Dansk landbrug: Forgældet, forgiftet og fordømt

Kjeld Hansen retter en skarp kritik mod dansk landbrug i sin fremragende nye bog “Farvel til dansk landbrug”. Bogen indeholder samtidig forslag til genopretning af landbruget, som kan inspirere bl.a. politikere.

---

Af Jørgen Alfastsen

”Et erhverv, der ikke magter at tjene sine egne penge, selv om det har hånd- og halsret over totredjedele af landet, og som helt åbenlyst vil gøre Danmark til verdens svinesti – hvorfor skulle befolkningen dog klappe begejstret over den vision?”

Sådan stiller Kjeld Hansen situationen op i sin meget veldokumenterede og kritiske bog om dansk landbrugs miserable tilstand. Bogen udkommer i en tid, hvor vi som samfund står midt i en eksistentiel klima- og biodiversitetskrise. Alle – bortset fra landbrugets top – kan se, at der skal gøres noget, men hvad?

Det giver Kjeld Hansen sit bud på til slut, men først får vi trukket baggrunden op for, hvorfor vi er havnet i en situation, hvor fiskene gisper efter ilt, 4 ud af 10 vandboringer er forurenet med pesticider, og der kan spores Roundup i urinprøver fra børn og voksne. Alt dette fører Hansen os kyndigt igennem. Det er ikke noget tilfælde, at han af flere omgange har været indstillet til Cavlingprisen for sin journalistik. Han har i årtier udgivet bøger om landskab, landbrug, natur og miljø, og er en respekteret graverjournalist med mudder på støvlerne, da han driver et økologisk deltidslandbrug på Stevns.

Forgældet

I år 2000 skyldte dansk landbrug 166 milliarder væk. Gælden var i 2010 næsten fordoblet til 366 milliarder på bare ti år! Den voldsomt stigende gæld skyldes borgerlige regeringers liberalisering af landbrugslovgivningen, der igangsatte en strukturomlægning, som stadig styrer.

Vi har nu blot 35.000 landbrug tilbage, de skyldte i 2018 i alt 341 milliarder – altså skylder hver landmand 10 millioner væk! Den tidligere, selvstændige landmand er i stigende grad blevet prioritetsbestyrer for banker og kreditinstitutter.

Landbrugets samlede gæld svarer til halvdelen af finanslovs-budgettet. Alle lande har et landbrug, men i Danmark er det landbruget, der har et land. De 35.000 landmænd udgør 0,6 % af befolkningen, men sidder på 62 % af landet. Antallet af heltidslandbrug er halveret i de seneste 10 år, så der nu er ca. 10.000 fuldtidslandmænd. De 1.000 største landbrug ejer nu 22 % af landbrugsjorden. Jorden havner således på færre og færre hænder.
Danmark ophørte med at være et landbrugsland i 1963, hvor industri-eksporten overgik landbrugets.  I dag udgør landbruget 1/10 af Danmarks vareeksport, og tallet falder år for år. Landbruget indtjener 92 milliarder til Danmark, mens Hollands landmænd indtjener 696 milliarder, altså 7.5 gang mere end Danmark – endda på et mindre areal.

Alle lande har et landbrug, men i Danmark er det landbruget, der har et land

Landbrugslobbyen har det med at overdrive landbrugets økonomiske betydning, fastslår Kjeld Hansen. Ofte nævnes tal som 150-160 milliarder! Beskæftigelsen overdrives også. Landbruget beskæftiger ikke 200.000, som det ofte påstås, men kun ca. 75.000 personer i 2016.
Landbruget står kun for 1,2 % af samfundets værditilvækst (bruttofaktorindkomsten), hvor det i 1980 udgjorde 5 %.
Danmark bidrager mere til EU´s samlede budget, ca. 17,8 milliarder, end vi modtager ca. 10,8 milliarder kr. EU’s landbrugsstøtte til Danmark udgør ca. 7 milliarder, som pudsigt nok nøjagtigt svarer til det overskud, dansk landbrug har! Danske skatteydere betaler således reelt landbrugsstøtten, selv om det ser ud som om den kommer fra EU! Så vi kan godt tillade os at stille krav til landbruget, synes du ikke?

Forgiftet

Det konventionelle giftlandbrug har skabt ørkenlandskaber, hvor 53 % af dyr og planter knyttet til landbruget er i tilbagegang, dokumenterer Kjeld Hansen. Sanglærken er gået tilbage med 61 %, kornværling 55 %, agerhøne 83 %, og siden 1970’erne har vi mistet 3 ud af 4 viber. Kjeld Hansen er en kyndig ornitolog, der kan oplyse, at i løbet af de seneste 30 år er der forsvundet 3 millioner fugle fra mark og eng. 12 ud af 29 arter af humlebier er nu rødlistede, dvs. de er truet af udryddelse.

Sommerfuglene er gået 50 % tilbage, halveret.  49 arter ud af 69 oplevede tilbagegang i 2017 i forhold til 2014-16. Af Danmarks dagsommerfugle er 11 helt forsvundet, og 32 er truede eller sårbare. Husk at vise dit barn eller barnebarn en sommerfugl. De kan være væk, når børnene er blevet voksne!

