Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
10. august. 2021

Debat: Cuba har brug for støtte mod den amerikanske overmagt

Trods 60 års amerikanske sanktioner, har Cuba udviklet et samfund med gratis sundhedshjælp og hjælp til alle. Men coronapandemien har presset landet i bund, og der er brug for støtte fra det internationale samfund – også Danmark.

Fra sukkerrør til long drinks på stranden. Cubas økonomi er blevet meget afhængig af turisme, og har derfor lidt under den globale nedlukning, såvel som de skærpede amerikanske sanktioner indført under Donald Trump. Foto: Luoman / Getty Images.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Revolutionen i Cuba er fyldt 63 år. Den fandt sted ved årsskiftet i 1958, hvor den tidligere præsident, Batista, og hele den rige overklasse flygtede til Miami i Florida, USA. Fidel Castro, som var leder af oprørshæren, overtog magten, og blev senere præsident.

“Efter over et års nedlukning på grund af pandemien, er Cubas økonomi helt i knæ, og utilfredsheden i landet er steget.”

Efter et mislykket forsøg på invasion af Cuba, som endte i slaget ved Svinebugten 17.-19. april 1961, proklamerede præsident John F. Kennedy en handelsblokade mod Cuba i februar 1962. Den eksisterer stadig den dag i dag, og er endda blevet strammet under præsident Trump. Denne blokade har i alle årene gjort det meget vanskeligt for Cuba at handle med andre lande, fordi det også er en finansiel blokade. Det betyder, at det ikke er muligt at overføre penge via bankvæsenet, som man ellers plejer at gøre ved større handler.

Trods svære vilkår har Cuba formået at skabe et velfærdssamfund for alle cubanere med gratis uddannelse til alle, et gratis hospitalsvæsen og et minimum af fødevarer til alle ved hjælp af en rationeringsbog. Cuba har også ydet international solidaritet med udsendelse af lægekorps til fattige lande, f. eks. under ebola-epidemien. Cubanske læger har ligeledes været i Italien efter covid-19 udbruddet der.

Ingen turister

Indtil Sovjetunionens fald modtog Cuba økonomisk støtte fra Sovjet. Det var et hårdt slag for Cuba, da Sovjetunionen blev opløst, og landet mistede den økonomiske støtte nærmest fra den ene dag til den anden. Cubanerne producerede de samme varer, som de havde gjort i kolonitiden: Sukker, rom og tobak, der nu var sværere at få afsat på grund af den amerikanske blokade. Cuba begyndte derfor at åbne for turister, som hurtigt blev den vigtigste indtægtskilde for Cuba. Derfor har nedlukningen af landet på grund af coronavirus været et hårdt slag for cubanerne, som har mistet mange indtægter.

Efter over et års nedlukning på grund af pandemien, er Cubas økonomi helt i knæ, og utilfredsheden i befolkningen er steget. De fleste cubanere lever af små madrationer, hovedsagelig ris og bønner. Hospitalsvæsenet er brudt sammen. Der er mangel på alt, fra hospitalsudstyr til medicin og madvarer. Mange patienter er blevet sendt hjem fra hospitalerne.

Coronapandemien har ramt Cuba hårdt. Landet er afhængig af turisme, og har derfor brug for støtte til at komme på fode ovenpå den globale nedlukning, skriver Kit Aastrup. Foto: Yamil Lage.

Aktion fra Miami

I denne meget vanskelige situation for befolkningen i Cuba, forsøgte eksilcubanere i Miami at få væltet regeringen. De har i årevis forsøgt sig med forskellig slags undergravende virksomhed i Cuba uden større succes, men nu var der forståeligt nok større utilfredshed i befolkningen.  Det hele blev planlagt meget nøje fra det sydlige USA. Først proklamerede de en ændring i slutningen af juni, men da det ikke skete, blev et større oprør planlagt til 26. juli, Cubas nationaldag.

Alle eksilcubanere blev opfordret til at demonstrere for et ‘frit Cuba’ (Cuba libre). Det skete i mange lande, også her i Danmark, hvor der var demonstrationer afholdt af eksilcubanere i København og Aarhus under parolen Libertad (frihed) og Cuba Libre. I Miami var der en kæmpedemonstration, og der var demonstrationer i mange byer i Cuba. I Havana udviklede det sig til ødelæggelser og butiksplyndringer. Samme dag blev der kastet en molotov-coctail mod den cubanske ambassade i Paris i Frankrig. Der opstod en brand, som dog hurtigt blev slukket af ambassadens personale. Samtidig foregik der en veritabel krig på nettet, hvor sociale medier som Facebook, Twitter m.fl. blev taget i brug. I de forskellige lande opsøgte både eksilcubanere og landets befolkning alle, der havde blot en smule kendskab til Cuba.

Ugen efter gik cubanerne i Cuba på gaden med moddemonstrationer, der støttede den cubanske regering. De var endnu større end dem, eksilcubanerne havde kunnet mønstre.    

Støtte fra udlandet

Cuba og den cubanske befolkning er i en så stor mangelsituation, at der er brug for nødhjælp. Lande som Columbia, Venezuela og Mexico har allerede sendt medicin, hospitalsudstyr og madvarer til Cuba, men der er brug for yderligere hjælp. Danmark burde også sende nødhjælp,. Som land kender vi også fra historien alt til at have et stort, fjendtligtsindet naboland. Den seneste danske besættelse varede dog kun 5 år; for cubanere har den økonomiske blokade varet mere end seks årtier. 


Om skribenten

Kit Aastrup

Kit Aastrup

Aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER