Debat: Busteaktionen på Kunstakademiet er blevet totalt misforstået

Kunstaktionen mod Frederik 5. satte spotlys på en ubehagelig del af Danmarks fortid. Sammenligning med Talebans metoder er derfor helt hen i vejret, mener Helle Bolther.

Af Helle Bolther

Sagen om happeningen med Frederik d. 5. er helt og aldeles blevet misforstået, både fra politikernes og hele kulturparnassets side. Dét, der er foregået med Frederik d. 5.’s nedsænkning i Københavns havn, er jo bare en del af en verdensomspændende, aktionspræget modstand og handlen imod den historiske kolonisering af lande, mennesker og kontinenter over hele verden. Lige nu foregår der lignende aktioner over hele verden, såvel i England, Bruxelles, Australien og New Zealand. Her går mennesker imod dét, der skete dengang, hvor kolonitidens herskere havde magten i kolonierne.

Slavekongen Frederik 5.

Den danske version af denne aktion hvor en buste af Frederik 5. blev smidt i havnen, er jo kun en lille dråbe i det hav, der hedder protesten mod kolonierne, kolonialismen og den måde, de herskende koloniherrer og lande behandlede sorte mennesker på, da de slavegjorde dem. I Fredriks 5.’s tilfælde var han som konge af Danmark ligefrem en af de hovedansvarlige for at anlægge slavekolonier i Vestindien.

Kong Frederik var konge af Danmark og Norge fra 1746 – 1766, hvor han – udover at være grundlægger af Kunstakademiet – også stod i spidsen for de danske øer i Vestindien, hvor slaver udgjorde arbejdskraften i plantagerne.  Al den ballade, der er om aktionen med hans buste er totalt overdrevet. Kulturminister Joy Mogensen er ligefrem ude og sige, at de unge kunstnere og deres lærer, Katrine Dirckinck-Holmfeldt, er kriminelle, og at sagen skal efterforskes som sådan. Kulturministeren er på den måde med til at gøre en global kunstnerisk aktion til en kriminel handling; og hun kriminaliserer en dygtig billedkunstner og hendes elever.

Ghanesisk plyndring

For selvfølgelig er det ikke Katrine Dirckinck-Holmfeldts ansvar, hvad der er sket. Det er snarere en reaktion på den slavehandel og det magtmisbrug, der foregik i en tid, hvor det var almindelig praksis at erobre lande, øer og kontinenter, og udøve kolonimagt og overherredømme. I Danmarks tilfælde slavegjorde man særligt sorte mennesker fra Ghana. Man bortførte mennesker, og fratog dem deres identitet og nationale tilknytningsforhold. De ghanesiske slaver blev særligt brugt som arbejdskraft på slaveplantagerne i Caribien.

At misforståelsen er udbredt, ses ved, at selv en gammel aktivist og professor ved Kunstakademiet som Bjørn Nørgård, er ude og sige, at aktionen er at sammenligne med f.eks. ødelæggelsen af Buddha-statuerne i Afghanistan, som den muslimske ekstremistiske terrorgruppe Taliban var ansvarlig for. Den sammenligning er under al kritik og understreger, hvor misforstået den kunstneriske aktion er blevet i Danmark.