Anmeldelse: Et delt liv

‘Omkring Floden Han’ er et skarpt og præcist indblik i kampen for at finde sig selv som adopteret fra Korea. Det er bidsk samfundskritik med perspektiver til kønspolitik og social eksklusion.

Af Steen Gottlieb

En dag i 1977 blev en ét-årig pige ved navn Park Yung Rang overdraget af de sydkoreanske myndigheder til et dansk ægtepar fra Korsør. Hun blev derefter kaldt for Joan Rang Christensen.

Et par, der ønskede sig et barn, fik et barn. Et tilsyneladende forældreløst barn fik forældre, ved en tilsyneladende enkel og logisk handling. Der er efterspørgsel, og der er udbud. Men også et liv, der bliver revet over. Det er temaet i bogen “Omkring floden Han”.

Bogen består af kortere tekster, selvbiografiske noter, digte, prosa, optegnelser om Korea – både Nord og Syd – Koreakrigen, gengivelser af drømme, fantasier, refleksioner over både Rangs eget liv og ikke mindst samfundets reaktioner på hende. Den kommer ind på Koreas delte status, anklager, vitser og udbrud af vrede. Forfatteren kalder den en ‘collage’. Læst i ét stræk kan det give oplevelsen af en fragmenteret roman, en autobiografi, altså en fortælling, hvor forfatteren har gjort sig selv til hovedkarakter og sit eget liv til handlingen. Hvorvidt “Omkring floden Han” er en roman kan altså diskuteres. Men i hvert fald kan man tale om et vigtigt kunstværk, skrevet med humor, vid og ikke mindst en stædig vilje til at pille falske forestillinger ned og række ud efter noget ægte.

Det centrale omdrejningspunkt er den smertefulde, uforløste drøm om at kunne få den brudte livshistorie til at hænge sammen, at blive sig selv ved at finde sit ophav og sine rødder. I den proces udrulles perspektiver, der rækker langt ud over forfatterens personlige problematikker. Det handler om meget mere end en vammel kliché om, at det jo ikke er særlig nemt, når man er adopteret. Det handler om en umulig, men intens og påtrængende kamp for at etablere sin egen, autentiske livshistorie, og at få bygget bro mellem den voksne, danske kvinde Joan Rang Christensen og det koreanske barn Park Yung Rang.

Identitetsspørgsmål vedrører alle

Det er imidlertid ikke kun adopterede der kæmper med sig selv og omgivelserne for at danne et solidt selv. Det er et alment vilkår at danne en identitet, man selv kan holde ud, og at skaffe sig en eller anden plads i verden. Det er faktisk så generelt, at det meste af den moderne litteratur kredser om netop det emne. For Joan Rang Christensen bliver det alligevel en særlig kamp, der handler om at blive sig selv på trods af omgivelser, der både vil fastholde hende som “den fremmede”, og samtidig påtvinge hende en lighed med hendes danske samfund.

Hun er dansk i sit sprog, sin kultur og opvækst, men hendes koreanske krop fortæller om en historie, der er anderledes. “Som en banan: Gul udvendig, hvid indvendig”, som det står beskrevet i bogen. “Du skal være som os, og du er ikke som os”, lyder det umulige krav. Teksterne er båret af en bevidsthed om, at alt det med farvede, hvide eller gule bare er noget vi forestiller os, en ‘konstruktion’, som det er blevet moderne at sige. Men selvom det bare er en forestilling, bliver det til en ubønhørlig magt at skulle stå over for.

Joan Rang Christensen fortæller med underfundighed, vrede, humor, både skarphed og bevidst tvetydighed. “Omkring floden Han” kvalificerer sig, og bliver mere end bare en håndfuld tekster. Det bliver til litteratur af høj klasse, med en problematik der kan forstås og åbne øjne for alle, ikke kun personer berørt af adoption.

Tvetydig kærlighed

Adoption sker, fordi nogen vil den kærlighedsgerning at ville have et barn. Men en noget tvetydig kærlighed, bag den ligger et egoistisk motiv, forstår vi på Joan Rang Christensen. De adopterede børn er nemlig ikke i deres egen ret. De har en særlig, synlig rolle som nogen, der skal tilfredsstille andres behov:

“Man siger, at vi var forældreløse.

Jeg har set et billede af os i et ugeblad.

Vi står på rad og række, beskidte og snotnæsede.

HVEM VIL HA’ OS?

står der med store bogstaver på et skilt

I en anden artikel interviewer de jer.

