Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. november. 2021

Debat: Landbrugsaftalen skal genåbnes

Den store landbrugsaftale indgået af nærmest alle partierne er et nederlag for både vandmiljø og husdyrproduktion. Regeringens parlamentariske grundlag bliver nødt til at træde ud af den utilstrækkelige aftale, mener en række tidligere miljøordførere og medlemmer af Enhedslisten.

Burde advarselslamperne blinke, når selv Venstre kan være med på landbrugsaftalen? Medlemmer af Enhedslistens miljøudvalg giver den nye aftale dumpekarakter. Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Når det gælder klima, er for små skridt i den rigtige retning i bedste fald ligegyldige. I værste fald er de endnu værre end at gøre ingenting. De giver befolkningen en beroligende besked om, at ”vi er i gang”, men reducerer ikke udledningen af klimagasser hurtigt nok til at undgå en eskalering af klimakatastrofen.

Landbrugsaftale

Hvis du vil dykke nærmere ned i det brede landbrugsforlig, kan du læse hele aftalen her.

+

Landbrugsaftalen hævede ambitionsniveauet for reduktion af klimagasser i forhold til regeringens udspil – takket være venstrefløjen. Der kom flere penge til produktion af plantemad, til mere økologi og mere skovbrug og natur. Det lyder godt, men alligevel er det skidt. Landbrugsaftalen overlader det meste til usikre fremtidige teknologier – stik imod klimaforskningen, der klart har vist, at hastigheden i reduktionerne er afgørende for, om Danmark bidrager til at afværge en ukontrollabel klimakatastrofe.

Aftalens store problem er dens hellige ko: Antallet af husdyr bliver der ikke rørt ved. Dermed fredes den kolossale dyreproduktion, som står bag 90 pct. af landbrugets drivhusgasser, og 80 pct. af landbrugsarealet vil fortsat være beslaglagt af foderproduktion.

Aftalen skal ganske vist ”genbesøges” i 2023/24, men her har højrefløjen vetoret, fordi de er med i landbrugsaftalen, og alle deltagende partier skal være enige, hvis et sådant forlig skal ændres. Højrefløjen har da også udråbt landbrugsaftalen som en sejr, og bedyret, at de ikke vil gå med til at skære ned på husdyrproduktionen i en fremtidig justering af aftalen. Det er alvorligt og blokerer for den nødvendige klimaindsats.

Heller ikke for vandmiljøet er der noget at fejre. Hele kvælstofindsatsen er baseret på frivillighed, hvor den enkelte landmand ikke har forpligtelser. Man har i årtier forsøgt sig med sådanne frivillige aftaler. De har ikke virket.

Reelt klima-ambitiøs landbrugsaftale

En landbrugsaftale, der kan sikre vedtagne mål for klima og vandmiljø, må for os at se indeholde:

  • En systematisk reduktion af husdyrholdet, fx gennem enkle, gennemskuelige kvoter. Et passende niveau for husdyrhold kunne være maks. 0,5 dyreenheder pr. hektar nationalt, regionalt og internationalt
  • En tryghedsskabende, styret omstilling af dansk landbrug, hvor konventionelle landmænd tilbydes omskoling og adgang til at bestyre jorden på jordrentevilkår – befriet for tyngende gældsbyrder
  • En økologisk jordbrugsfond med forkøbsret til jord, som skal opkøbe og bortforpagte jord til natur- og klimavenlig produktion, fx baseret på flerårige afgrøder, skovlandbrug med græssende dyr og naturnær skovdrift. Skovdrift er et nøgleelement i et klimavenligt landbrug, fordi træer opsuger CO2, når de vokser, og lagrer kulstof, når de bruges i byggeri. Samtidig kan det erstatte det klimatunge cement og stål i byggeriet.

Efter vores vurdering kan regeringens parlamentariske grundlag blive nødt til at træde ud af aftalen, for ikke at legitimere et helt utilstrækkeligt og i værste fald blokerende projekt. Når det gælder klima, er for små skridt i den rigtige retning i bedste fald ligegyldige, og i værste fald endnu værre end at gøre ingenting. De giver befolkningen en beroligende besked om, at ”vi er i gang”, men reducerer ikke udledningen af klimagasser hurtigt nok til at undgå en eskalering af klimakatastrofen.

Vi håber, at den kommende vinter vil opleve en genstart af en stor folkelig klimabevægelse, der vil presse regeringen til genåbning og genforhandling af landbrugsaftalen.


Om skribenten

Søren Kolstrup

Søren Kolstrup

Cand.mag. i historie, og har blandt andet skrevet bogen “De røde flertal – håb, sejre, nederlag. Kolstrup er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Læs mere

Om skribenten

Maria Temponeras

Maria Temponeras

Biolog i økofællesskab ved Ry uden for Skanderborg. Maria Temponeras er folketingskandidat for Enhedslisten, og har siddet i byrådet i Skanderborg. Er derudover aktiv i klimabevægelsen og i antiracistisk græsrodsarbejde. Læs mere

Om skribenten

Finn Kjeller

Finn Kjeller

Forfatter til bogen Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ. Læs mere

Om skribenten

Bent Hindrup Andersen

Bent Hindrup Andersen

Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Tidligere medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen. Læs mere

Om skribenten

Pelle Andersen-Harild

Pelle Andersen-Harild

Tidligere medlem af Frederikssund byråd for Enhedslisten. Læs mere

Om skribenten

Anja Eberhardt

Anja Eberhardt

Biolog ansat i Køge Kommune. Tidligere byrådskandidat for Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER