5 min. læsetid

»Stemningen i forhold til venstrefløjen, eller det man kan kalde 68’erne, er anderledes i dag,« lyder det fra Demos, som nu åbner sit arkiv for offentligheden. Det sker i forbindelse med et nyt forskningsprojekt om politisk aktivisme på den danske venstrefløj.


Af Kim Kristensen

I 10 år har det stået i lukkede kasser på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Men nu åbnes foreningen og forlaget Demos’ omfangsrige arkiv over det seneste halve århundredes venstrefløjsaktivisme for første gang for offentligheden. Det sker i forbindelse med Arbejdermuseet og Aarhus Universitets fælles forsknings-, formidlings- og undervisningsprojektet »Protest! – politisk aktivisme på den danske venstrefløj 1960-2020«.

Når Demos netop har besluttet sig for at give offentligheden adgang til arkivet, skyldes det, at den politiske debat har ændret sig, siden de i alt 25 flyttekasser med papirerne blev afleveret til ABA i 2009. Dengang havde PET-Kommissionen kort forinden afleveret sin beretning om »politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed,« og Demos frygtede, at oplysningerne i arkivet kunne blive misbrugt.  

»Stemningen i forhold til venstrefløjen, eller det man kan kalde 68’erne, er anderledes i dag end i 2009,« siger Tove Jensen, forkvinde for Demos. »Dengang var det politiske klima – med Dansk Folkeparti, Bent Jensen og Anders Fogh Rasmussen – sådan, at det var en gammel koldkrigsdebat, vi ikke havde tænkt os at indgå i. Næsten uanset hvad, som måtte ligge i arkivet, kunne det være blevet brugt til hvad som helst. Det kan det selvfølgelig stadig, selv om vi ikke mener, at der ligger en masse ”forrygende” oplysninger i arkivet. Nu vil vi gerne – på et mere konstruktivt grundlag – deltage i en debat om 70`ernes protestbevægelser, som Demos indgik i og står selv parate til, at historien debatteres og skrives. Det var vi ikke på det tidspunkt. Parate. Vi havde brug for lidt distance for at se de store linjer i vores egen historie«.

Demos har udgivet nyhedsbreve siden 1988. Nu frigiver foreningen også sine arkiver.

Vietnam-krigen

Tove Jensen var således med fra starten i 1968, sammen med blandt andre sin nu afdøde mand Erik Jensen, og navnet Demos var, og er, det græske ord for ‘folk.’

Dengang var de tilknyttet De storkøbenhavnske Vietnamkomiteer og formålet var i første omgang at formidle nordvietnamesernes og den sydvietnamesiske oprørsbevægelse FLN’s synspunkter og ellers udgive publikationer fra det såkaldte andet USA. Demos blev forlag for De Danske Vietnamkomiteer og efter en reorganisering (gen)indstiftet som anpartsselskab i 1969.

Efter Vietnam-krigens afslutning i afslutning i 1975 flyttede fokus dog i slutningen af årtiet mod den yderste højrefløj og siden 1980’erne har Demos mest været kendt for sin afdækning af denne og de danske aflæggere i Den danske Forening, nynazisterne i DSNB og senere varianter. Også Dansk Folkepartis har været mål for aktiviteterne. Arkivet over begivenhederne det seneste halve århundrede har da også været mange og ofte voldsomme: Vietnam-demonstrationerne, Verdensbanken, Rebild-aktioner, Kejsergade-sagen, afsløring af civile politiagenter, af højreekstremister og CIA-aflytning, hjælp til amerikanske Vietnam-desertører og til Mellemøsten-flygtninge, slagsmål med Vilde Engle ved Saga-biografen, bemaling af Esso-biler på Benzinøen, konfiskation af udgivelser, ulovliggørelse af indsamlinger, retssager, forsvarstaler og civil ulydighed.

Jesper Jørgensen

Ifølge historikeren Jesper Jørgensen, der for øjeblikket er ved at registrere arkivet, har Demos fungeret som et »kraft- og samlingscenter« på den yderste venstrefløj i perioden. En central af Demos virke var den såkaldte dokumentationsgruppe, som var en art journalistisk gravergruppe, og foreningen og forlaget fungerede både som arkiv for sig selv og andre. Mange personer og aktivister i samme miljø afleverede deres papirer til Demos.

Når Demos er interessant for forskningsprojektet skyldes det, at aktivisterne er er et skoleeksempel på mennesker, som har brugt deres liv på en politisk kamp.

»Det interessante spørgsmål er, hvorfor nogle mennesker bliver politisk aktive mens andre ikke bliver det,« siger historikeren fra Arbejdermuseet om forskningsprojektet. »Det prøver vi at svare på ved at se på de centrale bevægelser siden 1960 og Vietnam-bevægelsen er netop der, hvor det nye venstre først slår igennem og er med til at definere Ungdomsoprøret«.

Selv om flere og flere siden 1960 har fravalgt de politiske partier er det nemlig ikke nødvendigvis udtryk for, at den politisk aktivisme på den danske venstrefløj er blevet mindre. Den er bare blevet kanaliseret ind i bevægelser. Spørgsmålet er hvorfor.

 »Det traditionelle svar er, at det skyldes utilfredshed med det bestående og altså en indignation over tingenes tilstand,« siger Jesper Jørgensen. »Der er noget som skal ændres. Men der er selvfølgelig mange faktorer som spil i forhold til, om det lykkes at etablere en politisk bevægelse. Hvorfor er det lige, at det lykkes i en sammenhæng og ikke i en anden. Det prøver vi også at finde ud af«.

Demos finansierer i dag aktiviteterne via medlemsbidrag og salg af egne produktioner fra butikken på Skt. Hans Torv, i København, og arrangerer begivenheder, debatmøder, og deltager i demonstrationer mod racisme og fremmedhad. Foreningen har en dokumentationsgruppe, en kvindegruppe, og en redaktionsgruppe, samt udsender musik, nyhedsbreve og bøger.

Efter planen får offentligheden adgang til Demos’ arkiv til næste år samtidig med forskningsprojektet.