I siger vi er nogle skønne piger.

De er meget musikalske, de elsker at spille klaver.

Nogle gange er de frække 

med det er kun for at drille,

og de retter ind med det samme, når de bliver irettesat.

I det store og hele 

Siger I

 -Og vi ville så gerne have børn”.

Objektgørelsen omfatter ikke kun barnet. Det rammer også den voksne kvinde. “Vi hører i flere korte tekster om “FORESTILLINGEN OM DEN ASIATISKE KVINDE”(gæt selv hvad den handler om!). Nu bare ikke som nuttede legebørn, men som nuttede sex-legebørn. “

Delt liv, delt land

Joan vender sig mod ophavslandet Korea for at finde heling af det delte i sit liv. Det fremstilles som en handling, der drejer sig om at myndiggøre sig selv. Men i Korea finder hun et land skåret over i to, Nord- og Sydkorea, resultatet af tre års intens krig med voldsomme tabstal. Både krigen og de krigsførende diktatorer – Kim Il-Sung i nord og Syngman Rhee i syd – spøger i hendes drømme og tanker. Ligesom hun selv kun har anelser om sin koreanske oprindelse, er de to Koreaer ved at miste hinanden. Efter 70-års adskillelse kan de færreste huske, hvem de kendte på den anden side. Ligesom hun selv har blikket rettet mod Korea, kigger det ene Korea på det andet. På den sydkoreanske side kan man for ca. 2 kr. få lov at bruge en kikkert, der lader én se over grænsen ind i nord. Og hvad ser man? Dem i nord ligner os i syd!

Højrefløjen ville sikkert kalde Joan Rang Christensen en ‘krænkelsesparat identitetskriger’ med sine vanlige, overlegne formuleringer. Forkerte ord, må jeg svare. Hun insisterer snarere på retten til at fortolke sig selv, en ret der ikke er givet for alle. For omkring hende står et eksklusionsparat samfund, der ud fra bestemte forestillinger stiller bestemte forventninger. Og reagerer aggressivt, hvis hun betvivler disse forestillinger.

Som adopteret skal hun nemlig være taknemmelig for at være adopteret. Og over for denne kompakte fortælling kan hun opleve at miste mælet. Majoritetens symbolske vold kan være for stærk.

Korea genbesøgt

Når Joan Rang Christensen vender sig mod sit ophavsland, møder hun et absurd Korea. I nord en vanvittig diktator “verden største personlige importør af Hennesey”( en eftertragtet cognac), de to Koreaer rivaliserer om at bygge den højeste flagstang, der oprustes med atomvåben, der sprænges fly i luften, nogle hopper af, der adopteres i stor stil til udlandet.  Bureaukratisk i Nord og kapitalistisk i Syd. Her findes såkaldt babyfarming, der er betegnelsen for at en gravid tilbydes god kost og pleje under graviditeten mod en passende ydelse: Hun sælger sin nyfødte før fødslen og “aftalen er stadfæstet og kan ikke laves om”. 

Her tilbydes en gravid kvinde god kost og pleje under graviditeten mod en passende ydelse: Hun sælger sin nyfødte før fødslen og “aftalen er stadfæstet og kan ikke laves om”, som hun skriver i bogen.

Joan Rang Christensens bog har et gennemgående stærkt sprog, og er skrevet med en klar bevidsthed om, at netop den meget stramme brug af ordene kan give den stærkeste effekt.

Et oprørsk dokument

“Omkring Floden Han” er et lidenskabeligt, oprørsk dokument, et råb om mening og menneskelighed over for et samfund og en verden, der med både diskrete og voldsomt synlige magtinstrumenter nægter mennesker deres ret til at danne sig selv som hele væsener. Den er også skrevet med den underliggende ideologi-kritiske forståelse, at opfattelsen om ‘det eksotiske’, som det koreanske tager sig ud i vestlige øjne, dækker over og står i vejen for en mere realistisk indsigt i kapitalistisk magt.

Vi får ordkunst på et meget højt niveau og indsigt i magtens konstante nærvær. Enkelte steder kommer jeg i tvivl om, hvordan koblingen mellem jeg-fortællerens delte liv og det delte Korea skal læses. Men det har ikke stoppet mig i at få en stor og uroskabende læseoplevelse.

Park Yung Rang / Joan Rang Christensen: Omkring Floden Han. Rebel With a Cause 2020. 148 sider, vejl. udsalgspris 199 kr.