Foto: Britta My Thomsen
7 min. læsetid

Efter studerende og skoleelever har været på gaden fredag efter fredag for at strejke for klimaet, blev det denne fredag 27. september de voksnes tur – mere end 30 organisationer havde indkaldt til ’Break for Climate’ i København. Solidaritet var med på Ofelia Plads.


Af Marc Grønlund, Foto: Britta My Thomsen

Det siler ned, hele fredag morgen og formiddag. Men som bebudet af 350 Klimabevægelsen i Danmark på Facebook op til eventen, klarer det op præcist kl. 12, da Break for Climate skal starte – sådan!

»Du kan godt føle dig magtesløs, men når vi ser, hvad der er sket det seneste år, kan vi se, at vi har en magt, ingen har set mage til. Det skyldes vores protester og demonstrationer, for der sker noget, når mange handler på én gang,« råber Rune Lykkeberg i mikrofonen.

Sådan indleder chefredaktør Rune Lykkeberg fra Dagbladet Information den timelange talerrække. Og således bliver det hurtigt understreget, hvorfor det – set fra organisationernes og græsrøddernes side – er vigtigt at stå her på havnepladsen i København, som i tusinder andre byer kloden rundt, netop nu og kalde til handling for klimaet. Midlet består i at ofre en frokostpause – inspireret af de unges ’Fridays for future’. Mange unge var også mødt talstærkt frem for at bakke op om de voksnes strejke – mere om dem senere.

Du kan godt føle dig magtesløs, men når vi ser, hvad der er sket det seneste år, kan vi se, at vi har en magt ingen har set mage til. Rune Lykkeberg, chefredaktør

»Vi kæmper for en vigtig sag, derfor tager vi en pause fra noget vigtigt, nemlig vores arbejde,« bebuder Lykkeberg fra scenen. Derefter tager striben af talere fart, hvor både fagbevægelse, forskere, NGO’er, ingeniører, kunstnere og sågar en investeringsrådgiver stiller op – alle med hver deres grad af personlig indignation over manglende klimahandling og talrige opfordringer til at få løbet den i gang.

Se flere billeder fra ‘Break for Climate’ her – klik for større billede:

Vi kan ikke betale os fra det – men det kan godt betale sig

For hvad venter vi egentlig på? Det synes at være det gentagne budskab fra scenen.

»Vi mangler ikke viden. Vi mangler mod og lederskab,« lyder det fra Steen Hildebrandt, kendt professor med talrige udgivelser om ledelse og bæredygtighed bag sig.

»Politikerne siger, det ikke gør en forskel, at Danmark ikke kan redde verden, men det er forkert, vi skal tage et medansvar for planeten. Vi taler meget om, at forureneren skal betaler, men det er rigtigere at sige – at de ikke skal forurene, for vi kan ikke betale os fra det, vi er nødt til at gøre op med princippet om vækst. De lette løsningers tid er forbi,« siger Steen Hildebrandt. Han får dermed sat tryk på, hvad de fleste talere har som hovedfokus – løsninger og handling nu, ikke i morgen; ikke om lidt, men lige nu.

Vi mangler ikke viden. Vi mangler mod og lederskab. Steen Hildebrandt, professor

Sussi Lillelund fra Klimapåmindelsen indtager scenen med netop det budskab – og får pladsen med på kampråbet: ”Vi vil have en klimalov NU!”. Mens Jørgen Steen Nielsen fra Information, der har skrevet om klima igennem en menneskealder, i sin tale slår fast: »Når nogen spørger, hvad der er vigtigst at gøre først, må vi svare – det hele!«

Men det må stadig starte et sted. Fra en lidt uventet kant dukker en taler fra Andelskassen Merkur op, der som noget nær den eneste virksomhed har valgt at lukke ned hele fredagen, og dermed ikke bare opfordre til, men rent faktisk gå aktivt i strejke. Det har banken høstet stor opmærksomhed for.

