Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
17. april. 2019

Advokat under apartheid

Den internationalt anerkendte menneskerettighedsaktivist, Lea Tsemel, gæstede København i forbindelse med CPH:DOX filmfestival, hvor filmen ‘Advocate’, om hendes liv som menneskerettighedsadvokat, blev vist. Asbjørn Nielsen har set filmen, og snakket med den israelske advokat for Solidaritet.

Foto: Ukendt

Den internationalt anerkendte menneskerettighedsaktivist, Lea Tsemel, gæstede København i forbindelse med CPH:DOX filmfestival, hvor filmen ‘Advocate’, om hendes liv som menneskerettighedsadvokat, blev vist. Asbjørn Nielsen har set filmen, og snakket med den israelske advokat for Solidaritet.


Af Asbjørn Nielsen

I det kaos af kunstnere, instruktører, journalister og gæster, der er Copenhagen Dox Filmfestival (CPH:DOX), kan man nemt overse Lea Tsemel. Kun omkring 160 cm høj når hun blot de fleste til skuldrene. Øjnene og det faste smil fanger dog omgående ens opmærksomhed. Og størrelsen skal man ikke lade sig narre af. Hun er advokat, og udfører dagligt et af de vanskeligste hverv, der findes: at forsvare palæstinensere i en israelsk retssal.

”Der er tre slags Palæstinensere ”, forklarer hun. ”Dem, der er bosat i Israel, og i princippet har et israelsk pas. Dem, som bor i områder tilknyttet eller besat af Israel, herunder Golan-højderne og Jerusalem. Og endelig dem, der bor på Vestbredden eller i Gaza.”

Uanset kategorien bliver palæstinensere behandlet som andenrangs borgere, og er i israelske retssale udsat for diskrimination, før deres sag overhovedet begynder, understreger hun: 

”En retssag mellem en palæstinenser og en israeler er altid til israelerens fordel. Fra begyndelsen bliver palæstinensere stemplet som terrorister, og der er et enormt pres fra det israelske samfund for, at retten skal give dem den hårdest mulige straf. Der er for tiden en voldsom eskalering i det og en total mangel på forståelse af, hvorfor nogle udøver modstand mod besættelsen. Uanset om det er imod bosættere, infrastruktur eller sågar soldater, hvilket ellers er acceptabelt i henhold til international lov.”

”Før i tiden blev jeg omtalt som forsvarer for terrorister, nu til dags er det ændret til menneskerettigheds-advokat, og det bærer en vis prestige med sig”
Lea Tsemel

Født i Haifa, 1948

Tidligere elev af den israelske menneskerettighedsadvokat Felicia Langer, som tog hende i lære i 1971

Har modtaget en række menneskerettighedspriser for sit arbejde som advokat, der også har omfattet at forsvare forsøgte selvmordsbombere .

Diskriminerende paragraffer

Siden hun tilsluttede sig den anti-zionistiske organisation Matzpen i starten af 70’erne, har Lea Tsemel udkæmpet en evigt tabende og bestandigt opskruet kamp imod et retssystem, der i dag har mere end 30 forskellige paragraffer, som diskriminerer palæstinensere. Som advokat har hun forsvaret alle – selvmordsbombere, aktive medlemmer af PLO og tilfældige ofre for bosætter-vold. I dag er flere af hendes klienter yngre end nogensinde, fordi Israel systematisk anholder og fængsler børn ned til 12 år, hvoraf flere har fået domme på mere end 10 års fængsel.

Hun er kendt for aldrig at takke nej til disse sager, hvilket i det stærkt fundamentalistiske og opdelte Israel har vundet hende et utal af fjender og daglige trusler.

”Der er tre slags Palæstinensere: De der er bosat i Israel og i princippet har et israelsk pas. De som bor i områder tilknyttet eller besat af Israel, herunder Golan-højderne og Jerusalem. Og endelig dem der bor på Vestbredden eller i Gaza.”

’Advocate’

Lea Tsemel er i dag hovedpersonen i dokumentaren Advocate, der følger hendes arbejde som forsvarer for en 13-årig dreng anklaget for mordforsøg – og en ældre kvinde anklaget som selvmordsbomber.

