Landene på Vestbalkan er også berørt af coronaepidemien, men politisk kommer det til udtryk på forskellige måder. Illustration: Anton Moss / Solidaritet
4 min. læsetid

Regeringerne i det vestlige Balkan har indført drastiske indgreb i forsøget på at bekæmpe smitten. Nogle af dem er blevet styrket af krisen – andre svækkede.


Af Søren Riishøj

Også på Vestbalkan – i Albanien, Serbien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Nordmakedonien – har corona-epidemien nu sat sig mærkbare politiske spor.

Det skriver politologen Albana Shehaj, fra Minda de Gunzburg Center for European Studies at Harvard University, i en analyse for BIRN og »Balkan Insight«.

Covid-19 – så mange er ramt i Vestbalkan:

• Albanien: 750 registrerede tilfælde, 30 døde
• Bosnien-Hercegovina: 1.585 registrerede tilfælde, 63 døde
• Kosovo: 790 registrerede tilfælde, 22 døde
• Montenegro: 321 registrerede tilfælde, 7 døde
• Nordmakedonien: 1.421 registrerede tilfælde, 71 døde
• Serbien: 8.497 registrerede tilfælde, 168 døde

Se flere tal her

+

Alle landene i området har således indført drastiske indgreb i forsøget på at bekæmpe smitten. I Montenegro har regeringen forbudt afholdelse af møder, hvilket har stødt på modstand fra det serbiske mindretal, der har protesteret mod en kontroversiel lov om religion.

Serbien og Nordmakedonien har indført regulær undtagelsestilstand, og i Serbien har borgere over 65 år længe ikke kunnet bevæge sig uden for hjemmet. Der er dog ikke noget entydigt billede, der tegner sig: Nogle regeringer er blevet styrket under corona- krisen, mens har oplevet at blive svækket.

Gamle konflikter

Mange af konflikterne går tilbage til tiden forud for corona-krisen.

I Kosovo afviste regeringen under premierminister Albin Kurti tidligere på året ikke bare at erklære landet i undtagelsestilstand. Premierministeren fyrede også sin indenrigsminister, Agin Veliu med den begrundelse, at han havde skabt »pandemic panic«. Men snart efter, i marts, blev Albin Kurtis regering fældet af et mistillidsvotum, stillet af Kosovos Demokratiske Liga (LDK). Så lige nu hersker der et politisk tomrum i landet.

Albin Kurti mener selv, at LDK handlede efter pres fra den amerikanske præsident Donald Trumps udsending til Kosovo, Richard Grenell. Kosovo styres derfor af en overgangsregering. Striden i regeringen havde dog stået på længe, blandt andet på grund af uenighed om ophævelse af den særlige told på varer fra Serbien.

I Albanien har premierminister Edi Rama og hans socialistiske regering handlet meget håndfast under corona-krisen, men er alligevel blevet kritiseret af oppositionspartiet Det Demokratiske Parti (DP). Kritikken er især gået på mangel på hospitalsudstyr og kitler og støtten til kriseramte virksomheder.

Allerede inden corona-krisen var albansk politik polariseret. Oppositionen beskyldte eksempelvis regeringen for korruption og boykottede i perioder arbejdet i parlamentet. Men Edi Ramas regering er blevet styrket at dømme efter meningsmålingerne.

I Serbien og Nordmakedonien er der indført undtagelsestilstand under coronakrisen, og Nordmakedonien har også lukket grænsen til Grækenland. Det skaber yderligere pres på situationen for de mange flygtninge – 19.000 i marts måned – der er fanget i lejre på Vestbalkan. Foto: DW / Zuma Press

Kamp om indflydelse

Ganske som i Italien kappes Kina, Rusland, EU og IMF/Verdensbanken om at skaffe sig indflydelse på Balkan. Men indflydelsen er også gået den anden vej. Albanien har støttet Italien med 30 læger og sygeplejersker/plejere i håbet om at forbedre muligheden for at opnå medlemskab af EU.

Alle landene i regionen har alvorlige problemer med deres sundhedsvæsen. Serbien er politisk rykket nærmere Kina, men samtidig har Rusland sendt 11 militærfly med læger og specialister til Serbien. Afstanden til EU er øget, hvilket den serbiske præsident Aleksandar Vucic ikke skjuler.

At EU ikke er populær i alle landene skyldes i høj grad det omfang og de betingelser, der stilles for at få støtte til at blive medlem af Unionen. Og hertil kommer den franske præsident Emmanuel Macrons modstand mod at udvide EU længere mod sydøst. På et EU-topmøde i oktober sidste år valgte Emmanuel Macron – med delvis opbakning fra den danske regering, og til stor frustration for ikke mindst den tyske – at blokere for, at forhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien overhovedet kunne gå i gang.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).