Debat: Finansloven viser en manglende forståelse for fremtidens udfordringer

Det er en stram og ansvarlig finanslov. Sådan lød beskrivelsen fra Nicolai Wammen, da han præsenterede finansloven for det kommende år. Desværre kan jeg kun få øje på det stramme i finansloven, for det ansvarlige udsyn for fremtidens udfordringer ser ud til at være glemt.

Sundhedsvæsenet får et minimalt løft i 2023 og en anelse mere frem mod 2026. Her vil man investere i psykiatrien og ældreplejen. Desværre er det et så minimalt løft, at rekrutteringsudfordringerne til vores sundhedsvæsen ikke prioriteres. Det kommer til at være altødelæggende for vores sundhedsvæsen, hvis ikke der snart gøres noget drastisk ved manglen på personale.

“Denne her pulje vil ikke engang ridse overfladen af de udfordringer, vi står overfor.”

Der er også afsat penge til miljø og elbiler. Igen er der tale om et minimalt løft af området i forhold til, hvad der er nødvendigt. Arter uddør, vores grundvand forurenes, klimakatastrofer bliver mere og mere alvorlige, senest i Pakistan hvor man anslår, at 35 millioner mennesker er påvirket af oversvømmelserne. Denne her pulje vil ikke engang ridse overfladen af de udfordringer, vi står overfor. Og ja, man har lavet politiske aftaler i løbet af året, men i sidste ende kræver miljø og klima en tanke i enhver lov, og desværre er den tanke reduceret til en dråbe i havet på de udfordringer, fremtiden skuer mod.

På uddannelsesfronten er der afsat 760 millioner til FGU, forberende grunduddannelse, som er et markant og vigtigt løft, som skal sikre at færre bliver sat af i uddannelsessystemet. Det er en stor forbedring af et område, som har manglet finansiering i mange år. Desværre ser det trist ud for resten af uddannelsessektoren. Intet løft til erhvervsuddannelserne, handelsskolerne, professionsuddannelserne og alle de andre uddannelser, som skal skabe grobund for fremtidens Danmark.

Hånden holdes under de rigeste

Det jeg er mest vred over er, at man viderebringer den økonomiske forståelse, som har hersket som en mørk sky over dansk politik. Man ser alt i verden som en udgift. Sundhedsvæsenet, uddannelse, afskaffelse af brugerbetaling og mange flere tiltag, som der næppe kan være tvivl om, er en investering i fremtiden. Man beskytter det statslige overskud med næb og klør, og man er kun villig til at tilsidesætte budgetloven, når det handler om våben. Fordi det skulle være en investering i fremtidens Danmark.

Men sundhedsvæsenet, som muliggør, at vi kan blive raske, har man ikke meget tilovers for. Uddannelserne, som skal stå i spidsen for den grønne omstilling og bygge fremtidens Danmark, kan man ikke løfte til et ordentligt niveau. Miljøet, som er altafgørende for vores mulighed for at bo på planeten, skal ikke prioriteres overhovedet. Det ville jo være en stor udgift.

Selvfølgelig skyldes det inflationen, må man forstå. Desværre er man ikke villig til at bruge det mest åbenlyse værktøj mod inflation: Skatterne. En nem måde at sænke forbruget på, som kunne finansiere de nødvendige investeringer, som fremtidens Danmark kræver. Jeg har af flere omgange foreslået en skat på profit på boliger, en formueskat, en afskaffelse af rentefradraget og en afskaffelse af tonnageskatten, som reelt er en skatteunddragelse. Men nej, inflationen skal i stedet gå ud over det velfærdssamfund, som vi har skabt gennem de seneste årtier, og de borgere, som regeringen har lovet at tage hånd om. Man vil hverken investere i de vigtigste opgaver i samfundet eller beskatte de stærkeste. Og det er i virkelighed dét, der skuffer mig så meget.