Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. november. 2021

COP26: Globale klimakaravaner på vej i 2022

Ved det alternative klimatopmøde løftede medlemmer af The Glasgow Agreement tirsdag 9. november sløret for en ambitiøs plan om næste år at lave klimakaravaner i hele verden. Målsætningen er at sætte fokus på krisen – og at engagere lokalbefolkninger i de hårdest ramte områder af verden.

Time to Hit The Road. Zakir Shahin (tv.) og João Camargo (th.) præsenterer planen om klimakaravaner i hele verden under COP26 i Glasgow. Foto: Solidaritet.

“Det handler om at opbygge politiske kadrer”, forklarer João Camargo med et smil. Han er medarrangør i den globale koalition The Glasgow Agreement, og selv om han har været til fire andre arrangementer i løbet af dagen, er han stadig i gang tirsdag aften, hvor han præsenterer en ambitiøs plan for direkte klima-aktivisme i hele verden. Ved hans side sidder Zakir Shahin, der er rejst til Glasgow fra ét af verdens mest klima-udsatte lande, Bangladesh. Med på en særdeles ustabil internetforbindelse i Glasgow Film Theater er også Robert Mwesigye fra Uganda, og Beatriz Rodriguez fra aktionsgruppen Climáximo i Portugal.

De er alle sammen medarrangører af The Great Climate Justice Caravan, og præsenterer i den lille biografsal i centrum af Glasgow planen om at lave store klimakaravaner i 2022 . På biografsæderne sidder små grupper af hardcore klimaaktivister fra hele verden. En kvinde fra en tyrkisk fagforening tager flere gange ordet for at bakke op om idéen, og henviser entusiastisk til Den Store Anatolske March i 2011, hvor tusindvis af tyrkere mødtes foran landets hovedstad, efter at have gået lange strækninger. Også dengang var det klimakrisen der trykkede, efter den tyrkiske regering havde opført flere tusinde dæmninger, som truede landets dyreliv og befolkningens adgang til rent drikkevand.

Karavaner med fokus på klimakrisens lokale konsekvenser

“Det bliver så fedt, det her!” udbryder en skotsk aktivist, der gerne vil høre mere om, hvordan andre lande – som for eksempel hendes eget – kan slutte sig til initiativet. Camargo og Shahin fortæller, at der indtil videre er lavet planer om karavaner i seks lande, og at listen foruden de to taleres hjemlande inkluderer Colombia, DDR Congo, Honduras og Spanien. Og der er plads til mange flere, siger Camargo og forklarer, at man vil lade de enkelte lande tilpasse sig lokale forhold, så længe man kan skrive under på de fælles, overordnede retningslinjer i et manifest.

“Vi er helt færdige med at tro på regeringen i klimaspørgsmålet.”

“Det handler om at komme i dialog med lokalbefolkninger i de små lokalsamfund”, siger Camargo, der ikke er bleg for at indrømme, at initiativet også vil blive mødt af modstand mange steder. “Hvis vi allerede havde alle på vores side, var kampen jo allerede vundet”, konstaterer han tørt.

Tanken er, at deltagerne skal gå gennem nogle af de klimamæssigt mest ødelagte områder i deres respektive hjemlande. I Portugal er det blandt andet tanken, at lægge ruten forbi nogle af de store papirfabrikker, som massivt har forurenet floder som Rio Tejo, den længste flod på den iberiske halvø. Også de dele af Portugal, der blev hærget af de mest voldsomme skovbrande i landets historie i 2017, vil være et mål for klimakaravanen, forklarer han. Op mod 5 % af landets areal blev dengang brændt af, og mere end 200 mennesker mistede livet. Det høje dødstal skyldtes især, at brandene også ramte fattige dele af landet, hvor man havde svært ved at komme i kontakt med en lokalbefolkning uden adgang til mobilnetværk.

Over den elendige internetforbindelse i salen forklarer Robert Mwesigye fra Uganda, at man dér vil starte sin karavane cirka 400 kilometer nord for hovedstaden Kampala. Langs Lugo-floden har enorme mængder plastikforurening kvalt de lokales muligheder for at drive landbrug. For klima-aktivisterne i Uganda kommer karavanen samtidig til at plante skov på turen i dele af Uganda, hvor store mængder skov er blevet ryddet af multinationale virksomheder som Coca-Cola, forklarer han.

