Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
10. juni. 2021

3F beskylder arbejdsgivere for at modarbejde fagforenings-organisering

På det grønne område og i byggebranchen fortæller fagforeningen, at medarbejderne ikke tør melde sig ind i en fagforening af frygt for repressalier fra deres arbejdsgivere.

Pressefoto fra LO Hovedstaden
5 min. læsetid

Ifølge grundloven må en arbejdsgiver ikke bestemme over de ansattes forhold til fagforeningen. Alligevel findes der talrige beretninger om, at arbejdsgivere blander sig i netop dette. Fagbevægelsen fortæller, det skyldes, at det er svært at bevise, der er sket noget ulovligt, når de ansatte bliver forhindret i at melde sig ind i en fagforening.

Underbetalt på gartneri

Solidaritet har talt med Charlotte Pedersen fra 3F Odense GOPS, som dækker det grønne område. Hun siger, at der har været problemer med større gartnerier, men at det særligt er hos de små gartnerier, problemerne er store.  Et eksempel på en særligt grel sag fra 2018, som har gjort indtryk på Charlotte Petersen, handler om en bulgarsk sæsonarbejder. Han arbejdede på et stort fynsk gartneri med overenskomst, men fik for lidt i løn i forhold til de øvrige ansatte. En af sæsonarbejdernes kollegaer, som var medlem af 3F, anbefalede derfor den bulgarske sæsonarbejder at melde sig ind i en fagforening. Han fik i den forbindelse også meldt 11 andre bulgarere ind i 3F. Arbejdsgiveren fandt ud af, at de var medlem af en fagforening og tog affære.

Det er svært at bevise, at der er sket noget ulovligt, fordi der er arbejdsgivere, som er kloge nok til at sige de rigtige ting, så det bliver svært at bevise, hvorfor de medarbejdere blev fyret

Charlotte Pedersen

“Han kalder alle de udenlandske medarbejdere ind til et møde. Derefter beder han alle dem, som ikke er medlem af 3F om at gå. Alle de ansatte, som er medlem af 3F, giver sig til kende, og de får at vide af arbejdsgiveren, at deres løn og ansættelsesvilkår forhandles igennem ham og ikke igennem 3F, hvorefter de bliver bedt om at melde sig ud af 3F,” fortæller Charlotte Pedersen til Solidaritet.

Fyret én efter én

Ingen af medarbejderne meldte sig ud af 3F, men situationen blev mere anspændt, da 3F senere samme år inviterede en del østarbejdere til et fagligt møde. Det fandt gartneriejeren ud af. “Arbejdsgiveren ringer til os for at fortælle, vi godt kan aflyse mødet, for de [sæsonarbejderne red.] kommer ikke,” fortæller Charlotte Pedersen til Solidaritet. Uforstående over for situationen melder 3F ud til arbejdsgiveren, at mødet ikke kun er for medarbejderne i hans gartneri, men generelt for de mange migrantarbejdere, så derefter beder 3F arbejdsgiveren tage den med ro. TV2 Fyn havde filmet fra mødet, og Charlotte Pedersen oplyser, at arbejdsgiveren med sandsynlighed havde set optagelserne af medlemmerne. Herefter blev alle de bulgarske sæsonarbejdere, som var medlem af 3F, fyret én for én.

Faglig organisering – en historisk kampplads

– Foreningsfriheden havde trange vilkår på danske arbejdspladser i perioden omkring 1880 til 1890’erne. Fagbevægelsen vandt tilslutning blandt de københavnske byggefag, hvor der blev oprettet fagforeninger i 1870erne. Men efter slaget på Fælleden i 1872, blev foreningens ledere forfulgt. Det fik den skrøbelige bevægelse til at brase sammen på grund af arbejdsgivernes og myndighedernes pres. Bevægelsen fik først sit momentum tilbage igen i 1880’erne.

– Med indførslen af såkaldte “enkeltmandskontrakter” i stedet for overenskomster, pressede arbejdsgiverne igen de ansattes muligheder i løbet af 1890’erne. Hvis man ikke “udviste god opførsel i og uden for arbejdet”, kunne arbejdsgiveren nemlig tilbageholde ens løn. Denne forhadte form for kontrakt blev kaldt for “slavekontrakten” af fagforeningerne.

– Undertrykkelsen kulminerede med de såkaldte ‘sorte lister’ i 1890’erne. Her kunne arbejdsgiverne underrette hinanden i al hemmelighed om deres ansatte. I 1894 blev sortlisterne dog gjort ulovlige af myndighederne, da listerne krænkede privatlivets fred.

+

“Det er så svært at bevise, at der er sket noget ulovligt, fordi der er arbejdsgivere, som er kloge nok til at sige de rigtige ting, så det bliver svært at bevise, hvorfor de medarbejdere blev fyret,” siger Charlotte Pedersen.

Problemer i byggebranchen

Også hos byggefagene siger 3F, at de oplever problemer med organisationsforfølgelse af udenlandske kollegaer. “Det er et meget stort problem for den udenlandske arbejdskraft. Det er noget, vi oplever dagligt, ” fortæller Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe, til Solidaritet.
Byggegruppen oplever, at nogle arbejdsgivere fortæller de ansatte, at de ikke skal melde sig ind i 3F. Det gør det svært for 3F at organisere deres udenlandske kollegaer. “Arbejdsgiveren sørger for de udenlandske arbejderes transport og bolig, så derfor mister du hele dit livsgrundlag, hvis du mister din arbejdsgivers tillid.”

På nogle byggepladser er problemet så omfattende, at medarbejdere vælger at gå stille med dørene, hvis de er medlem af en fagforening. “Vi er tvunget til at holde medlemskaber af fagforeningen hemmelige eller fortrolige, hvilket jo i sig selv er forkert. Det jo netop åbenhed og transparens, der gør, at den danske model virker,” siger Palle Bisgaard.

Hos Dansk Industri kan man ikke genkende, at problemet skulle være så stort, som 3F giver udtryk for. ”I byggebranchen er det ikke et generelt problem, at arbejdstagerne bliver presset til ikke at melde sig ind i en fagforening. Selvfølgelig er der enkeltstående sager, men vi oplever ikke, at det er et stigende problem”, udtaler Peter Steenholm, som er vicedirektør i Dansk Industri. ”Men det er selvfølgelig ikke i orden, hvis det sker”, tilføjer han. ”Vi har et fagretsligt system til at løse eventuelle problemer, og det fungerer hurtigt og effektivt på området – der er tale om et meget fintmasket net,” siger Peter Steenholm.

Tilbageholdende venstrefløj på Christiansborg

Solidaritet har snakket med Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet for at høre, hvad man kan gøre ved problemet. Ifølge de tre partier er det en svær kamp at tage fra Christiansborg. “Når man har prøvet forgæves at løse en sag i Arbejdsretten, må fagbevægelsen i sidste instans blokere virksomheden. Det er kynisk sagt, men det er sådan set vilkårene for arbejdsmarkedspolitikken lige nu,” siger Jette Gottlieb, som er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

“Det er først og fremmest en faglig kamp. Vi kan vedtage alle mulige ting her i Folketinget, men hvis der ikke bliver fulgt op uden for Christiansborg, så kan der ikke ske noget”, siger SF’s beskæftigelsordfører Karsten Hønge til Solidaritet.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, mener også, at der er meget lidt, man kan gøre fra politisk hold ved faglige sager. Han peger blandt andet på, at vi i Danmark har et fagretsligt system, som fagbevægelsen kan gøre brug af. “Når fagforeningen går ind og tager den her kamp, viser det sig at være bedst. Hvis fagforeningen så støder panden mod en mur, kan de føre sagen ind i det fagretslige system,” siger Henrik Møller til Solidaritet.



Om skribenten

Rasmus Hjorth

Rasmus Hjorth

Fagligt aktiv og historiestuderende v. Københavns Universitet. Læs mere

Nyeste artikler