‘Basalboliger’ – skal byens folk tilbage på fattiggården?

At rive gode, billige boliger ned er en dårlig idé – ligegyldigt hvor meget politikerne forsøger at pakke det ind i floskler om ‘mangfoldighed’.

Af Elsebeth Frederiksen

Jeg så forleden dag en udsendelse fra New York, der handlede om, at huslejerne nu er så høje, at almindelige mennesker ikke mere kan bo der, hvor de altid har boet. Nogle beboere havde oplevet, at huslejen steg med 100 % fra den ene dag til den anden. Kvarterer, der engang blev opfattet som fattige og slum, er i dag trendy og dyre.

Det sker ikke kun i New York, sku’ jeg hilse og sige.
Men i New York havde borgmester Bill De Blasio i 2014 fået den idé – at bygge billige boliger, såkaldt social housing i boligområder, hvor der ellers kun boede en bestemt type mennesker – de rige.

Planen gik ud på, at der skulle bygges 200.000 højkvalitets-boliger over en periode på ti år. På den måde ville borgmesteren bekæmpe de stigende huspriser og bevare mangfoldigheden og områdernes vitalitet. Ifølge den plan er de allerede færdige i 2022 – altså to år før tidsplanen.
Huslejen skulle bestemmes ud fra lejerens indkomst – og den kunne være så lav som 25$ om måneden. På den måde ville man sikre blandede boligområder, hvor rige og fattige boede mellem hinanden.

Det lyder da som en glimrende idé. I USA kan man sikkert ikke kontrollere boligmarkedet, som man kan i Danmark – og der findes ikke almene boliger, som vi har herhjemme. Det er en god måde at sikre, at alle har et sted at bo i et land, hvor boligmarkedet sikkert ikke er så reguleret, som det er herhjemme.

Byer fri for folket

I de store byer i Danmark er det blevet svært for folk med lave indtægter at finde et sted at bo. Det er ikke engang, fordi de er arbejdsløse… men de har måske et lavtlønsjob, og har ikke stået på venteliste til en almen bolig i 15 år.

– Hvad gør man så?

Man må flytte ud i forstæderne. Og selvom der selvfølgelig ikke er noget galt med at bo i forstæderne, så er der noget galt i – at midtbyen i store byer efterhånden kun er for dem, der tjener flest penge. Det er ikke mangfoldigt.

“Diversitet betyder for mig inklusion. Det betyder, at her er plads til alle – og det er der ikke, når et næsten enigt byråd har besluttet, at de fattige skal ud, og de bedremidlede skal ind”

Nu har politikerne indset, at de skal gøre noget ved manglen på billige boliger i byerne. Det mest oplagte vil være at bygge flere almene boliger. Her er det ikke en storinvestor, der skal tjene penge, men derimod en boligforening, som varetager beboernes interesser.

Men hvad gør man? Man beslutter, at en masse gode, billige boliger skal rives ned for at sikre, at et område er ‘mangfoldigt’. At der bliver en blandet beboersammensætning. Det gør man i Århus ved at rive det, der svarer til 600 lejemål ned i Gellerupparken – og sælge grunden til investorer, der kan bygge privat. Dermed kan folk med lige lidt flere penge komme ind i det område, hvor der før var almene boliger. Smart ikke? Man kan vel kalde det ’en omvendt New York social housing’.

Jeg går meget ind for diversitet. Jeg hylder mangfoldighed. Men ikke hvis det betyder, at der er nogle i et bestemt område, som ikke er velkomne. Diversitet betyder for mig inklusion. Det betyder, at her er plads til alle – og det er der ikke, når et næsten enigt byråd har besluttet, at de fattige skal ud, og de bedremidlede skal ind.

Basalboliger?

Det nyeste påfund for at sikre en mangfoldig by er såkaldte ‘basalboliger’. Det er et forslag fra Palle Adamsen, formand for BL – Danmarks Almene Boliger. Han synes, der skal bygges nogle såkaldte basalboliger i de byer, hvor der er mest brug for billige boliger. De skal højst koste 3.500 kr. om måneden og skal være 55 m² eller derunder. Det er åbenbart boliger, som kommunen skal bygge for at sikre større mangfoldighed i byerne. Eller måske for at sikre, at de fattige ikke kommer til at bo blandt middelklassens borgere – som har fået lov til at bo i de bedste og billigste boliger, så de virkelig kan gøre noget ved områdets diversitet?

Palle Adamsen mener, at der kan bruges penge fra nybyggerifonden. Der er åbenbart masser af penge i den fond. Det kunne være en god idé i New York, hvor der ikke er almene boliger som i Danmark. Men her i landet virker ideen om boliger, der kun bygges til at huse de fattige – og så ligefrem kalde dem for basalhuse – ret absurd. For hvis vi skal have blandede boligområder, skal der være plads til alle. Især i de almene boliger. Man skal ikke kunne smides ud af sin bolig og proppes ind i en basalbolig – i ‘mangfoldighedens’ navn.