Festsalen på Arbejdermuseet dækket op til fest. Nu får salen en gennemgående restaurering, takket være donationer fra to forskellige fonde. Foto: Arbejdermuseet.
3 min. læsetid

Arbejdermuseet får 16 millioner kroner fra Augustinus Fonden og AKF-Fonden til restaurering af museets historiske festsal. Pengene kommer samtidig med, at Danmark og Arbejdermuseet arbejder på at komme på FN-organisationen UNESCO’s såkaldte ‘verdensarvsliste’.


Af Kim Kristensen

De røde faner vajer for øjeblikket af begejstring på Arbejdermuseet i Rømersgade i København. For takket være to millionstore fondsdonationer er museets 140 år gamle festsal på vej til et tiltrængt løft, til gavn for museets mange besøgende.

Bygningen er således Europas ældste arbejderforsamlingsbygning, og i 2018 blev den optaget på den danske tentativliste til UNESCO Verdensarv. Listen er det officielle Danmarks liste over nye, mulige danske kandidater til at komme på den såkaldte verdensarvsliste, som markerer at stedet er betydningsfuldt – ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.

»Festsalen er et autentisk vidnesbyrd om arbejderbevægelsen som det vigtigste folkelige fællesskab i det moderne Danmark,« siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet.

»Historisk set har festsalen været et ikonisk mødested for arbejderne. I dag udgør den en levende ramme om historieformidling, undervisning og aktiviteter, der diskuterer værdier og visioner for vores samfund i nutid og fremtid«.

Trods status som landets hovedstad har København hverken bygninger, monumenter eller naturområder på verdensarvslisten. Men det danske rigsfællesskab har 10 steder optaget på listen: Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Ilulissat Isfjord, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, Kujataa samt Aasivissuit Nipisat.

Katedral for arbejderbevægelsen

Arbejdermuseet får i alt 16 millioner kroner fra Augustinus Fonden og AKF-Fonden. Augustinus Fonden har i flere omgange støttet Arbejdermuseets aktiviteter, men med den aktuelle donation på 10 millioner kroner er der dog tale om et usædvanligt stort bidrag til museets udvikling.

Arbejdermuseet og festsalen

Arbejdermuseet ligger i den fredede Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 i Rømersgade 22. Bygningen er opført i 1879 som den danske arbejderbevægelses første bygning. Bygningen blev finansieret gennem salg af investeringsbeviser på københavnske byggepladser og donationer til indsamlingsbøsser opstillet på byens værtshus.

Den 23. april 1879 mødte 1200 arbejdere og andre støtter op til åbningen af Forsamlingsbygningen. Dagen var kulminationen på flere års kamp for at få en bygning, der måtte være »Arbejderen en Grundpille og et bestemt Holdepunkt i hans Bestræbelser for at gaa fremad paa Udviklingens Bane«, som husets formand, tømrer Andersen, højtideligt erklærede ved indvielsesfesten.

I 1908 blev festsalen udsmykket med bemalet glasloft. I 1929 kom tre store PH-lysekroner til, og i 1934 udsmykkede arbejdsløse billedskærere salen med relieffer af de faggrupper, der havde kontorer i bygningen.

+

»Arbejdernes festsal i Rømersgade er internationalt betydende kulturarv – en katedral for en af de væsentligste bevægelser i dansk historie,« siger Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden. Ejner K. Holst – formand for AKF-Fonden, der giver yderligere seks millioner kroner – kalder salen for »et vidnesbyrd om alt det vi som bevægelse står på og står for«.

»Her er fodspor fra alle bevægelsens store kvinder og mænd,« siger Ejner K. Holst. Der er blevet holdt utallige politiske og faglige møder, internationale kongresser, læsekredse, borgelige konfirmationer og jubilæer med højt belagt smørrebrød i festsalen. Siden 1890 har der været afholdt 1. maj-fejring i salen. Og da Nelson Mandela i 1992 besøgte Danmark kort efter sin løsladelse fra fængsel, bad han om at få mulighed for at holde tale her. For øjeblikket lægger balkonen vægge til en plakatudstilling om Danmarks Kommunistiske Parti (DKP): »Drømmen, der brast. DKP 100 ÅR«.

Festsalen har gennemgået mange ombygninger gennem tiden. De mange aktiviteter og et stadigt stigende besøgstal stiller dog nye krav til bevaringen af den rigt udsmykkede sal. Med den nye restaurering er planen at få flere oprindelige detaljer frem igen. Det er for eksempel udsmykninger, der med tiden er blevet malet over, eller udformningen af sidelokaler der undervejs er blevet forandret. Derudover har Arbejdermuseet længe haft et ønske om at forbedre energiforhold og indeklima i salen. Efter planen skal arbejdet være færdigt i sommeren 2021.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.