Uffe Elbæk stopper som politisk leder i Alternativet. Foto fra partiets hjemmeside
7 min. læsetid

»Det er en total overskudsbeslutning,« lyder det fra Alternativets politiske leder, der stopper som leder 1. februar. Pilen peger på, at partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, kunne blive Elbæks efterfølger som politisk ordfører.


Af Kim Kristensen

Det startede på et gadehjørne på Frederiksberg. Her – på hjørnet af H. C. Ørsteds Vej og Gl. Kongevej – fik Uffe Elbæk for seks år siden idéen til at stifte Alternativet. Og mandag var det samme sted, at Alternativets politiske leder mandag på et pressemøde fortalte, at han nu giver den »grønne fane« videre. 1. februar stopper den 65-årige Uffe Elbæk således som partiets politisk leder for at fortsætte som menigt folketingsmedlem.

Blå bog: Uffe Elbæk

Uddannet socialpædagog og journalist. Har blandt andet grundlagt uddannelsesinstitutionen ‘KaosPiloterne’ og været direktør for World Outgames. Byrådsmedlem for Det Radikale Venstre i Aarhus fra 2001-2007.

Medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre i 2011. Blev samme år kulturminister, men måtte gå af et års tid senere efter beskyldninger om sammenblanding af interesser. Efter hans afgang undersøgte Rigsrevisionen sagen og kom frem til, at Elbæk ikke havde været inhabil. I september 2013 forlod han De Radikale og blev løsgænger.

I november 2013 stiftede han sammen med Josephine Fock partiet Alternativet, der kom i Folketinget med ni mandater i 2015. Partiet blev dog halveret ved folketingsvalget den 5. juni 2019, og Mette Frederiksen (S) kunne blive statsminister uden at tælle Alternativets fem mandater med.

+

Selv om Uffe Elbæks beslutning kommer som en overraskelse, fik resultatet af sommerens folketingsvalg, hvor Alternativets gik tilbage fra ni til fem mandater, allerede dengang flere af partiets tidligere profiler til at kritisere netop den politiske leder – og hans ledelse – for at være en del af problemet og ikke løsningen. Den tidligere gruppeformand, Josephine Fock, mente, at Uffe Elbæk »fylder for meget«, mens den tidligere politiske ordfører Carolina Magdalene Maier opfordrede partiet til et lederskifte »inden for en overskuelig fremtid«. Ifølge Uffe Elbæk er der dog tale om »en total overskudsbeslutning« – han er ikke blevet presset til at gå. Slet ikke:

»Det her spørgsmål om, hvornår trækker du dig Uffe? Det har jeg fået stillet hvert eneste år de sidste fire år, fordi jeg for fire år siden fortalte til en journalist, at jeg selvfølgelig tænkte over, hvordan jeg ville overlade ledelsen til en ny, når jeg ikke længere skulle have den. Så hvert eneste år har jeg fået det spørgsmål: Uffe, hvornår stopper du? Og det fik jeg selvfølgelig også efter folketingsvalget, som i vores øjne selvfølgelig ikke var særlig godt, da vi kun fik tre procent af stemmerne – når vi gerne ville have haft fem. Men jeg går aldrig fra borde fra et skib, som er ude i oprørt hav«.

Uffe Elbæk fremhæver således, at Alternativet har sat sig mærkbare, grønne aftryk på det politiske Danmark under hans lederskab. For nylig var Alternativet med til at indgå en aftale om finansloven med regeringen og trække resultatet i en »markant grønnere retning«. Og senest gik alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige med i aftalen om en klimalov med 70 procents reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser. For et par år siden var Alternativet det eneste parti, der støttede målet om de 70 procent.

Statsministerkandidaten

Uffe Elbæk er tidligere kommet med en række bud på tilbagegangen ved folketingsvalget: Alle partier havde netop efterhånden fået en grøn profil, og samtidig betød Alternativets fokusering på konsekvenserne af klimakrisen, at det aldrig lykkedes at få fortalt, at partiet havde – og har – andet og mere end netop klimapolitik. De mange såkaldte sager overskyggede ikke bare politikken, men skabte et billede af et useriøst parti og svækkede Uffe Elbæks troværdighed som politisk leder. Forsøget på at favne potentielle vælgere over hele landet betød, at Alternativet nedtonede sin urbane profil med det resultat, at den primære vælgerbase i de større byer ikke længere følte sig talt til på samme måde som fire år tidligere. Og endelig skabte ikke mindst strategien med at pege på Uffe Elbæk som statsministerkandidat usikkerhed, om vælgerne risikerede at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Alligevel fortryder Uffe Elbæk i dag ikke, at Alternativet pegede på ham selv som statsminister.

