Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. juni. 2023

Danmark svigter i kampen mod tortur

Danmark har gennem mange år været regnet for et foregangsland i kampen mod tortur, men den internationale dag til støtte for torturofre – 26. juni – bliver nu markeret med larmende tavshed fra det officielle Danmark

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

FN’s internationale dag til støtte for torturofre 26. juni har en særlig dansk vinkel. Dagen blev vedtaget på dansk initiativ af FN’s i 1997 for at markere, at FN’s skelsættende konvention mod tortur var trådt i kraft ti år tidligere. Konventionens tekst blev formuleret og vedtaget med en markant dansk penneføring.

Dengang var Danmark i forreste linje i kampen mod tortur. Nu befinder vi os på flere områder på kanten af FN’s konvention mod tortur. Det gælder især ved udvisning til lande, hvor der er risiko for tortur.

Det officielle Danmark markerer ikke FN’s dag mod tortur

Modsat for eksempel terrorisme har vi med konventionens ord en relativt klar definition af begrebet tortur. Samtidig fastslår konventionen, at det universelle forbud mod tortur er absolut, og at tortur under ingen omstændigheder kan retfærdiggøres – det være sig under truslen om terror, krig eller nødret. Ingen politisk, militær, religiøs eller anden begrundelse kan retfærdiggøre brugen af tortur.

Som initiativtager til såvel konventionen som til den internationale anti-torturdag er det beskæmmende, at dagen nu bliver markeret med en larmende tavshed fra det officielle Danmark.

Dog kunne Rigsadvokaten i fredags meddele, at man har indstillet til Retten i Hillerød, at Niels Holck skal udleveres til strafforfølgning i Indien, selvom både byretten i Hillerød og Østre Landsret tidligere har afvist en udlevering med henvisning til risikoen for tortur. 

Indien er et af de få lande, som ikke har ratificeret FN’s konvention mod tortur. Under såvel Modis besøg i Danmark i maj 2022 som de danske minister- og delegationsrejser til Indien har man fra dansk side end ikke turdet udfordre den indiske modpart ved at opfordre til, at Indien ratificerer FN’s konvention mod tortur.

Tortur er udbredt i hele verden

26. juni fortjener at blive markeret af den danske udenrigs- eller udviklingsminister som led i en verdensomspændende kamp mod tortur. For trods fremskridt i kampen mod tortur gennem de seneste 40 år er den sørgelige sandhed, at der er lang vej endnu.

Ifølge Amnesty International foregår der tortur eller anden mishandling i mere end et hundrede lande. Milliarder af mennesker verden over lever i risiko for at blive udsat for tortur. Derfor er det vigtigt fortsat, at sætte bekæmpelse af tortur højt på den politiske dagsorden.

Danmark har gennem mange år med rette været regnet for et foregangsland i kampen mod tortur. Danmark har som forslagsstiller til FN-resolutioner mod tortur arbejdet for, at andre lande underskriver torturkonventionen. Men man synes at glemme, at Danmark også i flere tilfælde selv har været på kant med FN’s torturkonvention.

Et enigt folketing opfordrede allerede for tyve år siden regeringen til “at arbejde for, at flere lande, herunder programsamarbejdslandene under udviklingsbistanden, tilslutter sig menneskerettighedskonventionerne, særligt tillægsprotokollen til FN’s torturkonvention”. Men skiftende regeringer synes hverken at have rejst spørgsmålet over for modtagerlande af dansk bistand eller over for USA, der af regeringen regnes som Danmarks nærmeste allierede.

Danmark har nok i ord taget afstand fra både Abu Ghraib og Guantánamo, men det er karakteristisk, at danske statsministre fra Anders Fogh (V) til Mette Frederiksen (S) under deres møder med USA’s præsidenter fra George W. Bush til Joe Biden aldrig har nævnt tortur eller understreget, at USA burde overholde FN’s konvention mod tortur, lukke Guantánamo og retsforfølge de ansvarlige for tortur.

