Danish Crown lukkede i januar måned sin fabrik i Pinghu, som ligger i Zhejiang i det nordøstlige Kina. Virksomheden har dog presset citronen på slagteriet i Ringsted, hvilket har resulteret i et stort smitteudbrud blandt arbejderne. Pressefoto fra Danish Crown.
10 min. læsetid

Danish Crown forsøger at redde ansigt efter at have glemt den rettidige omhu. Profitten må dog ikke komme i fare af den grund.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af John Graversgaard

Folketingets beskæftigelsesudvalg har på foranledning af arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, Christian Juhl har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, om situationen på Danish Crown slagteriet i Ringsted.

Der spørges bl.a.. om hvad Danish Crown kunne have gjort for at undgå de mange smittede i Ringsted, men ministeren vil ikke kommentere det. Christian Juhl skriver  i sit nyhedsbrev, at:

Det er en skandaløs og alvorlig situation, som er opstået på Danish Crowns slagteri i Ringsted. Situationen burde have været forebygget af virksomheden, både på virksomheden og i indkvarteringen af de udenlandske arbejdere. Jeg frygter, at der kan komme flere tilfælde som dette. Den forebyggende indsats på arbejdspladserne SKAL styrkes, hvis vi skal komme coronaen til livs”.

Dobbeltspil

Danish Crown’s håndtering ligner et dobbeltspil, når det gælder arbejdsforhold og Covid-19. Først da der brød smitte ud på slagteriet i Ringsted sidst i juli, fik de travlt, og det endte med lukning. Men hvorfor handlede Danish Crown ikke noget før?

Vi er blevet fortalt i medierne, at der i Danmark var styr på tingene. Fagforeningen 3F og Fagbladet gravede lidt i sagen om de tyske ”Hotspots”, og kunne fortælle, at udenlandske arbejdere i Ringsted ”bor i en køjeseng i årevis” og ”en syg Danish Crown-ansat bor sammen med 65 andre polakker”. Samt at det ”langt fra kun er i Tyskland, slagterierne har problemer med corona-udbrud. Belgien, Frankrig, Irland, Spanien, Polen og Holland har haft smittede slagteriarbejdere og i visse tilfælde lukkede slagterier. I Frankrig er 180 slagteriansatte blevet testet positive, mens der er 200 tilfælde hos producenten Litera Meat i Spanien. – Men det er ikke tilfældigt, at de største udbrud findes i Tyskland. For det er her, vi ser de største problemer med social dumping, siger Kristjan Bragason, generalsekretær i det europæiske fødevareforbund EFFAT”.

Hovedindgangen til Danish Crown-fabrikken i Oldenburg. Privatfoto

For på Danish Crown’s tyske fabrikker var Covid-19 brudt ud flere måneder før i maj-juni. På Westcrown i Niedersachsen og på slagteriet i Essen (Oldenburg). I øvrigt på de slagterier hvor Danish Crown ligesom den berygtede Tönnies koncern kynisk har udnyttet østeuropæiske arbejdere i et brutalt system med indlejet arbejdskraft. Et system, hvor arbejdere behandles, som noget man bare kan smide væk og få udskiftet som en reservedel. Det kaldes Tönnies-systemet efter den kæmpestore, tyske slagterikoncern Tönnies, og bygger på brug af indlejet arbejdskraft, hvor man systematisk holder fagforeningerne væk, så arbejderne står uden nogen beskyttelse.

Tyskere med lokalkendskab til Danish Crown – bl.a. den tyske fagforening NGG kan fortælle, at de ikke er spor anderledes her, hvor også præsten Peter Kossen i årevis har kæmpet for at få ændret på de frygtelige forhold.

Et system som den tyske regering nu vil forbyde efter corona-smitten har fået alles øjne op for de rystende forhold. Raseriet i Tyskland mod Tönnies er voldsomt – ikke mindst efter at både børnehaver og skoler måtte lukke i området Gütersloh, hvor det største Tönnies-slagteri ligger. Danish Crown har i Tyskland uden den store medieopmærksomhed medvirket og profiteret på den grove udbytning af retsløse, frygtsomme og uorganiserede fattige arbejdere.

Men pludselig blev det afsløret, at der på slagteriet i Ringsted var nogle af de samme risiko-faktorer som på de tyske slagterier. Godt nok er de fastansatte slagteriarbejdere på overenskomst, men man arbejder tæt på hinanden ved produktionslinjer – og mange arbejdere bor flere sammen i lejede værelser. Smittemulighederne er store,  især i et arbejdsmiljø med lave temperaturer og luft, som recirkuleres. Forhold som eksperter har peget på som risikofaktorer.

“Læren fra Ringsted er, at covid-19 er en faktor, der skal tages seriøst, fordi spredningen også her i Danmark har vist sig at være lige så lumsk at stoppe som i udlandet. Hvor det i foråret selvsikkert lød fra slagteriet, at de danske hygiejnestandarder var best-in-class, og at man følte sig tryg i det beredskab og de forholdsregler, der var, har både Danish Crown og Tican nu i den grad fundet både livrem og seler – mundbind og testkits – frem.”

Danish Crown har ikke vist rettidig omhu ud fra deres viden fra Tyskland, hvor de har en lignende produktion og også er ramt af Covid-19. De samme risikofaktorer har jo været til stede i Ringsted. Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke allerede tidligere startede testning – men ventede til arbejderne blev smittet og smittede hinanden. Var det frygt for, at medieomtale ville ramme eksporten?