De fleste véd ikke, hvor deres penge sover om natten. – Men I skal tage magten tilbage, for banker og pensioner bestemmer samfundets retning.Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver

Tag magten over banker og pensioner

For investeringsrådgiver Silja Nyboe Andersen er der som etisk pengeinstitut god grund til at bakke op om protesten – de vil nemlig vise, at finanserne ikke er fjenden:

»De fleste véd ikke, hvor deres penge sover om natten. – Men I skal tage magten tilbage, for banker og pensioner bestemmer samfundets retning. En gennemsnitlig pensionsopsparing skaber meget CO2– den medvirker ikke til at skabe en bedre verden. Så I er nødt til at stille krav og blive investeringsaktivister. Der er ingen verden at leve i, hvis ikke vi investerer i den verden, vi gerne vil have.«

Få så plantet de træer, for satan! Jens Thomsen, ingeniør

Det med at starte et sted og investere aktivt, kunne ske ved at følge rådene fra Jens Thomsen, som er ingeniør hos Siemens – og i sin tale kommer med de mest konkrete bud på løsninger:

»Vi skal skabe klimaneutralt brændstof ud af luft og vind. Luftfarten og skibsfarten har brug for det, og vi har allerede teknologien til at gøre det. Og så skal vi omforme landbruget, så vi bruger den frugtbare jord til at suge CO2 ud af atmosfæren. Faktisk behøver vi kun bruge 0,2 % af vores BNP i Danmark, så kan vi plante træer nok. For under 5 kr. om dagen kan vi hver især plante en hel fodboldbane af træer – vi kan alle deltage,« fortæller Jens.

Han slutter sin bramfri tale af med manér: »Få så plantet de træer, for satan!«

De unge slår til igen

Et ekko af Greta Thunberg går igen i flere af talerne, og der er en (knap så overraskende) stor veneration for den verdenskendte svenske aktivist, som sidste år inspirerede til Fridays for future og de mange skolestrejker. Greta citeres, refereres og hyldes gentagne gange – ”Tak, fordi I bakker op om Gretas protest” bliver der for eksempel sagt.

Og netop dén pointe, at de voksne godt véd, hvor protesten er startet og hvorfra det store momentum kommer, er ganske symbolsk for de sidste talere. To repræsentanter fra Fridays for Future slutter af med den utvetydige indignation, som der tydeligvis har været brug for:

»De unge er de voksne, de har opdraget os, fordi de voksne har været barnlige,« siger Rune Lykkeberg i sin introduktion til de to unge talere.

»Vi har manglet jer – og kloden har manglet jer,« siger Selma, den ene aktivist fra FridaysForFuture.

Jeg er ikke skuffet, jeg er vred. Det kan ikke være meningen, at jeg skal fortælle de voksne, hvor alvorligt det her er.Asger, aktivist i FridaysForFuture

»Sagt på godt gammeldags forældresprog, så er jeg ikke vred, men skuffet over den manglende handling. I har fundet på undskyldninger for længe. Vi troede længe at de voksne ville komme og redde verden, når krisen gik op for dem. Men nu véd jeg, at de voksne ikke er superhelte, det er de unge, som bærer den tunge kappe. Men forhåbentlig bliver det ikke ved sådan, for ingen generation har alene ansvaret for at løse krisen, det har vi alle.«

Hendes ord runger ud på pladsen og sætter sig i hjertekulen hos de næsten 2.000 tilhørere. Hun har jo ret. Men den anden taler Asger, ligeledes aktivist i FridaysForFuture, bringer os tilbage igen:

»Jeg er ikke skuffet, jeg er vred,« siger han direkte. »Det kan ikke være meningen, at jeg skal fortælle de voksne, hvor alvorligt det her er. Vi er klar til at kæmpe sammen, men vi har ikke tid til at vente mere. Gå ud på jeres arbejdspladser og kræv handling, tag ansvar for hinanden og den her klode!«

De unge er realister – de kræver nemlig det umulige. Hvilket er det eneste realistiske i lyset af klimakatastrofen. De voksne er højst nået til at kræve det mulige. Men håbet om forandring er vakt.

»Krisen er forfærdelig, men den er også en genopdagelse af, hvor fantastisk og skøn vores verden er. Brug to minutter på at tale med din sidekammerat om – hvad du og I vil gøre for klimaet, når du går hjem. Derefter tager de unge over,« lød det afsluttende fra Rune Lykkeberg. Sådan blev det også. Der lyder stadig et ekko på Ofelia Plads.


Marc Grønlund er journalist og historiker.