64.500 små hjerter blev til ét stort i Fælledparken

Vejret er meget dansk, og af typen koldt og vådt, men solen har skinnet i formiddags, og regnen har nådigt holdt sig væk. På Klosterfælledens plæne i Fælledparken er der livlig aktivitet. En gruppe mennesker er i færd med at lægge sidste hånd på et kæmpehjerte. De har sammenskudt kaffe, brød og frugt med, og selvom det er småkoldt er stemningen i top.

Gennem de sidste mange uger har frivillige i Næstehjælperne, både i forsamlinger og derhjemme, nemlig klippet og klistret tusindvis af hjerter. Ét for hvert fattigt barn i Danmark, 64.500 små hjerter i alt, og i dag kulminerer det hele. De små hjerter er sat fast på pinde og stikkes jorden så de tilsammen danner et stort hjerte. Pressen er indkaldt, og selveste Danmarks Radio tropper op med journalister fra både TV-Avisen og Radioavisen. Det lover godt for formålet med aktionen, at få startet en samtale om de fattige børn i Danmark. Når dagen er omme, sendes alle de små hjerter ud til næstehjælpere i hele landet, der så vil bruge dem til at skabe opmærksomhed på børnefattigdommen i deres lokal-miljø. På den måde håber Næstehjælperne at rette fokus på børnefattigdoms-problematikken i Danmark.

Solidaritet har talt med Linda Villadsen, der er blandt de medarrangerende kræfter i Næstehjælper-aktionen:

– Vi har brugt mange uger på at klippe hjerter ud, et for hvert fattigt barn i Danmark, fortæller Linda Villadsen.

– Det er jo nemt nok at sige 64.500, men et sådant tal går bare alt for hurtigt hen og bliver til et abstrakt begreb, en kastebold i diskussionerne. Desværre er der intet abstrakt over de oplevelser af utilstrækkelighed, eksklusion, skam og endda sult, som vi udsætter disse børn for. Endda præcis i den alder hvor de ellers gerne skulle danne helstøbte, trygge og selvstændige personligheder, der kan vokse op til gode, glade og aktive mennesker, der vil tage del i de fællesskaber der i sidste ende udgør det Danmark som nogle er så optaget af at beskytte, mens de faktisk ødelægger det indadtil.

Hvorfor lige hjerter?

– Formålet er at visualisere, hvor mange børn det egentlig drejer sig om, på en måde der sætter sig fast på nethinden, og hjertet er jo et symbol på kærlighed. Hver eneste af disse børn har fortjent, ikke bare deres forældres, men også vores og samfundets kærlighed, og her må vi bare sige, at det kniber altså gevaldigt med den sidstnævnte kærlighed. Det er ikke kærlighed at lade stå til, mens disse børn præges så voldsomt allerede fra helt små.

Hvem har været med til at lave aktionen?

– Det har hundredvis af frivillige, hvoraf de fleste selv er med i Næstehjælperne. Der er både reformramte, ældre, syge, yngre, socialpædagoger, arbejdsløse, lærere, politikere og førtidspensionister. Folk fra alle mulige lag i samfundet har deltaget, og udover at vi altså sammen får den her aktion på benene, ja, så hygger vi også og har socialt samvær. Det giver hver især af os lejlighed til at lære nye mennesker at kende, og måske også få føling med hvordan andre, der har andre roller her i samfundet, oplever tingene. På den måde kan man sige, at aktionen faktisk kommer til at opfylde et dobbelt formål, for den hjælper os aktivister til at genopdage værdien af fællesskaber

Men der er jo mange der siger at vi ikke har fattigdom i Danmark?

– Det er rigtigt, og alle mulige tal-definitioner bliver kastet op, skudt ned, diskuteret og endevendt, men faktum er at der er børn der virkelig har en meget svær opvækst rent materielt og at det betyder, at de går ind til livet med en meget svær start. Det betyder, at deres chancer for uddannelse forringes væsentligt, at de har meget større risiko for at ende med psykiske lidelser som depressioner, og at risikoen for at ende i misbrug forøges væsentligt. På den måde kommer de alt for nemt til at løfte deres sociale arv, i stedet for at kaste den af sig. Ingen børn fortjener en rigtig skidt start på livet, og det er uhørt, at de regerende politikere i Danmark bare lader det ske. Danmark er faktisk et utroligt rigt land.

Kan du give eksempler på børnenes oplevelser af fattigdom?

– Ja, det kan jeg nemt. Jeg er skolelærer, og jeg ser det hver dag blandt mine elever. Dem kan jeg naturligvis ikke fortælle om, men jeg kan fortælle om en dreng, hvis familie var så fattig, at der ikke var råd til et penalhus med indhold. Familien var blevet hjemløse og boede nu i en campingvogn. De frøs så meget om vinteren i den camping-vogn, at når drengen kom i skole, så var han gennemkold, hvilket er meget usundt. Så måtte han sidde ved siden radiatoren med al overtøjet på, indtil han blev varm nok og fik kræfter til at deltage i undervisningen. Andre børn i klassen havde selv prøvet hvad det ville sige at være så fattig, så de samlede sammen – nogen kunne undvære et viskelæder, andre en tusch osv. og så blev det faktisk til et penalhus til drengen, men campingvognen og kulden, kunne børnene jo ikke gøre noget ved.

Jamen, er det ikke forældrenes ansvar?

– Alle forældre har naturligvis et stort og endeligt ansvar for deres børn, men økonomisk ulykke er man langtfra altid selv herre over, og slet ikke i den nederste del af samfundet. Det er jo under ingen omstændigheder børnenes skyld, uanset hvad. Den lille dreng i eksemplet med campingvognen har en meget stor risiko for selv at ende som fattig når han bliver voksen. Bare et år i økonomisk fattigdom i skolealderen, betyder at chancen for at bestå afgangseksamen falder med over 10%.

Hvad vil I gøre med de mange hjerter?

-Hvert hjerte repræsenterer et barn, og ud af disse mange små “børnehjerter laver vi altså et stort hjerte.

Det burde give pressen en god anledning til at skrive om problemet, og samtidig håber vi at selve synet af det her store hjerte midt i København, vil hænge fast på nethinden i lang tid fremover. Bagefter bliver de små hjerter fordelt over hele landet, hvor lokale næstehjælpere så vil bruge dem til at skabe yderligere opmærksomhed i deres lokal-miljø.

Følg Næstehjælpernes arbejde her