41 % af vore drikkevands-boringer er forurenede – i hver niende prøve over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Myndighederne har måttet udvide antallet af stoffer, man søger efter, og desværre finder man også dem. Rent drikkevand er ved at være en saga blot.

Folketinget vedtog i 2004 en pesticid-handlingsplan, der bestemte, at i 2009 skulle der kun sprøjtes 1.7 gang. En såkaldt frivillig aftale. Dem har de borgerlige jo givetvis erhvervet mange af. Hvordan gik det så? Jo, sprøjtehyppigheden steg med 91 % fra 2.07 i 2000 til 3.96 i 2012 og faldt så lidt til 3.36 i 2017, påviser Kjeld Hansen. Danmark giftsprøjtes altså mindst 3 gange om året. Ikke så underligt, at der er blevet langt mellem insekter og fugle. I april 2019 fremlagde GEUS i bladet Ingeniøren tal, der viste, at 41 % af vore drikkevands-boringer er forurenede – i hver niende prøve over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Myndighederne har måttet udvide antallet af stoffer, man søger efter, og desværre finder man også dem. Rent drikkevand er ved at være en saga blot.

Danmark er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger fra køer og svin. De dyr udskiller skadelige klimagasser, der svarer til ca. 19 % af Danmarks samlede udslip af klimagasser. Samtidig bruger vi 80 % af landbrugsjorden til at dyrke foder til disse husdyr.

Efter pres fra landbrugets højrefløj fik Venstres Eva Kjer Hansen ophævet de 10 meter brede randzoner langs vore vandløb, så vi har fået forøget nitrat-udvaskningen til vandmiljøet. Eva Kjer Hansen talte om ”forhadte vandløb” og afskaffede forbud mod sprøjtning og gødskning af de §3-fredede områder.

Fordømt

Landbruget har således et åbenbart imageproblem på land og i by. Landdistrikterne er blevet affolkede, og landbokulturen stort set udslettet. Kjeld Hansen slår et slag for at genrejse respekten for den danske landmand. Her tager han udgangspunkt i et manifest lavet i fællesskab mellem 2 sjællandske modstandsgrupper, der gik til lokal modstand imod to kæmpe svinefabrikker i deres landsbyer. Det lyder:

For klimaet
Fordi den kolossale, animalske landbrugsproduktion udleder store mængder drivhusgasser og er en af de største danske bidragsydere til klimaforandringerne.

For miljøet

Fordi vi vil have rent drikkevand, mindre vandforurening og mindre luftforurening. Vi vil have luft uden gylle og ammoniak og søer og fjorde uden iltsvind.

For landbrugerne
Fordi den store, statsstøttede svineproduktion kun gavner storproducenter og kapitalfonde og presser landbrugerne ud på et sidespor.

For økonomien

Fordi svineproduktionen hverken bidrager af betydning til den danske økonomi (især ikke, hvis man trækker støtten fra) eller afdrager på den enorme gæld, der blev opbygget i landbruget inden finanskrisen.

For landdistrikterne

Fordi det skal være værd at leve på landet. Der skal være liv og natur modsat det industrilandbrug, der dræner landdistrikterne i dag. Der skal være plads til små bæredygtige familielandbrug.

For dyrevelfærden

Fordi svinene i dag lever under ganske horrible forhold.

For sundheden

Fordi vi ikke kan tillade, at MRSA breder sig, og fordi vi vil have sunde fødevarer, der ikke er proppet med antibiotika.

For naturen

Fordi vi vil have plads til naturen og biodiversiteten og ikke bruge næsten al jorden til at dyrke foder med ikke-bæredygtige metoder, herunder brug af sprøjtegifte.

For det Globale Syd

Fordi Danmark i dag importerer store mængder foder fra især Sydamerika. Det fører til rydning af regnskove og efterlader lokalbefolkninger under forfærdelige produktionsforhold og uden jord til at producere mad til sig selv.

Til sidst opsummerer Kjeld Hansen formålet med et fremtidigt landbrug, der må være at fremme bosætning, velfærd og miljø på landet.

Det skal ske gennem produktion af sunde fødevarer. Det vil kræve samfundsmæssig regulering, og nødvendiggør jordopkøb og en ny udstykningsplan, hvor mere jord skal på flere hænder. De første øko-fonde er allerede i gang, groet nedefra, men mangler handling fra politikerne.

Har venstrefløjspartierne for øvrigt nogen landbrugspolitik for tiden? Hvis ikke, så skulle man nok se at få det. Politikerne har med Kjeld Hansens bog fået en hoben gode informationer og argumenter til at træde i karakter. Folket står og venter, og Kjeld Hansens fremragende bog vil også blive stående som det rette værk på det rette tidspunkt – midt i et paradigmeskifte.

Kjeld Hansen: Farvel til Dansk Landbrug. Gads Forlag, 2019. 192 sider

---

Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg

---