligheder, som giver mening for den enkelte. Men livet er meget længere end arbejdslivet, både mens vi er børn, når vi er gamle og ikke mindst i vores fritid. Legen med børnene, den kreative udfoldelse og kærligheden skal vi have mere tid til, ikke mindre.

Erhvervslivet har altid sat umættelig vækst og produktivitet over det gode liv, og det er taget til de seneste årtier. Det er gået ud over arbejdslivet og har overtaget stadig større dele af lønmodtagernes liv med kravet om mere arbejde på alle tider af døgnet året rundt. Det slider på samfundet, på miljøet, på familien og den enkelte.
Det er på tide, at vi tager kontrollen over vores liv tilbage og sætter mål for et bedre liv for lønmodtagerne. Et konkret og opnåeligt mål er kortere arbejdstid, som kan give os mere tid til livet.
Enhedslistens forslag er ret enkelt. Der indføres så hurtigt som muligt en 30 timers arbejdsuge. Arbejdstidsnedsættelsen skal være med fuld lønkompensation, og der skal være fuld personalekompensation. De offentlige arbejdsgivere skal gå forrest.

Erhvervslivet har altid sat umættelig vækst og produktivitet over det gode liv, og det er taget til de sidste årtier. Det er gået ud over arbejdslivet og har overtaget stadig større dele af lønmodtagernes liv med kravet om mere arbejde på alle tider af døgnet året rundt. Det slider på samfundet, på miljøet, på familien og den enkelte.
Det er på tide, at vi tager kontrollen over vores liv tilbage og sætter mål for et bedre liv for lønmodtagerne. Et konkret og opnåeligt mål er kortere arbejdstid, som kan give os mere tid til livet.
Enhedslistens forslag er ret enkelt. Der indføres så hurtigt som muligt en 30 timers arbejdsuge. Arbejdstidsnedsættelsen skal være med fuld lønkompensation og der skal være fuld personalekompensation. De offentlige arbejdsgivere skal gå forrest.

Det hårde (arbejds)liv

Der er mange alvorlige grunde og stærke argumenter for, at kortere arbejdstid vil skabe et bedre arbejdsliv og bidrage til et generelt bedre liv for lønmodtagerne. Nogle af de væsentligste grunde er:

• Vi kan ikke holde til at arbejde så hårdt fysisk og psykisk 37 timer om ugen, når et arbejdsliv skal vare i 50 år eller mere. Forhøjelsen af folkepensionsalderen og afskaffelsen af efterlønnen vil tvinge nutidens unge til at arbejde til de er i 70’erne, og det kan hverken SOSU’ere, tømrere eller pædagoger holde til.

• Tempoet og presset i hverdagen på de danske arbejdspladser er blevet så hårdt, at stress er en folkesygdom, hvor 35.000 hver dag er sygemeldte, mens 370.000 føler sig stressede. Det er særligt galt for de ansatte i den offentlige sektor. Konsekvensen er, at mange tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund af nedslidning og sygdom – samtidig med at rummeligheden for folk, der ikke kan yde 100 % på arbejdsmarkedet, er meget ringe .

• Familierne er presset til det yderste. Mere end halvdelen af småbørnsfamilierne har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, fordi begge forældre arbejder kombineret med omverdens øgede krav til forældrenes indsats. Kortere arbejdstid kan give børnefamilierne mere luft i hverdagen og løfte den feministiske dagsorden om, at forældrene skal dele opgaverne i hjemmet ligeligt.

• Det fleksible arbejdsmarked har ført til øget brug af skiftende arbejdstider, mere deltid og en voldsom stigning i antallet af prekære (løse, kortvarige, ikke overenskomst-dækkede) ansættelser. Kortere arbejdstid vil medføre flere fuldtidsstillinger og bedre vilkår for skiftehold, samt mere fokus på vilkårene for de prekært ansatte.
  
• I dag er der 170.000 arbejdsløse, som er raske og parate til et job i morgen. Hvis vi deler arbejdet, som en konsekvens af kortere arbejdstid, så bliver der plads til de arbejdsløse.

Kampen om fremtiden

Fremtiden kan se modsætningsfyldt ud. På den ene side ser krisen ud til at fortsætte, fordi væksten er gået i stå i EU og er betydeligt lavere på globalt plan. Klimakrisen vokser i betydning og omfang, fordi regeringerne og erhvervslivet ikke vil tage de nødvendige bæredygtige skridt.
Samtidig vokser antallet af krige, konflikter og flygtninge, hvilket også udfordrer os som samfund.

Det betyder, at der ikke automatisk kommer flere job, og at vi er flere som konkurrerer om de samme job. I det perspektiv er kortere arbejdstid af stor betydning, fordi det kan sikre arbejde til mennesker, som ellers vil blive fyret eller er på kanten af arbejdsmarkedet.
På den anden side byder fremtiden også på muligheder. Udviklingen i viden og teknologi betyder, at mange job vil forsvinde, og arbejdet vil blive overtaget af avanceret robot- og IT-teknologi. Den digitale udvikling vil automatisere større opgaver i den finansielle sektor, administrative funktioner og opgaver i servicefagene. Dette vil ske uden at produktionen falder, tværtimod vil produktiviteten stige.

