7 min. læsetid

De danske skove bløder

af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion

Skovforskere med nær tilknytning til træ- og møbelindustrien påstår, at produktionsskov, dvs- skov der drives ud fra kommercielle hensyn, er mere bæredygtig og klimavenlig end urørt skov. Men denne påstand kritiseres af andre naturvidenskabelige forskere.

På en af mine løbeture gennem en nærliggende skov stødte jeg på en gigantisk bæltedrevet kran, der var i gang med at stable kæmpestore bøgetræer, som for nylig var blevet fældet, så der i skoven var efterladt lange korridorer gennem skoven gennempløjet af kranens bæltespor. Jeg spurgte manden, som sad i bæltekranens førerhus, på hvis side der stod ” Skoventreprenør ” efterfulgt af skoventreprenørens navn, hvorfor pokker de fældede alle de smukke, gamle bøgetræer. ”Er det da dine træer ?” spurgte han, og jeg svarede ham, at det var det ikke, men da jeg er medejer af planeten, bekymrede det mig, at de fjernede disse kæmper, som opsugede CO2 fra luften og dermed kunne hjælpe med til at begrænse udslippet af drivhusgasser til atmosfæren. Skoventreprenøren svarede en smule gnavent:” Og ved du så, hvad der sker når de her træer bliver gamle, vælter og går i forrådnelse ? Så udleder de netop CO2. Det forhindrer vi ved at sende dem til Østen, hvor de bliver skåret til finer. Du skulle tage og sætte dig lidt bedre ind i tingene, før du udtaler dig om den slags.”

På engen mellem to skovarealer havde samme skoventreprenør fældet alt hvad der var af træer og buske langs åen, der engang snoede sig som en slange gennem engen, men nu er rettet ud som efter en snor langs skovbrynet i den ene side af engen. Disse træer og buske blev derefter hakket til træflis sammen med en masse mindre træer, fældet i de omliggende skove som ukurante vækster.

Det var for mig at se indlysende, at de store bjerge af træflis, der er samlet nær stranden og jævnligt køres bort i store lastbiler, nødvendigvis må udlede det meste af den CO2, der i løbet af deres vækst er blevet bundet i dem, når de – som ”bæredygtig biomasse” – brændes af på danske varmeværker.

Formentlig havde skoventreprenøren hørt en påstand, som ofte bringes til torvs i diskussionerne om dansk skovbrug og klimaforandringer, nemlig at produktionsskov er mere bæredygtig og mere klimavenlig end urørt skov. Denne påstand fremføres især af forskere tilknyttet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Det kunne jo godt være, at det var en ide – som skoventreprenøren sagde – at jeg satte mig lidt grundigere ind i, hvordan forholdet egentlig er mellem træfældning i de danske skove og udslippet af drivhusgasser.

Jeg prøvede derfor at finde information, som kunne gøre mig klogere på problematikken. Den mest interessante artikel jeg fandt frem til, havde titlen ”Vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren”(1). Jeg fandt artiklen på hjemmesiden videnskab.dk , som har specialiseret sig i at formidle danske forskeres resultater til en bredere offentlighed uden for den videnskabelige verden. Artiklen var forfattet af en lektor i biologi fra Københavns Universitet, en seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Århus Universitet, en lektor fra Statens Naturhistoriske Museum og en lektor, Ph.d. i skovøkologi fra Horsens Gymnasium og HF.

Ifølge artiklen er præmissen for påstanden om, at produktionsskov er mere bæredygtig end urørt skov, at træers CO2-lagring ophører, når træerne når en vis alder, og desuden vil de udlede den oplagrede CO2 når de bliver så gamle, at de vælter og går i forrådnelse. Den oplagrede CO2 vil derimod fastholdes, hvis skovede træer forarbejdes til træprodukter, hvilket vil forlænge oplagringstiden. Afbrænding af træ som træflis vil desuden kun udlede den CO2, som er oplagret i træet og der vil derfor være balance i regnskabet, og hvis den fældede skov erstattes af nyplantet skov, vil de fældede træers CO2-optagelse afløses af optagelse i de nyplantede træer.

