Bløde pakker med blodig baggrund

Der er bløde pakker under juletræet i de fleste hjem. Ønsket og givet af et godt hjerte. Og med god samvittighed, tænker måske den fjerdedel af danskerne, der lægger vægt på bæredygtighed ved køb af tøj. For nu er tekstilindustrien med svenske Hennes & Mauritz (H&M) i spidsen også begyndt at lægge vægt på bæredygtighed. Visionen er, at H&M vil ”lede omstillingen mod en cirkulær og klimapositiv modebranche, og samtidig være en retfærdig og ligeværdig virksomhed”.

H&M har som mål, at alle virksomhedens produkter skal være fremstillet af genbrugsmaterialer eller andre bæredygtige materialer inden 2030. 23 procent af produkterne var i 2022 baseret på genbrugsmaterialer og som delmål stræbes efter, at 30 procent er det i 2025. Forbruget af vand i produktionen er reduceret med 38 procent siden 2017 og forbruget af plastik med 44 procent siden 2018, mens udledningerne af klimabelastende gasser siden 2019 er faldet med syv procent hos leverandørerne og i virksomhedens aktiviteter med otte procent. Mest synlig for kunderne er, at de kan aflevere brugt tøj til H&M-butikkerne med henblik på genbrug.

H&M mener derfor selv at være godt på vej imod målet om at producere bæredygtigt, men møder også kritik for at overdrive omfanget at den grønne omstilling. H&M kritiseres ligesom virksomheden Zara for, at de i modstrid med Forbrugerombudsmandens markedsføringsvejledninger betegner blandt andet økologiske bomuldsprodukter som bæredygtige uden at indregne de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Ifølge kritikerne kræver mærkning som bæredygtigt produkt en samlet livscykluspakke, der indeholder produktionsmetode, råvarer, holdbarhed, vandforbrug, kemikalier, transport og socialt ansvar i form af arbejds- og lønforhold.

Kritiseres for greenwashing

Kritikeres beskyldninger om greenwashing har for nyligt kunnet tage afsæt i, at den svenske avis Aftonbladet i juni afslørede, at tøj afleveret af kunder til genbrug i svenske H&M-butikker ikke altid får nyt liv, men i betydeligt omfang ender på lossepladsen eller brændes af – ofte efter transport over store afstande. I en test blev rent og ubeskadiget tøj afleveret og blev alt sammen transporteret til Tyskland til førstesortering. Herfra blev en del af det transporteret videre – noget til Benin og noget til Indien, hvor det blev brændt af, mens noget endte i Rumænien for at blive nedbrudt til fibre. De testede beklædningsgenstande rejste via lastbiler og fragtskibe, hvad der tilsammen svarede til 60.000 kilometer – eller halvanden gang rundt om jorden.

H&M afviser den rejste kritik med henvisning til, at det tager tid at gennemføre en grøn omstilling, der går på tværs af værdikæden og omfatter mange led og aktører. Der peges på, at virksomheden samarbejder med leverandører, eksperter, velgørende organisationer og fagforeninger. H&M slår på, at børnearbejde hos underleverandørerne er afskaffet og ikke forekommer, hvilket er dokumenteret. Der er indgået overenskomster i hver tredje af de virksomheder, der producerer for H&M, ligesom der i 42 procent af virksomhederne øverst i forsyningskæden er faglig organisering. Inden for hele værdikæden er beskæftiget over 400.000 ansatte – en stor del af dem i Bangladesh, der er verdens næststørste producent af såkaldt fast fashion – løbende produktion af nye, billige kollektioner, mens Kina er nummer ét.

International aftale om arbejdsforhold

I Kina er det ikke muligt at oprette uafhængige fagforeninger eller indgå egentlige overenskomster, hvilket til gengæld har været muligt i Bangladesh såvel som i Pakistan og flere andre asiatiske lande. I 2015 indgik det internationale industriarbejderforbund Industri ALL og det svenske IF Metall med H&M en global aftale med det formål at sikre ordnede forhold og faglige rettigheder for arbejderne hos virksomhedens leverandører. Denne rammeaftale dækker 1,6 millioner arbejdere fordelt på 1.900 fabrikker i Asien. I aftalen indgår, at
– alle arbejdere skal have en ansættelseskontrakt og være dækket af sygesikring
– der skal være ordentlig mad i kantinerne
– arbejdsmiljøet skal være sikkert
– der er ret til faglig organisering og kollektive forhandlinger
– landets mindsteløn overholdes
– der betales ekstra for overarbejde
– ikke må forekomme tvungent overarbejde.

