De har kæmpet mod Sovjet, USA og Taleban. Mød kvinderne bag Afghanistans hemmelige skoler

Når hun rejser rundt i Europa for at fortælle om sit arbejde, må tilhørerne ikke tage billeder. Lige om lidt skal hun hjem til Afghanistan og fortsætte arbejdet i den hemmelige kvindeorganisation RAWA. Hvis Taleban finder ud af, hvad hun laver, er hun i stor fare. Alligevel bruger Mariam Rawi al sin tid på at udbrede kendskabet til organisationens arbejde.

”RAWA er en politisk organisation for kvinder, som de sidste 40 år har kæmpet for social retfærdighed og sekulært demokrati i Afghanistan. Uddannelse er det vigtigste for os. Det er det stærkeste våben, vi har til at ændre fremtiden,” fortæller Mariam Rawi, som bruger et dæknavn af sikkerhedsmæssige årsager.

Hun opholder sig lige nu i Italien, hvor hun er i gang med at samle støtte til RAWA, som står for Revolutionary Association of the Women of Afghanistan. Organisationen blev grundlagt i 1977 af en ung studerende med navnet Meena. Siden da har Rawa kæmpet mod imperialister fra Sovjet og USA samt fundamentalister fra Taleban og nu også Isis og Daesh. Det har været en ensom feministisk kamp, og det ser ud til, at den fortsætter uden den store opbakning, fordi Afghanistan efterhånden er gået i glemmebogen i den vestlige offentlighed.

”Igennem alle disse år – uanset om vi har arbejdet i Pakistan eller i Afghanistan, under den sovjetiske besættelse eller USA’s besættelse – har Rawa altid været en semi-hemmelig undergrunds-organisation. Det skyldes vores politiske dagsorden, som er særligt imod fundamentalisme, og som har været kritisk over for USA’s politik og har kaldt det en helt klar besættelse. Det er grunden til, at vi aldrig har kunnet arbejde som en lovlig og registreret organisation, fordi det afghanske styre har været sammensat af krigsherrer de seneste 20 år,” fortæller Mariam Rawi.

Ulovlig og farlig undervisning

Da hun var barn, gik hun selv på en af RAWA’s skoler i Pakistan. Familien var flygtet fra krigen mellem Sovjet og Afghanistan. Alle mænd i familien var blevet dræbt, og Mariam Rawis mor vurderede, at kvinderne og børnene blev nødt til at flygte til Pakistan, hvor de boede i en flygtningelejr i mange år. Mariam endte med at blive sendt på en af RAWAs kostskoler, og da hun var færdiguddannet, besluttede hun sig for at arbejde for organisationen.

I løbet af de seneste 20 år har RAWA især fokuseret på at uddanne kvinder, som var blevet forhindret i at gå i skole under Taleban. Men organisationen har været nødt til at udvide sit fokus igen.

”Siden den anden periode med Taleban begyndte for 1½ år siden, har vi også oprettet hjemmeundervisning for piger, præcis som vi havde i den første periode med Taleban for 20 år siden. Skolerne for piger efter 6. klasse er lukket. Det betyder, at pigerne er omkring 12-13 år. Med de hjemmeunderviste klasser kan de komme i skole igen,” siger hun og forklarer samtidig, at det gøres under sikkerhedsmæssige hensyn til både eleverne og lærerne.

”I hvert undervisningslokale kommer der kun elever fra huse i nabolaget, så det kun er elever, de kender allerede. Det giver lærerne en form for tryghed, således at familierne kender hinanden og stoler på hinanden, så de kan være sikre på, at Taleban ikke får kendskab til undervisningen. Et par måneder efter at Taleban overtog, annoncerede de, at hemmelige skoler eller hjemmebaserede skoler er ulovlige. Men mange lærere har været nødt til at undervise derhjemme, for de får ikke løn længere.”

Et andet problem er, at Taleban har ændret på skolernes skema i en grad, så der er mange, som efterspørger undervisning i engelsk, der er blevet et forbudt sprog, også for drenge. Men også fag som matematik, fysik og kemi er efterspurgte.

Stifter slået ihjel af KGB-agent

RAWA er en organisation, som både forsøger at hjælpe med humanitær bistand og med undervisning. I 1980’erne turnerede organisationens grundlægger Meena rundt i Europa for at skabe opmærksomhed om organisationens arbejde, der på det tidspunkt primært foregik blandt afghanske flygtninge i Pakistan.

Her underviste man børn og skaffede  små produktionsjob til kvinder. Meena rejste rundt under sit rigtige navn, og det endte med at blive hendes død. Da hun vendte hjem til Pakistan i 1987, blev hun angiveligt snigmyrdet af en agent fra den afghanske del af KGB, kaldet KHAD.

