Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
23. februar. 2024

Aleksej Navalnijs død: Oppositionens svære vej i Rusland

Ruslands opposition står over for en udfordring af historiske proportioner. Den seneste uges voldsomme begivenheder med Aleksej Navalnijs og den mindre kendte Navalnij-støtte og fotograf Dmitrij Markovs pludselige dødsfald understreger, at oppositionen i Rusland i stadig stigende grad lever livet farligt

Aleksej Navalnij og Dmitrij Markovs dødsfald var pludselige, men de var desværre ikke uventede. De døde næppe af naturlige årsager.

Vilkårene for oppositionen i Rusland er i de seneste ti år blevet stadig mere vanskelige. Med forbud imod ‘anti-patriotisk propaganda’ i 2015, ‘fremmede agenter’ i 2021 og ‘falske oplysninger’ i 2022 er det i stigende grad blevet vanskeligt at ytre sig bare tilnærmelsesvist kritisk over for det russisk styre og dets ageren.

Sådanne ytringer kan meget vel koste livet. Det har vi set flere gange også før Navalnijs død, blandt andet med skuddrabet på Boris Nemtsov i 2014, og vi kommer efter alt at dømme til at se det ske igen. 

Navalnij udstillede Putin-regimets korruption

For at forstå den aktuelle situation i Rusland er det nødvendigt at se på Navalnijs arv og den bredere kontekst af politisk undertrykkelse i landet. Navalnijs helt store brøde i det russiske styres optik var, da han i 2013 udstillede regeringspartiet, Forenede Ruslands, vanvittige fråds og svindel med statslige midler – herunder den overdådige luksus, som Putin og hans tætte allierede lever i. Løbende har Navalnij stået bag flere antikorruptions-kampagner og demonstrationer imod korruption.

Efter Navalnijs død står den russiske opposition nu i en krise. Med Navalnijs bortgang har Putin og hans regime muligvis tænkt sig at kvæle enhver form for modstand og konsolidere deres magt endnu mere end hidtil.

I oppositionen spores angst og håbløshed, hvilket er helt forståeligt, når man ved, hvad opposition mod systemet kan bringe med sig. F.eks. sidder der i dag flere politiske fanger i arbejdslejre i dag, end der gjorde i den sidste tid af det sovjetiske styre.

Samtidig med oppositionens begrundede frygt er det også helt tydeligt, at det russiske styre føler et stort behov for at undertrykke sin befolkning for at ‘holde sammen på tropperne’. Der er altså også en usikkerhed at spore i Putins undertrykkelse af oppositionen – uden at man dog kan forvente noget systemskifte i nærmeste fremtid.

Hvem kan tage over efter Navalnij?

Navalnij var i mange år personificeringen af den russiske oppositions kamp mod korruption og det autoritære styre. Hans død har derfor efterladt et tomrum i oppositionens rækker, ligesom den rejser spørgsmål om fremtiden for et demokrati i Rusland.

Tomrummet efter Navalnij ser nu ud til i hvert fald delvist at blive udfyldt af Aleksejs enke Julia Navalnaja. Hun har annonceret sin hensigt om at fortsætte kampen mod det korrupte russiske regime trods personlige risici og politisk modstand.

Men vejen frem for den russiske opposition er ikke let. Med Navalnijs død og den øgede undertrykkelse fra Putins regime står oppositionen over for kolossale udfordringer.

Men selv i lyset af disse vanskeligheder er håbet om et mere demokratisk og retfærdigt Rusland ikke afgået ved døden. Navalnijs eftermæle og bl.a. Julia Navalnajas fortsatte kamp er et klart tegn på, at kampen for frihed og retfærdighed vil fortsætte, selvom lyset forude er svært at skimte.

Om skribenten

Kristine Amalie Rostgård

Kristine Amalie Rostgård

Forkvinde for SF's udenrigspolitiske udvalg og kandidat for SF til Europaparlamentsvalget. Cand.mag. i historie og russisk med speciale i russisk mentalitet. Arbejdede på Danmarks ambassade i Moskva under Ruslands annektering af Krim i 2014. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER