3F om nyttejobs: “Det skal jo ikke være hovedløs aktivering”

På pressemødet i spejlsalen fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i går deres seneste reformudspil ”Danmark kan mere 1”. Forslaget indeholdt et punkt om, at flere skulle begynde at ”arbejde” 37 timer i ugen for at få deres ydelser. Det drejer sig i første omgang om cirka 20.000 personer, som blandt andet er modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt f.eks. kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.

Regeringen har altså målrettet denne indsats mod ”borgere med integrationsbehov”, som de formulerer det. Det er dog ikke kun de borgere, der kan forvente et øget aktiveringskrav. Regeringen skriver selv, at det er hensigten at foretage en evaluering efter 3 år, og at kravet derefter udvides til at gælde flere borgere med svag arbejdsmarkedstilknytning og manglende integration i samfundet.

Nyttejobs skal gøre nytte

Planen med at finde de omtalte nyttejobs lægger regeringen op til skal foregå sammen med arbejdsmarkedets parter og KL (Kommunernes Landsforening). Spørgsmålet bliver dog, hvordan man sikrer sig, at de nye nyttejobs bliver oprettet på den bedste måde.

Lydia Callesen, gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F, gør opmærksom på at nyttejobs skal være gavnlige for de ledige. ”Det skal jo ikke være hovedløst aktivering. Jeg tænker nyttejobsordningen skal være en slag sidemands oplæring. Sådan gør vi folk klar til arbejdsmarkedet.”

Lydia Callesen er dog glad for, at arbejdsmarkedets parter bliver en del af forhandlingerne. ”Vi sætter pris på, at vi også bliver hørt i den her samtale. Det roser vi gerne regeringen for. Men det er klart, at vi vil gå til forhandlingerne med det krav, at det ikke må skubbe lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet og over i en nyttejobsordning.”

Vi ved ikke endnu, hvordan vi kan kontrollere det. Det er jo en gammel problematik med, at den her ordning kan tage arbejde fra nogle af vores medlemmer. Det er en bekymring, vi også har givet udtryk for tidligere.

Lydia Callesen

Til spørgsmålet om hvordan 3F vil sikre det, har Lydia Callesen ikke et klart svar. ”Vi ved ikke endnu, hvordan vi kan kontrollere det. Det er jo en gammel problematik med, at den her ordning kan tage arbejde fra nogle af vores medlemmer. Det er en bekymring, vi også har givet udtryk for tidligere. For vi har oplevet, at kommunerne har sparet på nogle opgaver, og så er det jo svært at se, om den opgave bliver løst af andre, hvor de ikke får overenskomsts betaling.”

Hvorvidt nyttejobsne er det mest effektive til at få flere indvandrere i job, er dog tvivlsomt. Det vurderer seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har undersøgt hvad, der får ikke-vestlige indvandrere i job.

“Man kan godt være bekymret for, om de her borgere får nogle kvalifikationer, som der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. At komme i nyttejob kan godt skræmme nogle til at finde et job, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger”, siger arbejdsmarkedsforskeren til DR.