Det var ikke velset blandt sovjetiske politikere, at en forperson for en oprørsgruppe blev hyldet i socialistiske kredse i Europa.

Nogen må blive og kæmpe

I dag kommer truslen primært fra Taleban. Og at den er ægte, kan Lida Ahmad nikke genkendende til. Hun har i mange år været aktiv i Afghanistan Solidarity Party. Et sekulært parti, som ikke tilhører en bestemt etnisk gruppe i landet, eller en bestemt region. Partiet blev stiftet i 2004, og har ligesom RAWA været kritisk over for de tidligere magthavere i landet, som de har kaldt for USA’s hånddukke-regering. I dag kritiserer partiet Taleban.

”Jeg er uddannet fra Kabul Universitet i sociologi. Jeg har en master fra Spanien i udviklingsstudier, og jeg underviste på et universitet i Kabul. Jeg var også aktivist og deltog i demonstrationer, jeg mobiliserede kvinder, og jeg arbejdede med at uddanne kvinder. Da jeg var teenager, måtte min familie flygte til Pakistan, og her underviste jeg også kvinder i at læse og skrive,” forklarer Lida Ahmad, som i dag bor i Tyskland.

Hun mener det er vigtigt, at der stadig er mennesker i landet, som kæmper for et andet samfund.

“Hvis alle forlader landet, er folket kun efterladt med fundamentalister. Det er ikke nemt, men jeg kender mange aktivister, der fortsætter med at kæmpe.”

USA misbrugte kvindekampen

Både RAWA og Afghanistan Solidarity Party har været kritiske over for den amerikanske invasion af landet. Selvom der var mere frihed til kvinderne i den periode, støttede amerikanerne op om mange problematiske personer, forklarer Mariam Rawi.

”Efter den 11. september var det internationale samfund meget glad for, at terroristerne og Taleban var væk. Det var kun RAWA, der udtalte, at USA ikke er ærlig omkring sin kamp mod terrorisme. De har altid været afhængige af fundamentalisme og religiøs ekstremisme i Afghanistan. De har misbrugt kampen for kvinders rettigheder og demokratiet til at bombe og besætte Afghanistan. Ikke kun USA, men alle NATO-tropperne.”

Begge kvinder mener, at demokrati kun kan skabes af folket – og aldrig kan påduttes af en overmagt, som i øvrigt har haft en masse andre interesser i landet, der grænser op til Iran og Kina samt en lang række tidligere sovjetrepublikker.

”USA har indgået aftaler med talebanerne og har indgået store kompromisser. De har løsladt fanger, og har etableret kontorer, og på den måde er Taleban blevet stærkere, end de var før. Efter den 11. september blev de behandlet som en terrorgruppe, men efter 20 år med USA bliver de nu behandlet som en mægtig kraft i Afghanistan, vores hjemland, som endnu engang er blevet overtaget af Taleban. Vi mener, at både Taleban og mange af mujahedinerne og jihad-grupperne har været støttet af USA,” siger Mariam Rawi.

Mange kvinder begår selvmord

Det seneste år har været hårdt for mange kvinder i Afghanistan, forklarer Lida Ahmad. Det er som om, at der ikke længere er en fremtid i landet, hvor 20 millioner lever på sultegrænsen. Det er halvdelen af befolkningen. Nogle sælger derfor deres organer, mens andre giver deres børn piller, så de ikke mærker sulten.

”Vi ser mange selvmord blandt kvinder i Afghanistan. De ser ikke noget håb i landet. Der er ingen skoler, ingen job, ingen penge, og mange oplever vold i hjemmene. Så den her undervisning er på en måde deres sidste håb,” forklarer hun.

I Tyskland arbejder hun for organisationen Supporters of Afghanistan Solidarity Party in Europe. De samler blandt andet penge ind til de lærere, der underviser i de hemmelige skoler. For 100 dollars kan de undervise en klasse i en måned.

”Vi underviser ikke kun i videnskab. Vi taler også om kvinders rettigheder, og de rettigheder vi har i et samfund som mennesker. Vi taler om fredelige forhandlinger, og hvordan man håndterer konflikter på en fredelig måde. Og så taler vi om, hvordan vi kan befri vores land, hvordan vi kan befri kvinderne. Vi mener, at kvinder har et særligt ansvar for at kæmpe for demokrati, og vi har en forventning om, at pigerne vil kæmpe for vores samfund, også inde fra familierne,” siger Lida Ahmad og fortsætter:

”Men situationen i Afghanistan lige nu er så mørk, og vi ved ikke, hvor længe Taleban vil have magten. Pigerne er som små frø for vores fremtid.”

Hvis du vil støtte kvindernes kamp og give et bidrag til skolelærernes løn, så kontakt Solidaritet. Så vil vi sætte dig i forbindelse med Supporters of Afghanistan Solidarity Party in Europe.