 ”Før i tiden blev jeg omtalt som forsvarer for terrorister, nu til dags er det ændret til menneskerettigheds-advokat, og det bærer en vis prestige med sig”

Prestigen er dog en hul gestus, for hverken ligebehandling eller respekt for palæstinenseres menneskerettigheder eksisterer i det israelske retssystem, siger Lea Tsemel:

”I filmen følger vi mit arbejde med en sag om en trettenårig dreng anklaget for mordforsøg, efter at han og en ældre kammerat gik ind i en bosættelse med en kniv for at skræmme bosætterne. Hans ven blev skudt og dræbt, mens han selv blev kørt ned med forsæt og pådrog sig kraniebrud og et par trykkede ribben. Det er vigtigt at huske, at havde han været jøde og gjort det mod en palæstinensisk landsby, var han formentlig ikke blevet fængslet, men kun tiltalt for at volde personskade. Diskriminationen er til stede, allerede før retssagen begynder.”

Et klip fra dokumentarfilmen ’Advocate’, hvor Lea Tsemel som forsvarer for en kvindelig selvmordsbomber svarer journalister under retssagen. Foto: Philippe Bellaiche

Vrede og harme

Adspurgt til hvad der får hende til at tage tilsyneladende håbløse sager igen og igen, svarede Lea Tsemel i et interview med Al-Jazeera for tre år siden:

”Vrede og harme. Selvfølgelig er jeg stadig vred, og det er i stigende grad det, som driver mig. Lige så vigtigt som retssagerne er de forhold, som palæstinensere lever under i fængsel, såvel som deres høje antal fanger og den måde, det påvirker samfundet. Vi har at gøre med tre generationer, som ofte ikke kender andet end fængsel. Alle har et familiemedlem eller en tæt ven, der sidder i fængsel, måske afsoner mange år.”

Selv om løsladelse af fanger blev påpeget i Oslo-aftalen i 1990erne, kom der aldrig nogen generel amnesti.

”Forholdene for fangerne bliver i stigende grad forværret som følge af den udbredte holdning i det israelske samfund, at de bør berøves alle rettigheder eller slet og ret henrettes. Nu indespærres mange uden en retssag. Der er ingen medfølelse eller nåde at finde, der er så meget had i vores samfund.”

Mange kritikere kalder i dag Israel for en apartheidstat. Hvad siger du til det?

”Jeg kunne ikke være mere enig, det er jo tydeligt for enhver, selv hvis man ikke kender til diskriminationen i retssager, lovgivning og strafudmåling.”

Hårdt mod hårdt

Vi ser i ’Advocate’, hvordan Lea udtaler sig til pressen, og uden omsvøb angriber det diskriminerende retssystem, og sætter hårdt mod hårdt. Den fængslende fortælling er et indblik i det stadig mere opdelte, israelske samfund. Tilråb og trusler hører til Leas hverdag. Fra hendes første aktiviteter i det anti-zionistiske Matzpen får vi indblik i hendes livsbane fra frivillig i den israelske hær under Seksdageskrigen til hendes transformation til hårnakket forsvarer af PLO-medlemmer og terrorsigtede palæstinensere.

”Internationalt pres på Israel er det eneste, som kan gøre en reel forskel. Særligt pres fra EU og USA er vigtigt, selvom det er svindende med Trumps seneste anerkendelse af Golan-højderne som en del af Israel. Det fungerer som en belønning for Netanyahu og zionisterne, som kan se, at der ingen konsekvenser er af det, de gør, tværtimod, ” mener Lea Tsemel.

Trailer for filmen ‘Advocate’

Dobbeltmoral

“Når man ankommer til Tel Aviv lufthavn som turist, bliver man udspurgt om næsten alt og må udlevere sin telefon, facebook og email til gennemsyn. Er man ærlig og fortæller, at man er der for at besøge palæstinensiske områder eller være aktiv mod besættelsen, bliver man typisk deporteret og udvist i flere år.”

“Men ingen stiller spørgsmål til unge mænd og kvinder, der lander i andre lande med israelske pas. Hvis andre lande begyndte at stille spørgsmål som: ‘Har du aftjent værnepligt i hæren? Har du været aktiv i de besatte områder? Har du skudt mod civile og børn? Så ville de formentlig tænke sig mere om, før de skød folk ned eller understøttede besættelsen.”

Både Lea Tsemel og filmen om hendes arbejde er et gribende møde med de juridiske instanser i besættelsen af Palæstina, og er et indblik i, hvordan en apartheid-stat fungerer. Sidst men ikke mindst er det historien om, hvordan ildsjæle og en ukuelig vilje til at gøre det, som er ret, stadig lever, i selv det mest hadske samfund.

‘Advocate’ er instrueret af Rachel Leah Jones, og vises på diverse filmfestivaler i foråret.


Asbjørn Nielsen har været fredsvagt på Vestbredden for International Solidarity Movement, og har skrevet speciale om statsløse syrisk-palæstinensere. Han sidder i redaktionen for Konfront.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER