Anmeldelse: Fem gode essays om marxisme, der nemt kunne blive overset

Bliver vores opfattelse af verden bestemt af hvilken klasse vi er en del af? Eller bliver oplevelsen nærmere bestemt af de opfattelser der eksisterer om verden? Det er svære filosofiske spørgsmål som en ny bog forsøger at diskutere dele af.

Experience and Historical Materialism af Ib Gram-Jensen er fem essays der omhandler den marxistiske historieforståelse. Det, der også bliver kaldt historisk materialisme. Essayene angriber deres emne fra forskellige vinkler. Emnet for dem alle er ikke overraskende vores forhold til historien. De kan læses særskilt, men de er  faktisk ordnet, så der fremkommer en sammenhæng..

Den marxistiske teori påstår, at menneskets bevidsthed  -det vi tænker om verden – tager udgangspunkt i, hvordan vi lever. Over for dette står der, som skitseret med de indledende spørgsmål, postmoderne og diskursive teorier. De hævder, at det enten er meget svært at sige noget overordnet om disse spørgsmål. Eller de mener, at den måde vi opfatter verden på har udgangspunkt i, hvordan vi taler om den. Den såkaldte diskurs.

Sidstnævnte teorier har længe været populære på universiteterne, men nye udgivelser kunne tyde på at de igen er ved at blive udfordrede. Både gennem mit eget biddrag, sidste år Historisk materialisme under postmodernismens hegemoni, Jonathan Whites Making our own History (Praxis Press) fra foråret og også Ib Gram-Jensens Experience and Historical Materialism, der også blev udgivet i 2020.

Den her anmeldte bog er øjensynligt et forstudie til det, der meget vel kunne blive Gram-Jensens magnum opus. Hans hovedværk. Structure, Agency and Theory der er blevet udgivet dette forår. Det er et værk i tre bind og på 1300 tætskrevne sider, som Gram-Jensen har arbejdet på i to årtier.  Hovedværket bruger han på at afklare en mængde af marxismens udfordringer, mens han i Experience and Historical Materialism er mere koncentreret om de fem hovedtemaer bogens essays tager under behandling.

Opgør med ønsketænkning

Centralt i de forskellige essays står forholdet mellem forudbestemthed og fri vilje. Der startes ud med en kritik af den franske filosof Althusser og dennes strukturalistiske marxisme, hvor mennesker bliver set som repræsentanter for økonomiske strukturer.  På samme vis slutter bogen med en kritik af postmodernismens absurde udsagn, om at diskurs skulle skabe de menneskelige individer der handler. To positioner som forfatteren viser er forbundet med hinanden.  

I det andet essay er determinismen, forudbestemtheden, også temaet. Her går forfatteren i rette med forskere, der vil frikende Marx og Engels for den deterministiske synd, for derigennem at nå frem til en historieteori hos dem, der spejler deres egen. Tålmodigt argumenterer Gram-Jensen for urigtigheden af denne ønsketænkning. Derved afviser han argumenter der bortforklarer Marx og Engels’ udsagn som propagandistiske eller retoriske forførelser, for i stedet gennem citater at vise, at deres determinisme  udgjorde et centralt element i den tidlige marxisme.

“Bogen er alle steder gennemarbejdet og forsynet med de slutnoter der kræves af en bog af denne kaliber. Derfor kan det undre at bogen er blevet udgivet af forfatteren selv, og ingen etablerede forlag har påtaget sig opgaven”

Det essay, der deler titel med bogen beskæftiger sig med dette forhold mellem menneskers bevidsthed og de rammer hvor indenfor de lever deres liv. Det bringer os til kritikken af postmodernismen, centreret om de to fremtrædende repræsentanter Laclau og Mouffe og deres værker Politics and Ideology in Marxist Theory og Hegemony and Socialist Strategy. Kritikken er hverken ny eller overraskende, men er som resten af bogen præget af forfatterens dybdegående og metodiske undersøgelse, hvor han vedholdende argumenterer fra sit udgangspunkt i retningen af en bedre forståelse.

Bogen retter sig mod et akademisk publikum, men er ellers let at læse. Kritikken af de tre årtier gamle tekster er substantiel frem for original, men fremtræder vægtig – nu hvor Laclau og Mouffes teorier er blevet afprøvet i politisk praksis. Bogen er alle steder gennemarbejdet og forsynet med de slutnoter, der kræves af en bog af denne kaliber. Derfor kan det undre, at bogen er blevet udgivet af forfatteren selv, og ingen etablerede forlag har påtaget sig opgaven.

Uden forlag i ryggen kan det formodes, at en ellers udmærket bog vil gå manges opmærksomhed forbi, hvilket er en skam, da den er endnu et udmærket skridt i retningen af marxismens akademiske genetablering.