Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
24. februar. 2021

Analyse: Bidens økonomiske politik

Demokraterne må gennemføre reelle forbedringer for almindelige amerikanere, hvis Trumps tilbagevenden på den politiske scene skal forhindres.

Joe Biden med vicepræsident Kamala Harris. Bliver det en tilbagevenden til den nyliberale økonomiske politik? Foto: Adam Schultz / Biden for President
6 min. læsetid


USA er politisk delt midt over og dybt splittet. Men splittelsen i USA er ikke bare et resultat af Trump, den går længere tilbage, og den rækker langt dybere ned i det amerikanske samfund. Bag opslutningen til Trump ligger en udbredt mistillid i den amerikanske befolkning til det politiske establishment i USA og en dyb frustration over årtiers forringelser af levevilkårene for arbejdere og middelklasse i USA. De har gennem årtier oplevet et massivt tab af job. Fra 1980 til 2014 forsvandt 12 millioner industrijob. Og oveni er der under den aktuelle Corona-krise sket en stærk stigning i arbejdsløsheden, fordi USA aktuelt har mistet yderligere 10 millioner job.

Den vigende beskæftigelse og årtiers neoliberalistiske økonomiske politik har for den brede befolkning i USA resulteret i langvarig løn – og indkomststagnation. Resultatet har ikke bare været en socialt set skarpt stigende ulighed, men en utrolig økonomisk og politisk magtkoncentration hos de rige.

Bidens økonomiske valgløfter

Taget for pålydende synes Bidens valgløfter for den økonomiske politik at ville tackle nogle af disse store problemer. Corona – krisen har hærget voldsomt i USA med mere end 400.000 døde og høj arbejdsløshed. Biden har heroverfor fremlagt en Corona – handleplan som del af en større stimuluspakke. Covid 19 – tests og vacciner skal være gratis og der loves 14 dages lønnet orlov for syge med Covid – 19 og til familiemedlemmer, der passer dem. 100.000 flere sundhedsarbejdere skal ansættes.

“De amerikanske arbejdere og lavere middelklasse i USA har følt sig svigtet jobmæssigt,indkomstmæssigt, lighedsmæssigt og politisk. Den følelse har hold i virkeligheden. Hvis Biden og Demokraterne ikke i det mindst gør et seriøst forsøg på at ændre disse ting, risikerer det om 4 år ved næste valg at skabe for, at Trump kommer igen.”

Men især jobskabelse står højt blandt Bidens valgløfter – efter at der siden årtusindskiftet er forsvundet mere end 12 mio. arbejdspladser, bl.a. på grund af frihandels-aftaler og politik. Med en indledende ”redningsplan” lover Biden gennem stimulus-politik og en offentlig ”køb amerikansk” (procurement) politik at skabe 5 mio. nye job; og en senere pakke for ”Infrastructure Building” og ”Clean Energy Revolution” skal sammen med en ”Affordable Housing Plan” skabe yderligere 10 mio. jobs.

Lønningerne er gennem årtier stagneret, mens leveomkostningerne i samme periode er steget betragteligt. Biden har i sin fremlagte økonomiske politik forud for valget erklæret at ville fordoble den føderale minimumsløn til 15 $. (lidt over 100 kr.) Biden har også lovet bedre velfærd. Først og fremmest på sundhedsområdet, hvor han har erklæret at ville udbygge ”Obamacare”, så flere amerikanere er forsikret. Biden har også lovet forbedringer for børn og unge. Der skal være børnehaver til alle, gives flere midler til skoler, og offentlige universiteter skal være gratis for lavindkomst-familier. Endelig – og ikke uvæsentligt – har Biden lovet at geninddrage USA i kampen mod den globale opvarmning og har allerede sluttet USA til Paris-aftalen igen. Løfterne omfatter bl.a. at gøre kraftværker emissionsfri i 2035, stop for subsidier til fossile brændsler, fordoble elproduktion ved hav-vind frem til 2030 og opnå netto nul-emission for USA som helhed i 2050.

Finansiering gennem skatteforhøjelser – og øget gæld

Skatteområdet er måske det felt, hvor forskellen til Trump umiddelbart fremstår størst. Og der er sandelig behov for det. Trump gennemførte som bekendt store skattelettelser i 2017, hvoriblandt mere end 60 procent gik til de 20 procent rigeste.  Biden har her erklæret at ville rulle Trumps skattelettelser til højindkomst-modtagere tilbage og yderligere at ville pålægge dem højere skatter. Og endvidere har Biden erklæret som sin hensigt, at selskabsskatten forhøjes fra 21 til 28 procent.

Frem til 2024 skal skatteforhøjelser indbringe omkring 11 mia. dollars, hvilket – alt andet lige – frem til 2030 vil stige til 30 mia. Det finansierer dog kun lidt over en tredjedel af udgifterne til Bidens forslag. Resten skal finansieres ved at øge statsunderskuddet, der frem til og med 2024 vil vokse med godt 2 mia. dollars. Som konsekvens af det forventes den offentlige gæld at stige fra 108 pct. af BNP til omkring 120 pct. ved afslutningen af denne præsident-periode

Udgifter og indtægter i Bidens økonomiske valgprogram frem til henholdsvis 2024 og 2030 angivet i milliarder dollars. Kilde: Moodys Analytics

Udfordringerne MED Biden

De amerikanske arbejdere og den lavere middelklasse i USA har følt sig svigtet jobmæssigt, indkomstmæssigt, lighedsmæssigt og politisk. Den følelse har hold i virkeligheden. Hvis Biden og Demokraterne ikke i det mindst gør et seriøst forsøg på at ændre disse ting, risikerer de om 4 år ved næste valg at skabe scenen for, at Trump kommer igen.

Det store spørgsmål er, om Biden er manden, der vil og kan stille sig på befolkningens side mod eliten? Biden har indtil nu været en mangeårig levebrødspolitiker og hører ikke til den progressive del af Det Demokratiske Parti. Det er set før i amerikansk politik, at en præsident – når først valget er sikret – svigter valgløfter. Vil Biden efter valget svigte arbejderne og gå over til storkapitalen? Der er desværre allerede set tendenser til løftebrud fra Bidens side. Således havde Biden før valget lovet 2.000 dollars i Corona-hjælp til hver husholdning, men det fremlagte forslag taler ”kun” om 1.400 dollars. På grund af modstand fra Republikanerne har Biden også ventileret muligvis at ville trække forslaget om forhøjelse af mindstelønnen ud af sin første økonomiske pakke.

Selv hvis Biden vil forandring, må det medgives, at valget ikke har skabt optimale betingelser for et skifte i amerikansk politik. Demokraterne vandt godt nok præsidentvalget, men flertallet i Repræsentanternes Hus skrumpede – og i Senatet har Demokraterne kun et ”barberblads-tyndt” flertal i kraft af vicepræsidentens så udslagsgivende stemme.

Mange af Bidens initiativer vil kræve vedtagelse i Kongressen, og hvis de skal holde ud over denne præsidentperiode, vil de kræve tilslutning fra i hvert fald nogle republikanere. Men med Trumps tilsyneladende fortsat store indflydelse på og i Det Republikanske Parti tegner udsigterne for et sådant samarbejde hen over midten ikke særlig godt. Det er derfor samlet set et godt spørgsmål, hvorvidt Bidens økonomiske politik de næste 4 år vil stå mål med udfordringerne i USA efter Trump?



Om skribenten

Henrik Herløv Lund

Henrik Herløv Lund

Henrik Herløv Lund er cand.scient.adm, og var medlem af Den alternative Velfærdskommision 2004-2009. Udgiver månedligt nyhedsbrevet 'kritiske analyser'   Læs mere