Aftalen kom allerede få måneder efter indgåelsen til at stå sin prøve. På fabrikken Denim Clothing Company i Pakistan fik arbejderne ikke den lovpligtige mindsteløn, blev tvunget til at tage overarbejde og blev chikaneret af bøller hyret af fabrikkens ledelse. Fyringen uden varsel af 88 arbejdere blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. 1.300 arbejdere nedlagde i protest over forholdene arbejdet med krav om genansættelse af de fyrede. Med henvisning til aftalen med H&M, som fabrikken var leverandør til, fik fagbevægelsen genansat de fyrede og sat en stopper for chikane og tvungent overarbejde.

Rammeaftalen har bidraget til at styrke den faglige organisering i den asiatiske tekstilindustri og i et vist omfang forbedret løn- og arbejdsforhold. Der er dog lang vej endnu til acceptable forhold for arbejderne og opnåelse af fagbevægelsens krav til rimelige og retfærdige forhold i de mange fabrikker, der producerer til ikke blot H&M, men en række andre kendte mærkevarer som Zara, Gap og Levi´s samt danskejede Bestseller med mærkevareprodukterne Jack & Jones, ONLY og Vera Moda.

Fokus på danske Bestseller

Bestseller med hovedkvarter i Brande ejes af Anders Holch Povlsen, der tæller med på listen over verden 500 rigeste mennesker. Bestsellers 2.500 butikker fordelt over knap 40 lande forsynes fra leverandører i lande som Kina, Indien, Pakistan, Bangladesh, Cambodia, Tyrkiet og Italien. Bestseller blev i 2017 i en rapport fra medie- og researchcentret Danwatch kritiseret for at ignorere dårlige arbejdsforhold hos en leverandør i Cambodia.

Manglende pauser, op til 37 graders varme i fabrikshallerne, utilstrækkelig ventilation og strenge regler for indtagelse af mad og drikke førte til, at mange af især de kvindelige arbejdere besvimede af overanstrengelse, hvilket blev forstærket af, at mange var nødt til at tage overarbejde for at tjene nok til at købe de daglige fornødenheder. Bestseller afviste kritikken med den begrundelse, at besvimelserne skyldtes en kombination af ydre faktorer og kulturelle forhold, mens Danwatch citerede flere arbejdsmiljøforskere for, at der var tale om slavelignende forhold.

Bestseller lovede dog at undersøge arbejdsforholdene hos deres underleverandører, og året efter lancerede virksomheden en CSR-strategi, der skal fremme bæredygtighed i hele værdikæden. I strategien er fastsat en række mål med kortere eller længere sigte og alle skal være indfriet senest i 2025. Blandt målene er arbejdstagerforhold i både virksomheden selv og hos leverandørerne.

Bestseller har også underskrevet en såkaldt International Accord for Health and Safety in the Textile and Garment Industry gældende for Bangladesh og Pakistan. Aftalens parter er 190 forhandlere af beklædning kloden rundt og de internationale faglige organisationer Industry ALL Global Union og Uni Global Union samt nationale fagforeninger. Aftalen er juridisk bindende og forpligter til at hæve standarden for arbejdsforhold med det formål at arbejde hen imod en sikker og sund tekstil- og beklædningsindustri med opbygning af en velfungerende arbejdsmiljøorganisation og uafhængige sikkerhedsinspektioner på arbejdspladserne.