For Zakir Shahin er klimakrisens konsekvenser et akut spørgsmål om overlevelse. Bangladesh er ifølge det såkaldte Global Climate Risk Index verdens 7. mest truede land, når det handler om klimakrisens ødelæggende konsekvenser. Der viser sig under Shahins præsentation at være en vis uenighed mellem aftenens talere. For klimaaktivisten fra Bangladesh er det et helt klart mål, at man vil bruge aktionerne til at presse regeringen til klimahandling. I Bangladesh er planen derfor at afslutte marchen med en overdragelse af sine krav til præsident Abdul Hamid’s regering. Det har João Camargo ikke tænkt sig at gøre i Portugal. “Vi er helt færdige med at tro på regeringen i klimaspørgsmålet”, siger han. De understreger dog begge, at det netop skal være op til de enkelte lande, hvordan man vil gå strategisk til værks. Det vigtigste er, at der er enighed om den overordnede målsætning.

Klimakaravanens planlagte ruter i Portugal. 6 lande har foreløbigt tilsluttet sig planen om karavaner i 2022. Foto: Solidaritet.

Time to hit the road

Det er blevet tid til at læse det internationale karavane-manifest op for tilhørerne. Her bliver der ikke lagt fingre imellem, budskabet er hårdt og direkte: Klimakrisen er lige nu, og det er muligt at stoppe den. Men det er også den største udfordring nogen generation af menneskeheden har stået overfor. Det er blevet time to hit the road, som Zakin Shahir siger flere gange under oplæsningen af manifestet.

Klimakaravanen 2022

Du kan læse mere om Glasgow Agreement’s planer for klimakaravaner i 2022 på deres hjemmeside. Her kan du samtidig læse hele manifestet på engelsk, og skrive dig op som aktiv eller interesseret i projektet.

Klik her for at læse mere

+

Hvor har I fået jeres inspiration fra, vil en engelsk tilhører vide, og foreslår den amerikanske borgerrettighedsbevægelses March on Washington i 1963 som inspirationskilde. Joao Camargo nævner et par andre historiske eksempler, herunder Saltmarchen i Indien i 1930, der blev ledt af Gandhi. Men selv om de historiske paralleller er mange, er det også noget nyt, der er under opsejling med klimakaravanerne, siger han. Det giver folk selv en unik ulighed for at marchere direkte til krisens årsager, og samtidig styrke klimabevægelsens forbindelse til de ofte fattigere landområder i de forskellige lande. “For meget af klimaaktivismen foregår i de store byer og blandt de højtuddannede, som bor i dem”, forklarer han. Også dén skævhed håber man at kunne rette op på, ved at marchere gennem Udkantsverden.

Uligheden mellem land og by vækker genklang til den danske debat om polariseringen mellem land og by. Men nu er Danmark jo ikke ligefrem frontlinjen i klimakrisen. Nakskov og Holstebro ligger langt fra dén klima-frontlinje, Shahin beskriver i sit hjemland, hvor oversvømmelser og mudderskred på jævnlig basis sender millioner på flugt. Giver det mening at organisere en klimamarch i et land, som ligger langt fra klimarædslerne i Bangladesh – og endda Portugal – spørger jeg ud i forsamlingen. Selvfølgelig skal vi også organisere i Danmark, lyder svaret. Det handler både om at gøre karavanerne til et globalt fænomen, men også at tage klimakampen til de ansvarlige i forurenende lande som Danmark. Camargo nævner opførelsen af Baltic Pipe som en oplagt del af en karavane-rute.

De folk, der allerede lever med klimakrise, må være rygraden i bevægelsen, siger han. Men hvis man skal forhindre det værste klimakaos – et begreb, Joao Camargo flere gange bruger med melankoli i stemmen – kræver det, at folk marcherer for klimaretfærdighed over hele verden. Også i Børkop og på Bornholm. På sigt er det også planen, at klima-karavanerne skal forbinde sig på tværs af landegrænser og endda kontinenter.

Camargo forklarer, at 2022 kun er begyndelsen, en slags prøveballon for de kommende år. Greta Thunberg startede også med at sidde alene i Stockholm, nu strejker skoleelever hver fredag over hele verden, siger han. På samme måde som Fridays For Future har gjort det, skal karavane-bevægelsen finde sit eget udtryk rundt om i verden. Men målet er det samme. I mødet med et system, der ikke har rykket sig en millimeter, er det på tide at gøre noget andet, siger han afsluttende. It’s time to hit the road.

Mødet er slut, og lyset bliver tændt i biografen. Der bliver udvekslet kontaktoplysninger mellem de forsamlede aktivister, snakket i krogene og lagt planer. Mens vi går gennem Glasgows gader, diskuterer vi, om klima-karavanerne også vil nå Danmark, hvor krisens alvor stadig bliver fortrængt i det meste af befolkningen, ganske enkelt fordi folk kan. Vi er enige om, at Danmark næppe kommer til at gå forrest – og at vi håber på at tage fejl.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER