Debat: Militær oprustning betyder nedrustning af velfærdssamfundet

For nylig udtalte læger og sygeplejersker, at stigende problemer med overbelægning på sygehusene nu medfører højere patientdødelighed. Så ved du det, hvis du skulle være så uheldig at havne på en overfyldt hospitalsgang. Dén risiko øges med mange flere milliarder kr. skudt over til militæret.

Et serviceeftersyn af folkestyret

Senest er det kommet frem, at man i Region Midtjylland helt unødvendigt amputerer folks ben på grund af mangelfuld behandling med ventelister! Det har været kendt i lang tid, men ingen har grebet ind.

Så vil du dø eller hoppe på ét ben, hvis du skulle være så uheldig at blive syg? Tryghed har det i hvert fald ikke meget at gøre med; ellers et særkende for det danske velfærdssamfund.

Og hvordan er det nu lige, hvis man er rask og bare skal føde et barn? Det er jo mange år siden, at den ledende overlæge på Rigshospitalets fødegang sagde sin stilling op, fordi han fandt, at forholdene ikke længere var ansvarlige. Han kunne i hvert fald ikke stå inde for forholdene.

Formanden for Kommunernes Landsforening advarer

Der bliver ikke råd til at forbedre den offentlige service på plejehjem, skoler og sygehuse i de kommende år – medmindre politikerne finder flere penge ved skattestigninger eller andre indgreb.

“Vil du dø eller hoppe på ét ben, hvis du skulle være så uheldig at blive syg?”

Det er en konsekvens af det nationale kompromis om at bruge milliarder på at forbedre forsvaret, samtidig med ,at der bliver flere børn og ældre i samfundet, påpegede formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V) forleden i Politiken.

»Før var der et større råderum i dansk politik, hvor øvelsen var at dele ud. Nu er det hele øremærket. Det er en helt ny situation«, siger Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg.

Det sætter den kommende uges start på de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne i et helt nyt lys, understreger han: »Befolkningen har vænnet sig til, at man kan lægge nye lag på velfærden, og det kan vi ikke nu. Samtidig mangler vi hænder i det offentlige, og det bliver kun værre. Man må fra nationalt hold finde en løsning. Skal man sætte skatten op, stifte mere gæld, skaffe arbejdskraft udefra eller noget, vi ikke har forsøgt før?«, siger Martin Damm og advarer:

»Én ting er sikker – gør man ingenting, bliver det en lang, men sikker deroute for velfærdssamfundet«.”

SF-formanden forventningsafstemmer i 1. Maj-tale

Gad vide, om SF-formand Pia Olsen Dyhr havde det med i sine overvejelser, da hun pludselig gav tilsagn om SF’s medvirken til den massive oprustning? Meget tyder på, at hun i hvert fald efterfølgende er blevet klar over det, idet hun i sin 1. Maj tale i HK’s telt i Fælledparken udtalte:

”…Og vi skal nok også finde tålmodigheden frem. Og måske også engang imellem lidt tilbageholdenhed. For ikke alt er helt, som det plejer, eller helt som vi havde håbet og forventet. Samfundskontrakten – med hvad vi yder til fællesskabet, og hvad vi med rimelighed har forventet, at fællesskabet har skullet yde for os, vil forskyde sig lidt i de kommende år. Og jeg siger det faktisk for at forventnings-afstemme.”

Så ved vælgerne det, når der snart er folketingsvalg. Det kan jo være, at vælgerne har nogle andre forventninger, når de skal stemme?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer også

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at når den nye ekstraregning til forsvaret er betalt, er der stort set kun penge til at holde det nuværende velfærdsniveau, i takt med at der kommer flere ældre i samfundet frem mod 2030. Der bliver ikke råd til, at velfærden kan følge med den generelle fremgang i økonomien og det niveau, som borgerne vil opleve i den private sektor.

»Dermed vil borgerne opleve en relativ velfærdsforringelse i den offentlige sektor. Vi vil opleve den offentlige service som mere og mere utidssvarende«, siger chefanalytiker Jon Nielsen fra AE til Politiken.

Det vil gøde grunden for flere private sygeforsikrings-ordninger og dermed undergrave vores fælles skattefinansierede velfærdssamfund. Er du klar til bare at affinde dig med det som borger og vælger?