Voldsomme protester i Bangladesh

På trods af disse initiativer og øget opmærksomhed på arbejdsforhold kommer det ofte til konflikter og sammenstød mellem arbejdere og deres arbejdsgivere samt politi og myndigheder, som det har været tilfældet i flere gange omgange i 2023 i Bangladesh, hvor tekstilindustrien beskæftiger omkring fire millioner arbejdere. Ligesom arbejdere i resten af verden blev tekstilarbejderne i landet ramt af store prisstigninger, som udhulede deres realløn, og krævede den i forvejen ikke særligt høje løn hævet.

Forhandlinger herom har været i gang siden april og mundede ud i, at regeringen besluttede, at månedslønnen til december skulle hæves fra 8.000 til 12.500 taka svarende til cirka 700 danske kroner. Det er dog en forhøjelse på kun halvdelen af det beløb, som arbejderne og deres fagforening har krævet og vil ikke strække til at dække de daglige omkostninger i en husholdning med to arbejdende. Mange vil derfor frivilligt eller af nød tage overarbejde på op til 14 timer om dagen, hvilket satte ekstra brand i utilfredsheden og mundede ud i protester, hvor blandt andet flere af hovedindfaldsvejene til hovedstaden Dhaka blev blokeret.

Strejkende og demonstrerende arbejdere blev mødt af en hårdhændet indsats fra politiet med anvendelse af såvel tåregas som gummikugler og udstedelse af bøder til mere end 10.000 arbejdere for påstået deltagelse i voldelige protester. Samtidigt blev over 300 af især de største tekstilfabrikker midlertidigt lukket på ubestemt tid og arbejderne sendt hjem uden løn. Disse tiltag fra fabrikanter og regeringen fik blot utilfredsheden og protesterne til at stige med endnu flere arbejdere på gaden og voldsomme sammenstød med politiet med både sårede og døde til følge.

I november døde tre arbejdere i forbindelse med urolighederne, og flere hundrede blev alvorligt såret. Den ene af de døde var den 26 år gamle maskinarbejder og mor til to Anjuara Khatun, der blev ramt af politiets kugler på vej hjem fra arbejde i hovedstaden Dhaka, da politiet åbnede ild imod demonstrerende arbejdere. Hun og hendes kolleger var blevet sendt hjem af ledelsen, der havde stoppet produktionen på grund af protesterne. Hendes mand hørte skudsalverne og fandt sin hustru med blod flydende fra et skudhul i hovedet, mens hun ligesom flere andre skudramte var under transport til hospitalet, men ikke overlevede. Den ene af de øvrige døde var et par uger tidligere også blevet ramt af politiets kugler, mens den tredje var død ved en brand i forbindelse med sammenstød på arbejdspladsen.

Afhængig af tekstilindustrien

Landets premierminister Sheikh Hasina har udtalt sig fordømmende – ikke om politiets fremfærd, men om arbejdernes protester. De må efter hans opfattelse arbejde for den løn, som de kan få og vil miste deres arbejde, hvis de protesterer. Når både arbejdsgivere og regeringen reagerer så kraftigt på arbejdernes krav og protester er årsagen i høj grad, at tøjfabrikationen er den vigtigste eksportartikel og indtægtskilde for Bangladesh. 85 procent af landets eksport består af tøj produceret af de 3.500 beklædningsfabrikker. Regeringen frygter derfor, at højere lønninger kan få fast fashion-branchen til at flytte en del af produktionen til andre lande med alvorlige konsekvenser for landets økonomi. H&M har i december meldt ud, at de forhøjede lønninger da også vil føre til højere priser på varerne i butikkerne, og flere andre virksomheder vil formodentlig følge efter og samtidigt overveje flytning af produktionen.

Dertil kommer, at øget klimaopmærksomhed og ny teknologi også kan blive udfordringer for Bangladesh og andre lande med stor produktion af billigt tøj. Hvis tendensen til i højere grad at bytte og genbruge tøj øges, og flere forbrugere vælger tøj fra mindre og ikke så kendte tøjproducenter og forhandlere med en grundig dokumentation af kvalitet og bæredygtighed, kan efterspørgslen på fast fashion falde.

