Asbestforurening: Nogen må tage ansvar

Flere byggearbejdere blev i sommer udsat for asbestforurening, da de arbejdede i en karré ved Øster Søgade i København. – Vi gik ud fra, at der var rengjort og klart til tagopbygning, og vi bar derfor ikke åndedrætsværn, fortæller Rikki Hansen, der var en af tømrerne på byggepladsen. Allerede da arbejdet startede i juli havde tømrersjakket fra Snedkermester Arne Pedersen A/S mistanke om, at der var asbest på den delvist nedrevne tagkonstruktion. Foruden tømrersjakket arbejdede murere, blikkenslagere og nedrivere på byggepladsen.

“Vi har alle måttet tage en alvorlig snak med vores familier om ikke kun faren for langtidsvirkninger af asbest for os, men også for dem – for vi kan jo have bragt asbeststøvet med hjem.”

– Der stod en stor ekspansionsbeholder på taget, som var isoleret med et brunligt porøst materiale, siger Rikki Hansen. – Den 13. juli konstaterer vi, at der var drys af brunligt materiale fra tanken. Dagen efter tager en kollega og jeg et møde med nedriverschefen, da vores byggeleder er bortrejst. Chefen beordrer en støvsugning ti meter rundt om stilladset, fortæller Rikki Hansen.– Det virker useriøst i forhold til asbest-spredning. Men det udvikler sig yderligere, siger han.

19. juli ankommer tømrerne til taget, hvor de skal i gang med opretning af spær mm. Her konstaterer tømrerne, at tanken er væk. – Den er tydeligvis slæbt hen ad stilladset. Og spredningen af asbest er nu for alvor uoverskuelig for mig og min kollega, siger Rikki Hansen. Tømrerne beslutter at tage en materialeprøve og sende den til hasteanalyse hos Dansk Miljøanalyse. – Der kom svar samme dag: Det er asbest, fortæller han. Tømrerne kontakter nu Arbejdstilsyn, kommune og firmaets entreprisechef.

Nye problemer i august

Tømrerarbejdet på taget ligger i resten af juli næsten stille på grund af ferie og andre opgaver.  – Der er én tømrer, der flere gange kræver rengøring og flere analyser, men han oplever modstand mod det fra byggelederen, fortæller Rikki Hansen. Den 12. august, hvor der er kommet flere tømrere tilbage på pladsen, opstår der igen tvivl om materialerester. Denne gang fra et område ved en skotrende der mangler i nedrivningen. – Vi kræver, at materialet bliver undersøgt, men selv om byggelederen prøver at undgå det, ender han med at sende materialet til undersøgelse hos Dansk Miljøanalyse.

Den 17. august fortæller byggelederen, at alle asbestprøver er negative. Derfor fortsætter byggearbejderne arbejdet uden personlige værnemidler. Men tvivlen nager: – Vi frygter på det her tidspunkt, at der har været fejl i prøven, som blev sendt til undersøgelse, siger Rikki Hansen. Tømrerne kontakter derfor Dansk Miljøanalyse, der afviser at have lavet fejl. Tømrerne indsender på egen hånd en prøve af det samme eternitskiffer den 20. august og får som hastesag et svar samme dag: Prøven er positiv for asbest.

Derfor stopper byggearbejderne arbejdet ved arbejdstids ophør kl 14.30.

Forfalskede prøvesvar 

– Vi ved nu, at noget er helt galt. Vores prøveresultat siger ja, men byggelederen nej, siger Rikki Hansen. Byggearbejderne kræver at se byggelederens skriftelige prøveresultat. Den kommer halvanden time senere på MMS. – I kolonnen for asbestfund står der »nej«. Men der står også, at materialet indeholder chrysotil 10-25%, der også er kendt som hvid asbest – ligesom i vores prøveresultat, siger han.

Tømrerne kontakter igen Dansk Miljøanalyse. – Vi konstaterer, at resultatet må være ændret i et tegneprogram eller lign. Vi er fuldstændig i chok. Byggelederen ser ud til at have forfalsket prøvesvarene og bragt os i livsfare ved at lade os arbejde i asbeststøv, siger Rikki Hansen.

– Det her handler jo ikke kun om os – at vi som håndværkere kan udvikle lungehindekræft, eller andre former for kræft på grund af arbejdet. Vi har alle måttet tage en alvorlig snak med vores familier om ikke kun faren for langtidsvirkninger af asbest for os, men også for dem – for vi kan jo have bragt asbeststøvet med hjem. Og beboerne i ejendommene er heller ikke blevet beskyttet eller advaret, siger han.

Fyring og bod

Snedkermester Arne Pedersen A/S har, efter sagen er kommet frem, afskediget byggelederen med øjeblikkelig virkning. Firmaet har desuden sat en undersøgelse i gang for at se, om byggelederen har begået dokumentfalsk i andre sager. Og tømrerne har indgivet en politianmeldelse mod byggelederen.

Virksomheden er siden blevet idømt en bod for brud på hovedaftalen på 110.000 kroner. – Det er penge, som vores fagforening 3F BJMF har lovet at bruge til at støtte andre arbejdere, der kommer i klemme i arbejdsmiljøsager, siger Rikki Hansen.

Men hermed slutter sagen ikke. – For vi vil føre den til den bitre ende. Der har, efter at sagen kom frem, nok været forståelse for vores problem, men der har ikke været nogen handling, siger Rikki Hansen.

Nu handler jeres sag bl.a. om svindel og dokumentfalsk – det er vel svært at tage højde for?

– Nej, det er ikke svært. Men det kræver handling og placering af ansvar, siger han. – Lige nu flyder ansvaret for arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Vi er blevet snydt, ja, men vi er også blevet udsat for livsfare gennem vores arbejdsplads. Byggelederen er blevet fyret. Men vi kan ikke se nogen tage ansvaret for, at vi er truet på vores helbred.

– Arbejdstilsynet har, før arbejdet gik i gang, givet grønt lys til det. Det ændrede sig den 25. august, da tilsynet pålagde vores virksomhed et straks-påbud, fordi arbejdsmiljøloven var overtrådt. Men her i september har tilsynet trukket påbuddet tilbage igen – med begrundelsen at arbejdet var nedlagt, da det var på besøg. 

Vifte af tiltag

Hvad er det for handlinger, du efterlyser?

– Det er en bred vifte af tiltag: At det ikke er byggeledere og arbejdsgivere, der skal indsende materialeprøver. For enhver kan jo blot hente fibercement og sende det ind i en kuvert. Det skal være analysefirmaerne selv, der kommer ud og bestemmer, hvor og hvordan, der skal tages prøver. Krav om uvildighed skal ikke kun være et ønske, det skal være et eksakt krav, siger Rikki Hansen.

– Det er også, at der indføres strengere straffe for at sjuske med arbejdsmiljøet. At der er certificering for at arbejde med asbest. At der ikke – ligesom i Sverige – skelnes mellem indvendigt og udvendigt arbejde – for der forurenes også ved udendørsarbejde, siger han.

– Det er, at man overholder de nuværende regler. At man skilter med asbestsanering. At man har en miljøvogn, der står tæt på saneringsarbejdet, så man ikke vandrer gennem arbejdspladsen med støv på arbejdstøjet, siger han. – Og det er, at arbejdet på tage bliver gennemført trinvist, med opdeling og afskærmning med plast. At mineraluld, der har været i kontakt med asbest, sendes til deponi og ikke genbruges, forklarer Rikki Hansen.

Civilt søgsmål og politisk opfølgning

Hvordan vil I arbejde med sagen fremover?

– Vi har fået tilsagn fra 3F om juridisk hjælp til at føre sagen videre. Vi forsøger også at rejse sagen politisk gennem kontakt til arbejdsmarkedsordførere i Folketinget og et møde med arbejdsministeren. Vi har også kontakt til EU-parlamentarikere, der ser ud til at skulle vedtage nye regulativer i EU. 

– Vi skal nu leve med risikoen for at blive alvorligt syge. Men når vi bliver udsat for det her, så handler det ikke kun om mig og mine kolleger og firmaet. Det handler om alle, der bliver udsat for asbest – både ansatte, deres pårørende og beboere i huse med asbest, siger Rikki Hansen.