Vi skal tage stilling til, hvem der skal nyde godt af denne produktivitetsudvikling. Skal vi fordoble forbruget eller i stedet nedsætte arbejdstiden? På en række felter er der behov for at øge forbruget. Vi får brug for mere pleje, bedre omsorg, højere uddannelse, sundhed for alle, kultur og ikke mindst et grønnere og mere naturvenligt samfund. Omvendt er der områder, hvor uhæmmet vækst og ”brug og smid væk kulturen” skal ændres til en bevidst omstilling, til en produktion, hvor genanvendelse, holdbarhed og reparation kendetegner produkterne. Det er et valg, vi skal tage i fællesskab.

På trods af krisen, så fortsætter erhvervslivet med at tjene mange penge. Virksomhedernes overskud vokser, og det samme gør udbytterne til aktionærerne. Direktørernes lønstigninger har intet loft, og de rige bliver stadigt mere rige. Der er penge nok, det handler om, hvem der skal have gavn af dem. Selvfølgelig koster det penge at forkorte arbejdstiden, når der skal flere hænder på arbejde. Men over de seneste 100 år er arbejdstiden gået fra 60 timer til 37 timer – samtidig med at BNP er mangedoblet. Kortere arbejdstid er derfor basalt set et spørgsmål om omfordeling af overskuddet.

Enhedslisten vil udfordre påstanden om, at vi bare skal arbejde mere, og at der ikke er råd til et bedre liv. I vores optik er der ingen modsætning mellem mere velfærd og kortere arbejdstid. Tværtimod. Kortere arbejdstid er en af nøglerne til at give familierne mere tid, og styrke ligestillingen. Det er et væsentligt bidrag til at mindske nedslidningen, samtidig med at de arbejdsløse kan få job. Det kan give flere hænder til den udpinte velfærdssektor og skabe rum til efteruddannelse. Det vil øge mulighederne for at tage klima- og ressourcehensyn. Kortere arbejdstid er ikke en mirakelkur, men nødvendigt hvis lønmodtagerne skal se et godt arbejdsliv i fremtiden.

Fra ide til virkelighed – 30 timers arbejdsuge

Hvor hurtigt vi kan nå målet afhænger af styrkeforholdet i overenskomstforhandlingerne. I det bedste scenarie kan vi få 30 timer over to eller tre overenskomstperioder aftalt ved overenskomst-forhandlingerne. Det bliver ikke lettere af, at vi forlanger fuld lønkompensation, som er afgørende for alle med en indkomst under 400.000 kr., og ikke mindst fuld
personalekompensation, der er særligt vigtigt for offentligt ansatte, så de ikke skal løbe stærkere eller få flere opgaver. Hvor hurtigt er et spørgsmål om styrkeforholdet, som det altid har været.

Men vi er ikke naive. Vi ved godt, at arbejdsgiverne vil kæmpe imod enhver forkortelse af arbejdstiden. Det har de gjort til alle tider, og de vil som sædvanlig blive bistået af eliten og deres politiske hånddukker. Derfor må vi også berede os på, at fællesskabets styrke skal aktiveres til kamp, hvis vi skal have gennemført kortere arbejdstid.

Vigtige forandringer i vores liv skal ikke komme fra oven. Det skal være et produkt af vores fælles krav. Men skal vi gå fra ide til at realisere et konkret forslag, skal vi handle i fællesskab. For at nå dertil, så skal der tages mange debatter. Det tager tid at få vundet opbakning til kravet på arbejdspladsen, i fagforeningen, i forbundet og i LO/FTF.

Enhedslisten har skrevet et debatoplæg om 30 timers arbejdsuge for at sætte gang i diskussionen blandt lønmodtagerne, i fagbevægelsen og i den politiske debat. Der er mangfoldige afsæt i diskussionen, afhængigt af om man er ung kvinde eller en mand tæt på pensionen, om man er SOSU-assistent i det offentlige eller murer i det private. Perspektivet på nødvendigheden af kortere arbejdstid kan være feministisk eller grønt, og ses fra den arbejdsløses vinkel som en vej til job eller som middel til omfordeling fra kapital til lønarbejdere.

Fælles for os alle er, at ideen om det gode liv – og kortere arbejdstid som en af vejene til det – kan løfte opgaven med at slås mod effekterne af det nuværende arbejdsliv, samtidig med vi har en vision om et bedre liv for det store flertal.

Oprindeligt bragt i magasinet Solidaritet nr. 10, december 2016

De bedste artikler fra magasinet Solidaritet gennem tiderne.