Fra “best-in-class” til livrem og seler

Landbrugsavisens reportage fra 22. aug. 2020 fortæller, at Danish Crown konstaterede de første tilfælde 28. juli og lukkede slagteriet 8. august. Den 21. august genåbner man for slagtninger på halv kraft. Man beslutter, at slagteriarbejdere landet over nu skal testes hyppigt – og af Danish Crown selv. Landbrugsavisen skriver:

”Læren fra Ringsted er, at covid-19 er en faktor, der skal tages seriøst, fordi spredningen også her i Danmark har vist sig at være lige så lumsk at stoppe som i udlandet. Hvor det i foråret selvsikkert lød fra slagteriet, at de danske hygiejnestandarder var best-in-class, og at man følte sig tryg i det beredskab og de forholdsregler, der var, har både Danish Crown og Tican nu i den grad fundet både livrem og seler – mundbind og testkits – frem.

Nu følger altså en arbejdsdag med mundbind for medarbejderne i Ringsted, fuldstændig ligesom Ticans ansatte i Brørup og Thisted også har måttet montere de kirurgiske masker, når de håndterer knivene. Med over 150 smittetilfælde blandt 850 medarbejdere på lige godt tre uger i Ringsted har covid-19 vist sig at være en uvelkommen gæst, der driver rundt i lyntempo i skærestuerne.

Så sent som sidst i maj udtalte Jais Valeur til Landbrugsavisen, at tests af medarbejdere var en myndighedsopgave, som han ikke så en privat aktør påtage sig. Den kommende uge skal medarbejdere i både Horsens og Blans testes – af Danish Crown i samarbejde med regioner og en privat aktør. Planen er, at også de øvrige slagterier i koncernen skal have kapacitet for at teste samtlige medarbejdere på ugebasis”.

Red ansigt – uden at true profitten

På Danish Crowns hjemmeside 8. juli 2020 kan man læse, at virksomheden nu vil lægge roret om. Nu går den ikke længere, da den lukrative produktion med billig og retsløs arbejdskraft er afsløret i al sin brutalitet. Man støtter nu den tyske regerings forbud mod brug af indlejet arbejdskraft og under-entreprenører i de store slagterier, men ønsker også samtidig fleksibilitet.

Kampen om hvem som bestemmer er i gang, og den tyske kødindustri giver sig ikke uden kamp. Skal der være forpligtende lovgivning med kontrol eller frivillige aftaler?  Kødindustrien i Tyskland står ikke alene her og kan regne med støtte fra bilindustrien, som også bruger det profitable system med indlejet arbejdskraft.

En række stærkt opreklamerede danske brands som f.eks. Danish Bacon fra det Danish Crown-ejede firma Tulip i Randers er i virkeligheden fabrikeret på DC-fabrikker i Tyskland. Det afslører den diskrete, lovpligtige DE-mærkning på bagsiden af pakken med økologisk bacon.

Danish Crown er den fjerdestørste virksomhed i Tyskland inden for slagtning og kødforarbejdning – og er påvirket af medieomtale og forbrugerkritik. Man har otte fabrikker med omkring 3.500 ansatte i Tyskland. Man har brugt og bevidst kopieret Tönnies-systemet, men har nu pludselig fået tømmermænd. Direktør Preben Sunke (COO) udtaler, at man ”ideelt set skulle have taget de nødvendige skridt for år tilbage, men tog ikke chancen. Jeg håber, at den tyske regering hurtigt gennemfører en lovgivning, som en gang for alle medfører et klart brud med det system, som har givet vores industri et frygteligt dårligt omdømme”.

Man vil på slagteriet i Essen (Oldenburg) i 2019 reducere antallet af indlejede arbejdere fra 75 % af de 1.500 ansatte til maksimum 25 % i slutningen af 2020 lyder det, og direktøren udtaler at ”Danish Crown har en CSR strategi, hvor en af overskrifterne er ”Gode jobs til alle”. Det betyder konkret, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, have værdige arbejdsforhold og ikke mindst, have mulighed for at udvikle sig både personligt og professionelt”.

Et skønmaleri som står i kras modsætning til virkeligheden i Tyskland, hvor Danish Crown med brug af indlejet arbejdskraft og underentreprenører har skubbet ansvaret fra sig.  Arbejdsminister Hubert Heil (SPD) vil nu rydde op i sektoren – efter at 1.500 slagteriarbejdere blev testet positive i Tönnies slagteriet i Rheda-Wiedenbrück, og de store medier satte fokus på de elendige arbejdsforhold. En situation de ledende politikere i årevis har ignoreret.

Guldrummet er betegnelsen på en webbutik med særlig fine udskæringer af svinekød. Der er altså ikke tale om forbedrede arbejdsmiljøforhold i “rummet”, men udelukkende om produkter der skal forgylde andelshaverne. Fra hjemmesiden

En strejke for værdige arbejdsforhold

At man for lang tid siden kunne have forbedret sit omdømme, taget ansvar og forbedret arbejdsforholdene, er veldokumenteret. Således kunne Fagbladet januar 2016 berette om uværdige forhold på slagteriet i Essen(Oldenburg) med brug af ”kolonnefirmaer”.

I februar 2017 var der en strejke på slagteriet mod arbejdsforholdene, og her kunne Danish Crown have vist vilje til forandringer. Strejken blev omtalt i Münsterländischen Tageszeitung”Det store slagteri Danish Crown vil ikke ansætte faste kontraktansatte. Dette er resultatet af en samtale mellem virksomhedens ledelse og omkring 100 arbejdere fra Ungarn og Rumænien, der bad om faste stillinger. Arbejdskontrakter er almindelige i tyske slagterier, sagde gruppetalsmand Jens Hansen i et interview med MT. Hvis virksomheden ansætter faste medarbejdere, ville det ikke længere være konkurrencedygtigt, sagde han”.

Men Danish Crown vendte arbejderne ryggen, og forspildte her muligheden for at tage ansvar.

Oprindeligt bragt på Gylle.dk.


John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år.

Læs mere af John Graversgaard