Indførelse af industrirobotter kan også økonomisk gøre det fordelagtigt at flytte noget af produktionen tilbage til Europa, da der samtidigt spares transportomkostninger og opstår færre logistiske udfordringer, som Coronakrisen og et strandet containerskib udløste for et par år siden. Det betyder ikke, at kvinder i stort tal igen sætter sig til symaskinerne i Herning, Ikast og Brande; men især kvalitetstøj i mindre kollektionsserier vil måske blive både designet, produceret og distribueret tættere på kunderne i Europa, hvilket vil være et brud med de senere årtiers globalisering med omfattende udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande.

Global arbejdsdeling

Flytningen af meget store dele af tøjproduktionen er en del af den moderne kapitalismes globale arbejdsdeling, hvor lavtlønnede tekstilarbejdere i primært Asien producerer varerne til de store internationale kæder, der i konkurrence med hinanden sælger masseproducerede varer så billigt som overhovedet muligt. Taberne er tekstilarbejderne, men i sidste ende hele klodens befolkning, da denne arbejdsdeling belaster miljø og klima med oversvømmelser, tørke og storme til følge i såvel Bangladesh som Danmark.

Denne globale arbejdsdeling på tøjområdet holdes oppe af købelystne forbrugere, der flittigt køber ind af fast fashion-produkter. Selv om danske forbrugere er ret bevidste om og bekymrede over klimaudfordringerne, gælder det ikke i så stort omfang ved tøjanskaffelse. En YouGov-undersøgelse fra 2021 på tværs af ti europæiske lande viser, at mens 42 procent af de adspurgte samlet set lægger vægt på bæredygtighed ved køb af tøj, gælder det kun 24 procent af danskerne.

De seneste par års inflation med store prisstigninger og reallønsudhuling har nok heller ikke fremmet salget af mere bæredygtigt tøj, der ofte vil være væsentligt dyrere. Børn og voksne skal have tøj på kroppen, og der skal i forskelligt omfang gives jule- og fødselsdagsgaver. Ligesom det ikke er salgsassistenten i H&M-butikkens skyld, at varer i butikken ikke lever op til miljømæssig og social bæredygtighed, er det heller ikke den enkelte forbruger, der hver for sig kan sikre en bæredygtig omstilling. Det er udover et spørgsmål for politikerne i høj grad virksomhedernes ansvar – og et anliggende for også investorerne, herunder pensionskasserne med mulighed for at stille etiske krav til de virksomheder, som pensionskassemedlemmernes opsparing investeres i. Medlemmerne af pensionskasserne kan fremme bæredygtighed ved at stille krav til, hvordan pensionskassemidlerne investeres.

Fagbevægelsen spiller også en central rolle i at sikre social bæredygtighed ved på tværs af arbejdspladser og landegrænser at samarbejde om og kæmpe for ordentlige løn og arbejdsforhold. Rammeaftalen med H&M fra 2015 var netop resultat af et tværfagligt samarbejde mellem tekstilindustriens internationale faglige samarbejdsorganisation og det svenske metalarbejderforbund, der aktuelt også står i spidsen for kampen imod verdens rigeste mand om at sikre ret til faglig organisering og overenskomst i Tesla.

Det er derfor op til forskellige kræfter og deres samspil, om produktionen af tøj skal omstilles til at være bæredygtig. Som menneske og forbruger kan vi hver især om ikke andet gøre os nogle tanker herom, når der skal købes bløde pakker til at lægge under juletræet – og som nytårsforsæt overveje handlinger til fremme af en bæredygtig fremtid for alle.

Kilder:

Fashion Network, Danwatch, The Guardian, The Daily Star, Finans.dk, Aftonbladet, Hennes & Mauritz, Bestseller, Klimamonitor, 3F

Læs mere:

https://klimamonitor.dk/debat/art8426850/Ironisk-nok-praler-de-mest-b%C3%A6redygtige-ikke-mens-forurenerne-greenwasher.-Det-burde-v%C3%A6re-omvendt

https://finans.dk/impact/ECE16073801/afsloering-her-ender-toej-som-afleveres-til-genbrug-i-hm/

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/O8PAyb/har-dumpas-h-m-kladerna-du-atervinner

https://danwatch.dk/undersoegelse/mode-og-massebesvimelser-2/