Foto: la izquierda diario
7 min. læsetid

En koalition af grupper af oprindelige folk kræver boykot af virksomheder, der invaderer og udnytter beskyttede områder i Brasilien.

Oversat af Vibeke Nielsen


Af Marianne Brooker

“The Articulation of Indigenous Peoples of Brazil” (APIB) kræver boykot af virksomheder, der inddrager andre virksomheder i deres forsyningskæder, som invaderer beskyttede områder.

For at støtte det krav har gruppen afsløret en liste af udenlandske firmaer, som har engageret sig i handel med brasilianske forretningsagenter fra landbruget. De anklages for at have aktiviteter i landområder, hvor oprindelige folk er i konflikt, samt at trække råstoffer ud fra naturbeskyttede områder.

I tillæg til boykotten vil APIB udlevere disse data til EU Parlamentet og bede det om at handle på problemet.

Menneskerettigheder

Eloy Terena, APIB’s juridiske rådgiver, siger: “Handelsdrivende i Europa og Nordamerika kan hjælpe ved at kappe båndene til disse forbrydere, for derved at sende et klart signal til den brasilianske præsident Jair Bolsonaro om, at resten af verden ikke vil tolerere hans politik.”

“Hvis de firmaer fortsætter med at støtte brasilianske firmaer, så skal de også have skylden for ødelæggelsen af de tropiske skove og misbruget af oprindelige folk.”

Sonia Guajajara, som er leder og koordinator for APIB, siger: “Vi erfarer, at sanktioner mod de produkter, som produceres og købes i de områder, hvor der er konflikter med oprindelige folk, er det eneste, som kan garantere de rettigheder, som er forfatningsbestemte her i Brasilien. 

“Vi er nødt til at gå hårdt til disse fremmede lande og kræve respekt for territorialret, menneskerettigheder og miljørettigheder.”

Ulovlig afskovning

APIB’s rapport opregner investeringer fra firmaer med hovedsæde i USA og Europa, der er foretaget mellem 2017 og 2019 og analyserer hovedparten af bøderne for ulovlig afskovning, som 56 brasilianske firmaer er blevet opkrævet af regeringsagenturet IBAMA mellem 2017 – 2019.

27 udenlandske importvirksomheder blev identificeret som nogle, der handlede med slagterier, sojalandbrug og skovhuggere, samt donerede midler til politiske partier, som er forbundet med landbrugsvirksomheder.

Det er ikke brand – det er kapitalisme! Tegning af ukendt brasiliansk kunstner.

Et studie i det videnskabelige tidsskrift “Public Library of Science” pointerer, at i 2011 var 78 procent og i 2012 var 54 procent af skovhugsten i staterne Pará og Mato Grosso ulovlig.

Mellem 2017 og 2018 fik forretningsmanden Arnaldo Andrade Betzel – som ejer virksomhederne “Benevides Madeiras” og “Argus” – bøder på 570.000 $ for ulovlig afskovning i Pará. “Benevides Timber” eksporterede i alt 1.754 tons tømmer til firmaer i Belgien, Holland, Danmark, Frankrig, Storbritannien og USA.

APIB’s rapport nævner også, at “Tradelink Madeiras” – der er en del af “Tradelink Group” med hovedsæde i Brasilien – fik bøder for salg af ulovlig tømmer i 2016. I 2017 fik firmaet bøder for ulovlig afskovning 11 gange, i alt 260.000 $.

Samme år blev Tradelink Group indberettet for brug af slavearbejde i sin forsyningskæde. 2017 – 2019 eksporterede Tradelink 2.203 tons tømmer fra Amazonas til importører i Danmark, Canada og USA.

Kvæg og soja

Blandt de kvægbrug, der er nævnt i rapporten, er Agropecuária Santa Barbara Xinguara (AgroSB), Agropecuária Rio da Areia LTDA og de tre hovedproducenter af oksekød i Brasilien: JBS, Marfrig og Minerva.

Ejeren bag AgroSB er en international fond, som bestyres af bankmanden Daniel Dantas, og som modtog de største bøder for ulovlig afskovning i Amazonas i 2017, i alt 20 millioner $. Firmaet fik bøder igen i 2018.

Mellem 2017 og 2018 fik firmaet Agropecuária Rio da Areia fem gange bøder af samme årsag, i alt 1,2 mio. $. Trioen står for en tredjedel af den totale mængde slagtede kvæg i Amazonas.

Ifølge Greenpeace og Chain Reaction Research er industrierne bag dyrebrug og sojaproduktion de primære drivkræfter bag afskovningen af Amazonas.

Fem virksomheder købte i april 2018 omkring 3.000 tons sojabønner og andre afgrøder fra jordbrug i Maranhão, Tocantins, Piauí and Bahia, som tidligere var udsat for handelsembargo af  IBAMA. Det drejer sig om ABC Indústria e Comércio SA, JJ Samar Agronegócios Eireli, Uniggel Proteção de Plantas Ltda, Cargill og Bunge. Sagsanlægget blev kaldt “Operation Shoyo” og drejede sig om 106 mill. $ i bøder til virksomheder og landbrugsproducenter.

Oprindelige folks rettigheder

Ifølge Funai findes der i Brasilien over hele landet mere end 400 afmærkede territorier, i alt 12 procent af det samlede territorium med mere end 500.000 indbyggere, som tilhører oprindelige folk. Størstedelen af dem findes i Amazonas-regionen, og de lever totalt isoleret.

Ifølge Brasiliens forfatning har oprindelige folk ikke ret til at lave kommercielt landbrug i deres reservater; og minedrift er kun tilladt med kongressens godkendelse.

Bolsonaro har truet med at ændre dette. Han vil opnå de oprindelige folks samfundsmæssige “assimilation”; en proces som vil udslette etniske minoritetsgruppers traditionelle livsform og leveområder.

Afskovning og assimilering truer de oprindelige folks levekår i Brasilien, herunder Guajajara-folket.

De stærkeste fortalere for oprindelige folks assimilation er landejere, som tilhører landbefolkningens rige elite, og landbrugsvirksomheder som har mest at vinde ved at få adgang til tømmer, land og mineralrigdomme, der findes inden for de oprindelige folks territorier.

Brasiliens præsident blev valgt med hjælp fra landejere og landbrugsvirksomheder, som lovede at fastfryse afmærkning af nye reservater til oprindelige folk, tilbagekalde andres beskyttelse og give frihed til kommercielt landbrug og minedrift.

Enorme jungleområder afskoves

Afskovning i Brasilien har nået så omfattende proportioner, at et område svarende til 1 million fodboldbaner blev tabt på blot ét år, ifølge Greenpeace.

Afskovning i Brasilien har store konsekvenser for CO2-balancen i atmosfæren. Et stort studie offentliggjort i 2015 viste, at mængden af kulstof, som absorberes og lagres af Amazonas regnskov, er faldet med omkring en tredjedel i løbet af de seneste 10 år.

Et andet aktuelt studie viste, at de store mængder af kulstof, der mistes i Brasilien og andre steder, bidrager til – at de tropiske skove forvandles fra globalt “kulstof-vaskeri”, dvs. et område, der absorberer mere kulstof end det udleder, til en global kilde til kulstof-forurening.

Afskovning blev øget med næsten 14 procent, idet et område på 7.900 km2 blev ryddet fra august 2017 – juli 2018, ifølge regeringens enhed for særlige undersøgelser.

Genopret Amazonas’ regnskov

Regnskoven i Amazonas udgør mere end halvdelen af jordens stadigt eksisterende regnskov, og dækker et areal på 5,5 milliarder km2. Omkring 60 procent ligger i Brasilien.

Amazonas er truet af ulovlig skovhugst såvel som landbrug, i særdeleshed fra sojabønne-plantager og græsningsområder til kvæg.

LULUCF står for omkring en femtedel af Brasiliens CO2-udledninger. Ulovlig og lovlig afskovning, der foretages af kvægfarme, sojaproduktion til husdyrfoder + skovhugst af tømmer og træ med henblik på fremstilling af kul fortsætter med at være et betydningsfuldt problem i Brasilien.

Brasilien har i deres nationale klimaplan i forbindelse med Paris-aftalen i 2015, lovet “nul ulovlig afskovning” i Amazonas i 2030. Men det er faktisk et tilbageskridt i forhold til landets erklæring fra 2008, hvor Brasilien lovede “Nul netto-afskovning” i 2015.

Brasilien har altså lovet at genoprette 12 mill. hektar af afskovet land i 2030 – den største forpligtelse af sin art som noget enkelt land nogensinde har hæftet for. Men disse løfter bliver først til realiteter, når landbrugsindustrien holder op med at invadere og nedbryde regnskoven.

Bolsonaro-regeringens miljøforbrydelser

Bolsonaro-regeringen overførte ansvaret for grænsedragning i forhold til oprindelige folks reservater til Brasiliens landbrugsministerium, som kontrolleres af den magtfulde landbrugs-lobbys medlemmer, der i lang tid har været modstandere af oprindelige folks rettigheder til deres landområder.

Bolsonaro har også overført kontrollen med Brasiliens agentur for oprindelige folk Funai, som i udtalt grad mangler økonomiske midler, til ministeriet for kvinder, familier og menneskerettigheder anført af en konservativ evangelisk pastor.

Bolsonaro og hans miljøminister, Ricardo Salles, har begge offentligt angrebet Brasiliens miljøbeskyttelses-agenturer og det, som de kalder “en industri” af miljøbøder.

Brasiliens præsident Jair Bolsonaro (midt) med Ricardo Salles (til højre), landets miljøminister, der blandt andet har foreslået at monetisere Amazonas yderligere og sælge ud af landets nationalparker. Foto: Wiki Commons

Præsidenten – som har sagt at oprindelige samfund udnyttes og manipuleres af NGO’ere – og hans miljøminister har også i stærke vendinger kritiseret miljøbeskyttelsesagenturet IBAMA, som står for at overvåge Amazonas for at stoppe afskovningen.

Bolsonaro har sagt, at han vil reducere de kræfter, der inspicerer og straffer miljøforbrydelser. Hvis han gør det, kan Amazonas’ afskovning eksplodere til en situation, man ikke kan forestille sig.

Oversat fra The Ecologist: ‘Brazilian indigenous peoples propose boycott


Marianne Brooker er redaktør på The Ecologist.