Mennesker udleveres til lande, hvor de risikerer tortur

I Danmark er torturofre og andre traumatiserede flygtninge blevet ramt af udlændingeaftaler, som gennem betoning af arbejds- og sprogkrav gør det sværere for torturofre at få permanent opholdstilladelse. I lighed med andre flygtninge får torturofre beskåret sociale rettigheder. Det er ganske vist ikke konventionsstridigt, men kønt er det absolut ikke.

De danske myndigheder har i mange år været nærmest fodslæbende, når det gjaldt at inkorporere et udtrykkeligt forbud mod tortur i straffeloven. Alle stater er ellers ifølge FN’s konvention mod tortur forpligtet til at gøre tortur strafbart i deres lovgivning.

Danmark har ikke i straffeloven en selvstændig bestemmelse, som kriminaliserer tortur, men et vigtigt skridt blev dog taget i 2008, hvor tortur blev gjort til en skærpende omstændighed i straffeloven i sager om blandt andet vold, grov vold og trusler om vold.

Ifølge folkeretten skal den danske regering sikre, at personer, som mistænkes for tortur, enten retsforfølges i Danmark eller udleveres til retsforfølgning i en anden stat. Men flere sager har vist, at Danmark i praksis ikke er foregangsland på det punkt.

FN’s konvention mod tortur understreger, at man ikke må udvise, udlevere eller tvangshjemsende til et land, hvor personen risikerer at blive udsat for tortur eller anden umenneskelig straf. Alligevel har man i de senere år set mange konkrete eksempler på personer, som er blevet udvist af de danske myndigheder til lande, hvor de er blevet udsat for tortur.

De kendte eksempler er måske kun toppen af isbjerget. Problemet er, at man faktisk ikke ved, præcis hvad følgerne af den udbredte brug af udvisninger og tvangshjemsendelser har været.

Danmark skal igen være foregangsland i kampen mod tortur

De mange uvisse skæbner bør få regeringen og Folketinget til kritisk at undersøge, om udvisninger og tvangshjemsendelser i praksis har medført, at Danmark har overtrådt de internationale konventioner.

Et første bidrag til at realisere Danmarks erklærede mål om at fremme FN’s konvention mod tortur bør være en dansk handlingsplan i arbejdet mod tortur, der omfatter såvel udenrigspolitik og en ændret dansk national praksis.

En sådan handlingsplan bør inkorporere FN’s konvention mod tortur i dansk lov. Den bør sætte fokus på dansk medansvar for tortur af krigsfanger ved at gennedsætte Irak-kommissionen, ophøre med at sende flygtninge tilbage til lande, hvor der er risiko for tortur, og fastslå, at Danmark igen vil modtage FN-kvoteflygtninge, herunder torturofre.

Aktuelt bør der sættes fokus på Bahrain, hvor den dansk-bahrainske statsborger Abdul-Hadi Al-Khawaja siden 2011 sidder fængslet på livstid og er blevet udsat for tortur. Uden mulighed for at se sin familie og få specialiseret rehabilitering.

Det bahrainske regime har officielt indrømmet, at de systematisk har tortureret hundredvis af politiske fanger. Herunder en dansk statsborger.

Internationale menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch og Amnesty International, samt FN og USA’s udenrigsministerium har dokumenteret den systematiske tortur i Bahrains fængsler.

Den danske regering må sætte alle kræfter ind på at sikre, at Al-Khawaja løslades snarest og hurtigt får den nødvendige sociale, psykologiske og medicinske rehabilitering i Danmark, hvor han kan genforenes med sin familie og få specialiseret rehabilitering.

Det er nogle af de tiltag, der kunne markere FN’s dag til støtte for torturofre og igen gøre Danmark til et foregangsland i arbejdet mod tortur.

Artiklen er en udvidet udgave af et indlæg, der tidligere har været bragt på Altinget.dk

Om skribenten

Tue Magnussen

Tue Magnussen

Cand.mag., aktivist og skribent for bl.a. Globalnyt.dk
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER