Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. september. 2020

Covid-19 og klimakatastrofer i det sydlige Asien

I en række sydasiatiske lande er ‘social distancing’ en luksus, der ikke lader sig gøre i cyklon-sæsonen, skriver Rabiya Jaffery.

Græshoppesværme, cykloner og oversvømmelser: I Sydasien rammer klimaforandringer befolkningerne hårdt. Social distancing under coronaepidemien er en luksus, de færreste har råd til. Foto: V. Bhatnagar / Picture Alliance.

Oversat af Poul Bjørn Berg


Forholdsreglerne mod Covid-19 har tvunget samfundene ved det sydlige Asiens kyster til at vælge mellem voldsomme cykloner eller tilflugtssteder uden mulighed for at holde fysisk afstand.

Sydasien, der er ét af verdens fattigste og tættest befolkede områder, kæmper med kontrolforanstaltningerne, mens antallet af Covid-19 tilfælde af fortsætter med at stige. Denne krise for folkesundheden er indhyllet i en mængde klimarelaterede katastrofer.

De mest påtrængende problemer kom med de cykloner, der forventedes at ramme den Bengalske Bugt før og efter monsun-sæsonen mellem oktober og november og mellem april og maj.  I maj måned oplevede det østlige Indien og Bangladesh cyklonen ”Amphan”, én af de kraftigste cykloner der nogensinde er målt i regionen.

Voldsomme vinde og kraftig regn medførte omfattende ødelæggelser i nogle meget sårbare samfund i begge lande, selv om stormen aftog, da den gik i land. Stormen anslås at have forvoldt skade for 84 milliarder kr. bare i den indiske stat Vestbengalen.

Cykloner presser afstanden

Med rettidige forberedelser lykkedes det med en storstilet evakueringsindsats at få 2,2 millioner mennesker i Bangladesh og 4,3 millioner i de indiske stater bragt i sikkerhed.

George Stacey, der arbejder som analytiker for Norvergence  en NGO der kæmper for miljøet – sagde: ”Forholdsreglerne stod over for yderligere komplikationer på grund af indførelsen af Covid-19 nedlukninger og overlod også kystsamfundene  valget mellem at risikere livet i en voldsom cyklon eller i overbefolkede beskyttelsesrum med begrænset plads til at holde fysisk afstand.”

Bare nogle uger senere ramte en anden alvorlig cyklon, ”Nisarga”, Maharashtra på Indiens vestkyst. Orkanens øje gik tæt forbi Mumbai, der er den indiske by med det højeste befolkningstal på 20 millioner, og som allerede kæmper med ét af de højeste antal Covid-19 tilfælde i regionen. Distrikter i nærheden oplevede mere alvorlige skader med seks døde, over et dusin sårede og tusinder, der blev evakueret.

Sunil, der er bonde i Maharashtra, sagde: ”Politiet kom til vores landsby og bad os om at forlade vores hjem og søge tilflugt i en skole i nærheden i løbet af to timer. Da vi kom hjem dagen efter, var alt ødelagt.”

Cyklonen kom også foruroligende tæt på Karachi – Pakistans største by, der rummer 15 millioner indbyggere – og førte til storme og vindstød, der ramte dele af kystbyen. Rapporter fortæller, at stormene førte til strømsvigt over hele byen og mindst fire døde, et dusin sårede og ødelæggelser af infrastrukturen i sårbare kvarterer.

Smeltende gletsjere et voksende problem

Mange samfund i det nordlige Pakistan har også stået over for mulige evakueringer, fordi risikoen for pludselige oversvømmelser fra smeltende gletsjere stiger om sommeren. I det nordlige Pakistan er der over 7.000 gletsjere, det største antal i én region ud over polerne, og de stadig varmere somre får gletsjerne til at smelte og danne store gletsjersøer, der kan bryde sammen og føre til dødbringende oversvømmelser i de omkringliggende dale.

Pakistan havde mere end 3.000 gletsjersøer, og mindst 33 af dem blev anset for at være farlige med 7 millioner mennesker i den umiddelbare risikozone ifølge oplysninger delt af de Forenede Nationers Udviklingsprogram for Pakistan (”UN Development Programme-Pakistan – UNDP) i 2018.

I maj måned ramte en oversvømmelse fra en gletsjersø den lille landsby Humza, ødelagde afgrøder og gjorde flere familier hjemløse. Den 20. juni delte Pakistans føderale minister for klimaomstilling en tidlig advarsel om mulige oversvømmelser fra tre gletsjersøer, der ville kunne ramme omkringliggende samfund.

“Mange andre samfund i det sydlige Asien er også truet, mens ressourcerne til lokale og nationale modforholdsregler stadig er sparsomme under Covid-19 krisen. Samtidig medfører monsunen oversvømmelser, mudderskred og andre farer for nogle meget sårbare kystsamfund og byer”

+

Syed M. Abu Bakar, der er en prisvindende journalist med basis i Lahore og dækker klimakrisen fra Pakistan, sagde: ”Vi kan aflede vores opmærksomhed og vores ressourcer for at håndtere Covid-19, der bestemt er en global sundhedskrise, men vi må ikke glemme, at naturkatastrofer på grund af klimaforandringerne venter på vores svar.”

Mange andre samfund i det sydlige Asien er også truet, mens ressourcerne til lokale og nationale modforholdsregler stadig er sparsomme under Covid-19 krisen. Samtidig medfører monsunen oversvømmelser, mudderskred og andre farer for nogle meget sårbare kystsamfund og byer.

Græshoppesværme kommer oveni

Stacey sagde: ”Det er yderst vigtigt, at regionen står sammen og samarbejder om løsninger, kontrolforholdsregler mod katastroferne og forberedelser på kommende udfordringer. Covid-19 har vist, at politikken og udførelsen af den kan variere mellem stater og provinser, og det står i vejen for effektiviteten og resultaterne. Klimarelaterede risici bliver sandsynligvis værre i de kommende år, og regionen er nødt til at begynde på at sætte uenighederne til side, hvis den vil være velforberedt på de kommende kriser.”

De vedvarende græshoppesværme i dele af Syd- og Centralasien som følge af klimaforandringerne pressede for nylig Indien og Pakistan til at arbejde sammen om at bekæmpe insekterne, der ødelagde afgrøderne. Selv om spændingerne mellem de atombevæbnede naboer fortsætter, har begge lande holdt ti møder tværs over grænsen gennem de sidste tre år for at diskutere kontrollen med græshopperne.

Covid-19 giver også yderligere udfordringer for denne indsats for at dæmme op for det, der anses for at være den værste græshoppeplage i næsten tre årtier, idet de – der arbejder med at sprøjte insekterne med pesticider – har svært ved at holde fysisk afstand.

”Både Covid-19 og klimarelaterede katastrofer påvirker og vil fortsætte med at påvirke regionen, og de vil også forværre økonomien, der så vil efterlade flere mennesker i en sårbar tilstand,” siger Stacey. ”Et bedre samarbejde er den eneste vej frem.”

Oprindeligt bragt på The Ecologist: Covid and climate disasters in South Asia. Bragt på Solidaritet som del af Covering Climate Now


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Rabiya Jaffery

Rabiya Jaffery

Freelance journalist og multimedie-producer. Dækker historier fra Mellemøsten og Sydasien om klimaet, kultur og konflikter. Kan følges på Twitter her. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER