45 år siden første røveri: Derfor er Blekingegadebanden mere end pistolskud og røverier

Blekingegadebanden er kendt for deres kriminelle aktioner på den yderste venstrefløj. Men ofte overses deres detaljerede og veludviklede politiske ideologi og teori.

Af David Lyndorff Paris

De fleste er bekendte med Blekingegadebanden, og ved at gruppen begik politisk motiveret kriminalitet for at støtte den yderste venstrefløj. Knap så mange er klar over, hvilke teorier, opfattelser af virkeligheden og ideologier, der ligger til grund for bandens illegale aktiviteter. Og det er her, snylterstatsteorien kommer ind i billedet.

Første røveri på Nordre Fasanvej

For Blekingegadebanden var mere end bare pistolskud og bankrøverier – de arbejdede nemlig på baggrund af en specialiseret ideologisk teori. Blekingegadebanden dækker over en gruppe af danske mænd (især), der med et venstreorienteret, politisk udgangspunkt begik kriminalitet op gennem 1970’erne og 1980’erne. For 45 år siden, den 9. december 1975, begik banden deres første pengerøveri. De slap af sted med knap en halv million kroner efter et overfald på to pengebude på Nordre Fasanvej. Med anholdelsen 14 år senere i 1989 kom politiet på færten af dem og opdagede i den forbindelse et kæmpe våbenlager i Blekingegaden på Amager – heraf kom gruppens navn.

Snylterstatsteorien

En snylter er en, der lader andre forsørge sig uden at yde noget til gengæld. En parasit. Og kort sagt var det, hvad Blekingegadebanden mente, at hele den vestlige verden var.
Grundtanken i teorien er, at Vesten snylter på udviklingslande eller 3. verdenslande ved at sikre sig billige råstoffer og underbetalt arbejdskraft blandt andet gennem toldmure, afgifter og militærindgreb, som et resultat af imperialismen.

En snylter er en, der lader andre forsørge sig uden at yde noget til gengæld. En parasit. Og kort sagt var det, hvad Blekingegadebanden mente, at hele den vestlige verden var.

Teorien siger, at arbejderklassen i Vesten ikke har noget incitament til at interessere sig for en socialistisk revolution, fordi de bliver bestukket af højere og højere levestandard i form af stadig højere  lønninger og flere materielle goder. Og dette sker kun i kraft af udnyttelse af udviklingslandene. Det vil altså sige, at så længe det finder sted, vil den socialistiske revolution i det vestlige samfund udeblive, og status quo vil blive opretholdt. Af den grund vil verdensrevolutionen altid begynde i udviklingslandene, men først når de har befriet sig fra imperialismen, og dermed bortelimineret Vestens fundament for profit. Sker det vil det medføre en økonomisk krise i Vesten, og der er nu også grobund for en socialistisk revolution der. Det var en teori, som Blekingegadebandens teoretiske fader, Gotfred Appel, udviklede op gennem 1960’erne, og som var den ideologiske grund til, at gruppen sendte alle tyvekoster, herunder kontanter og våben, til venstreorienterede frihedsbevægelser i udviklingslande som f.eks. Folkefronten til Palæstinas befrielse (PFLP) og Den nationale front for befrielsen af Sydvietnam (FNL). Desuden sendte gruppen også flere medlemmer til Mellemøsten i træningslejre, hvor de blandt andet lærte at skyde og lave bomber.

Skiller sig ud fra mængden

Snylterstatsteorien var helt grundlæggende for Blekingegadebanden, og den måde de forstod verdenen på. Peter Øvig Knudsen, der er forfatter til tobindsværket om Blekingegadebanden, fortæller: ”Det var snylterstatsteorien, der gjorde, at man skilte sig ud fra resten af den kæmpestore venstrefløj, der var på det tidspunkt i Danmark.

Det var snylterstatsteorien, der gjorde, at man skilte sig ud fra resten af den kæmpestore venstrefløj, der var på det tidspunkt i Danmark

Peter Øvig Knudsen

Den almindelige opfattelse var, at man skulle lave revolution i Danmark – men Blekingegadebanden så ingen grund til at bruge tid på dette. Det eneste, man i stedet kunne gøre, var at arbejde med, efter bandens mening, rigtige befrielsesbevægelser i ulande som f.eks. PFLP.”

Og samarbejdet med PFLP, der i dag regnes som en terrororganisation af både EU og USA, opstod ikke tilfældigt: ”Banden kunne sagtens have samarbejdet med en anden befrielsesbevægelse i et andet land, men årsagen til at valget faldt på PFLP var, at bevægelsen kæmpede en åbenlys retfærdig kamp i forvejen – en befrielseskamp mod besættelsen af eget land. Og hvad der nok er endnu vigtigere: PFLP var en meget radikal og militant bevægelse allerede fra slutningen af 1960’erne. De var nogle af de første til at lave flykapringer og andre aktioner. På den måde kunne Gotfred Appel se, at det var en bevægelse, der handlede og var aktive – og ikke bare sad bag et skrivebord og snakkede,” uddyber Peter Øvig Knudsen.

Sammenlignet med andre venstreekstreme grupper skilte banden sig ud. Rote Armee Fraktion (RAF) i Vesttyskland kaldte sig marxister, men i praksis udførte de byguerilla, i form attentater, væbnede bankrøverier og kidnapninger – de ville opnå et totalt kollaps af det etablerede vestlige system i Tyskland. De Røde Brigader dræbte udvalgte personer i Italien, der var tæt forbundne med det kapitalistiske statsapparat, og som bidrog til systemer af magtudøvelse og undertrykkelse. Fælles er det faktum, at RAF, De Røde Brigader og lignende grupper alle arbejdede for at frigøre arbejderklassen i et vestligt land. Og det står i stærk kontrast til Blekingegadebandens formål.

Dansk opfindelse

Snylterstatsbegrebet blev ikke opfundet af Blekingegadebanden, men bliver første gang beskrevet af den engelske økonom J.A. Hobson i 1902 som ”the parasite state”; og senere videreudviklet af Lenin i 1916 som et led i hans imperialismeteorier. Men selve teorien, der argumenterer for, at den socialistiske revolution starter i udviklingslande, er en dansk opfindelse.

Selve teorien, der argumenterer for, at den socialistiske revolution starter i udviklingslande, er en dansk opfindelse.

Venstrefløjsaktivisten og kommunisten Gotfred Appel var hovedarkitekten bag. Han ragede uklar med Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) på grund af teorien og dens forhold til imperialisme, blev ekskluderet i 1963 og dannede Kommunistisk Arbejdskreds (KAK). Nogle medlemmer dannede senere Blekingegadebanden, og de praktiserede teorien gennem kriminelle aktiviteter. Lignende venstreekstremistiske grupper med et så klart defineret teoretisk og ideologisk grundlag som Blekingegadebanden skal man lede længe efter – også internationalt.

Selvom man kan mene, at fordømmelse af deres voldelige aktiviteter er helt på sin plads, så er snylterstatsteorien relevant for venstrefløjen den dag i dag i forbindelse med diskussioner af ulandsstøtte, ulighed i verden, krigsførelse i tredjeverdenslande og investeringer i udviklingsøkonomier.