Denne præmis afviser artiklens forfattere. Ifølge dem tager den udgangspunkt i en teori fremsat af systemøkologiens fader, Eugene P. Odum, som hævdede, at fritvoksende skov efter 100 år ville slippe lige så meget CO2 ud som den bandt. Ifølge artiklens forfattere er denne teori aldrig blevet underbygget empirisk, tværtimod viser nyere data fra forskellige undersøgelser, at gamle skove optager mere CO2 end de udsender, og opbygger kulstoflagre ikke bare i træernes ved og rødder, men også i jordbunden, hvor den bl.a. bindes i svampevækster og holdes lagret i den fugtige skovbund. At forestille sig, at man kan erstatte gamle, fældede træer med nyplantninger er illusorisk. Det tager årtier før nyplantede træer kan opsuge samme mængde CO2, som de fældede træer de skal erstatte, og der skabes derfor et underskud på CO2 balancen, som først efter mange år vil blive genoprettet.

Brug af træflis til produktion af energi blev i et EU-direktiv fra 2009 defineret som vedvarende energiproduktion. 60% af det, som i Danmark kaldes vedvarende energi, stammer fra afbrænding af biomasse, først og fremmest træflis. Det siger sig selv, at afbrænding af træflis frigør den CO2, som er lagret i træmassen, og dermed er med til at øge udledningen af CO2 til atmosfæren. Helt grelt bliver det selvfølgelig, hvis træflis importeres fra andre lande, med den CO2-udledning som transporten udgør.

Skovforskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har naturligt nok taget til genmæle over for artiklens konklusioner, og den efterfølgende diskussion præsenteres også som appendiks til artiklen.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnin under den sektion af Københavns Universitet, som tidligere hed Landbohøjskolen, er imidlertid ikke hvem som helst. Instituttet har et snævert samarbejde med skovbrugets og træindustriens erhvervsorganisationer og driver en hjemmeside, Træ.dk Danmarks træportal (2), sammen med følgende brancheorganisationer og institutioner : Brancheforeningen Danske Byggecentre, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Træindustrier, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,Træ- og møbelindustrien og 3F -Fagligt Fælles Forbund.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning arbejder således tæt sammen med organisationer, som på den ene eller den anden måde er involveret i kommerciel skovdrift, og det kan derfor ikke undre, at de forsvarer fortællingen om, at produktionsskov er mere bæredygtig/klimavenlig end urørt skov, og går til angreb mod alle der problematiserer denne fortælling.

Måske er vi nødt til i forbindelse med diskussionerne om de danske skoves rolle i forhold til begrænsning af CO2- udslip og klimaforandringer at se i øjnene, at en del af den danske forskningsverden, på grund af sit snævre samarbejde med kommercielle organisationer inden for skovbrug og træindustri, selektivt forsvarer videnskabelige teorier, der legitimerer kommerciel drift af danske skove.

De danske skove bløder. Træfældning mindsker skovenes opsugning af CO2, afbrænding af træflis øger udledningen af CO2 og desuden betyder den kommercielle drift af de danske skove, at biodiversiteten forringes. EU har i en analyse påvist, at Danmark ved siden af Belgien har den dårligste biodiversitet i Europa. I et land med et så begrænset skovareal som Danmark er der al mulig grund til at stoppe kommerciel skovhugst og tværtimod øge skovarealet, til gavn for både biodiversiteten og reduktionen af CO2-udledningen og tilmed til glæde for det voksende antal danskere, som især her midt i corona-krisen har fået øjnene op for den danske natur.

Noter:

1. https://videnskab.dk/naturvidenskab/vi-braender-de-traeer-der-skulle-hente-CO2-ud-af-atmosfaeren

2.https://www.trae.dk/