Debat: Var Capitol Hill-stormen virkelig ‘et angreb på demokratiet’?

“Vi må stå vagt om demokratiet.” Sådan har manges reaktion været på optøjerne i USA, også på den danske venstrefløj. Men er det amerikanske senat ikke netop en del af problemet, spørger Jonathan Simmel.

Af Jonathan Simmel

Der gik ikke lang tid, fra demonstranter stormede Capitol Hill i Washington, til at danske politikere gik på sociale medier og fordømte det.
Det er på mange måder glædeligt endelig at se midterpartier og højrefløjen i Danmark tage afstand fra hændelser i USA, fra Donald Trump og fra den yderste højrefløj – så langt så godt…

Det var mindre opsigtsvækkende, at også venstrefløjen meldte sig i koret og tog afstand: ”Det er et ubegribeligt og fuldstændigt uacceptabelt angreb på demokratiet. ” ”Det skal minde os om, at dæmoniserende, splittende og løgnagtige ytringer kan skade demokratiet så uhyggeligt meget. ”. ”Vi må stå vagt om demokratiet og afvise had og racisme. ”

Ovenstående udklip stammer fra tre korte statements, skrevet og delt på sociale medier af politikere fra Enhedslisten.

Jeg tror ikke nogen havde forventet andet, end at Enhedslisten tog afstand fra yderligtgående højrefløjsgruppers angreb på kongressen. Nej, det er logisk, og sammenholdt med, at nærmest hele den tænkende del af den danske befolkning har det på samme måde, kunne det virke som en hurtig jagt på ”likes” på sociale medier.

Hvis demokrati taler vi om?

Vi skal huske, at Enhedslisten hverken repræsenterer de personer, der står bag, eller overbeviser dem om noget som helst. Et Facebookopslag fra et venstrefløjsparti i et lille land, på den anden side af kloden, rykker næppe det store. Så udtalelserne taler i højere grad til danske observatører, og en historiefortælling om begivenheden. En ting står helt klart efter at have læst opslagene: Det var et angreb på demokratiet!

Her bliver det jo interessant, for hvad er ”demokratiet” – og hvad bestod angrebet i?

“mener den danske venstrefløj ikke, at Senatet på mange måder er udtryk for præcis det had og den racisme, vi snakker om?”

For at starte bagfra: ‘Demokrati’ er et værdiladet, positivt ord, de færreste læsere ønsker at tage afstand fra. Udtalelserne viser helt logisk, at Enhedslisten er et pro-demokratisk parti. Men at påklistre ordet demokratiet i bestemt ental, ændrer på, hvad der faktisk blev angrebet. Det fører over til en værdi, der blev angrebet, frem for det objektivt korrekte: Kongressen/Senatet.

Hvis man skifter ordet ud og kigger på citatet igen, og bytter ”demokratiet” ud med ”Senatet” – så fremstår citatet pludseligt mere tvivlsomt:
”Vi må stå vagt om Senatet og afvise had og racisme”.

Skal det forstås sådan, at den danske venstrefløj nu kalder til enhed for at værne og stå vagt om det amerikanske Senat? – Og mener den danske venstrefløj ikke, at Senatet på mange måder er udtryk for præcis det had og den racisme, vi snakker om?

Skandaledemokratiet USA

Problemet med denne ændring af ord er i virkeligheden, at man også ændrer historiefortællingen og folks virkelighedsopfattelse.
USA er på mange måder et skandale-eksempel på et ”demokrati”. Det er der skrevet lange artikler om, og eksemplerne er for talrige til at kunne gengives i fuldt omfang her. Men det inkluderer en ekstrem centralisering af magt, overbureaukratisering, lobbyismens magt, en lav valgdeltagelse, 1/4 af befolkningen, der ikke kan stemme ved valg – opgjort på ulige kriterier – valgmandssystemet, to-partisystemet, milliardbudgetter til valgkamp, præsidentielt veto osv.

I bunden af alt dette kan man sågar finde Senatet, som består af to repræsentanter fra hver stat – uden at skele til staternes størrelse. Det er et eksempel på, at folk på ingen måde er ”repræsenteret ligeligt” og demokratisk i netop den politiske forsamling, der blev afbrudt.

Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at omskrive dette til ”demokratiet”, for det er ikke tilfældet. Hvis man kigger på Democratic Socialists of America (DSA) og deres udtalelse om angrebet, så kalder de det ikke et angreb på demokratiet. Tværtimod bruger de anledningen til at kræve store, demokratiske forbedringer af systemet.

Angrebet hvordan?

Det næste interessante spørgsmål er, hvornår noget er et angreb på ”demokratiet”? Var det det øjeblik hvor de terroriserede bygningen og tiltvang sig adgang? Eller da de afbrød Senatet/parlamentets behandling?
Begge dele kan vi finde andre eksempler på i nyere tid. Men da en Black Lives Matter demonstration satte ild til en bygning i Portland, kaldte vi det ikke et angreb på ”demokratiet”. Og da aktivister herhjemme fra Extinction Rebellion afbrød Folketinget i marts, kaldte vi det heller ikke for et angreb på demokratiet. Begge dele omtaler vi med de ord, der beskriver handlingen – vi påklistrer ikke værdiladede udtryk. Hvilket er sundt – for det ville være en uheldig glidebane!

For nogle år siden var en ny bog på mode på venstrefløjen: ”Brug sproget politisk”. Problemet med disse udtalelser, og med at udråbe amerikanske institutioner som ”demokratiet” er, at man legitimerer nogle institutioner langt mere end de fortjener. Det gør det svært for os som venstrefløj at stille demokratiske krav, og overbevise mennesker om, at vi har brug for demokratiske forbedringer, hvis vi på samme tidspunkt render rundt og kalder det ”demokratiet”. En stor del af den amerikanske befolkning føler sig ikke dækket ind af ”det amerikanske demokrati”. Det er dem, vi skal alliere os med og dem, vi kæmper sammen med. Dem skubber vi fra os, både i USA og Danmark, hvis vi ensidigt stempler ting som ”demokratiet”.

“Det gør det svært for os som venstrefløj at stille demokratiske krav, og overbevise mennesker om, at vi har brug for demokratiske forbedringer, hvis vi på samme tidspunkt render rundt og kalder det ”demokratiet”

Jeg prøver alene at gøre opmærksom på vores sprogbrug, og på den politiske misforståelse der kan få folk i vildrede og til at tro, styreformen i USA er ”demokratiet”. Det handler ikke om at tale begivenhederne ned.
Hvis højrefløjsdemonstranter angriber min lejlighed i morgen, så fremstår det uacceptabelt nok, uden at vi behøver at påklistre mærkatet om ”demokratiet”.

– På samme måde kan Enhedslisten og venstrefløjen med ro i sjælden kalde ting deres rette navn: Et angreb på Kongressen. Hvis folk ikke tager afstand nok fra, at det er kongressen der blev angrebet, så burde det give stof til eftertanke – ikke behov for andre mærkater.