»Nej, det var en kalkuleret risiko,« lyder det fra den politiske leder.

Arvefølgen

Det bliver nu medlemmerne af Alternativet, der skal vælge den nye politiske leder, som overtager posten fra Uffe Elbæk på et ekstraordinært landsmøde den 1. februar. På forhånd peger pilen på Alternativets 44-årige politiske ordfører Rasmus Nordqvist som har takket Uffe Elbæk for dennes mod, vilje og »evner til at gøre det, mange sagde var umuligt«. Rasmus Nordqvist stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet som spidskandidat for Alternativet.

»Jeg håber, at der bliver 3-4-5 kandidater, så vi virkelig kan få debatter i spil om, hvad partiet skal i fremtiden,« siger Uffe Elbæk. »Men jeg vil slet ikke kommentere på, hvem der skal overtage fra mig. Jeg glæder mig så meget til at se et hold stille sig frem og sige, at de har energien og kompetencerne. Og jeg vil ikke sige, at Rasmus Nordqvist er kronprins. Det vil være det samme som at give et ”dødskys”«.

jeg vil ikke sige, at Rasmus Nordqvist er kronprins. Det vil være det samme som at give et ”dødskys”

Udover Rasmus Nordqvist – som endnu ikke har taget stilling til, om han stiller op – er folketingsmedlemmerne Torsten Gejl og Suzanne Zimmer også gået i tænkeboks. Det sidste medlem af folketingsgruppen, Sikandar Siddique, støtter til gengæld Rasmus Nordqvist.

»Jeg er overbevist om, at manden – der med stor klogskab og succes har fået Alternativet med i sin første Finanslovsaftale og Klimaaftale – er den naturlige, nye leder for Alternativet,« siger Sikandar Siddique. »Jeg taler selvfølgelig om Rasmus Nordqvist«.

Det er dog ikke givet, at Uffe Elbæks afløser skal findes blandt partiets fire øvrige folketingsmedlemmer. For øjeblikket siger vedtægterne ganske vist, at det kun er medlemmerne af folketingsgruppen, der kan stille op. Men planen er ændre det, så alle kan stille op til posten.

Ifølge Uffe Elbæk får hans efterfølger brug for tid. »Jeg ved, at det er en stor opgave at tage over efter mig, grundlæggeren af et nyt parti,« siger Alternativets politiske leder.  »Og jeg har kigget på, hvornår andre ledere har trådt tilbage. Og jeg tror, at det nok tager 1-2 år før, at en ny leder har fundet sig til rette«.

En glad Uffe Elbæk sammen med Rasmus Nordqvist efter veloverståede finanslovsforhandlinger 2. december 2019. Der spekuleres i, om Nordqvist skal overtage rollen som partiets politisk ordfører, og han har allerede fået opbakning af Sikandar Siddique fra partiets folketingsgruppe. Foto: Rasmus Nordqvist / Facebook

Hjørnet på Frederiksberg

Da Uffe Elbæk i 2013 stiftede Alternativet sammen med Josephine Fock, var den tidligere kulturminister på det tidspunkt løsgænger, efter han havde forladt De Radikale.

I forfatteren og journalisten Stig Andersens bog »Vejen til noget andet – Uffe Elbæks liv« beskriver han den dag for seks år siden på gadehjørnet på Frederiksberg, hvor idéen til Alternativet opstod:

»En dag i maj 2013 cyklede Uffe Elbæk hjem fra Christiansborg mod Alhambravej sammen med to af de unge fra projektet. Da de nåede hjørnet af Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej, var Uffe Elbæk ved at være hjemme, de to andre skulle videre. Men de stoppede op og småsludrede et par minutter. Under snakken siger den ene af de unge: Uffe, du er jo ikke tilfreds med det, der foregår. Skal du ikke lave et nyt politisk parti? ”Jeg er ikke bare 40, fed og færdig – jeg er 60, fed og færdig. Så det skal jeg ikke”, var hans svar til de to unge.

”Men de plantede en idé i mig”, siger Uffe Elbæk i dag.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.