Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. juli. 2022

Debat: Enhedslistens chefideolog vil have et ‘Oprør fra midten’

Pelle Dragsteds tanker i bogen Nordisk Socialisme minder om dem, Villy Sørensen m.fl. formulerede i bogen Oprør fra Midten i 1978. Bogen lider af samme årsag under mange af de samme svagheder, skriver Frede K. Nielsen i dette debatindlæg.

Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Det er over et år siden, at Pelle Dragsted udgav bogen Nordisk Socialisme. Bogen blev bredt omtalt i en række medier, men en egentlig kritik af bogen har jeg ikke set noget sted, selv om bogens tanker inspirerer mange i Enhedslisten. Der er derfor brug for et modspil, hvilket jeg vil give her.

Det var en surrealistisk oplevelse for en gammel SF’er som undertegnede at læse bogen. Jeg synes ikke tankerne var nye, og det undrede mig, at bogen var skrevet af et fremtrædende medlem af Enhedslisten. Enhedslisten, som var dannet af partierne VS, DKP og SAP.

Hvor havde jeg hørt om tankerne før? Tankerne faldt på SF’s tidligere formand, Gert Petersen. Og ganske rigtigt: Jeg genlæste Gert Petersens bog Om socialismens nødvendighed fra 1980. Den er stadig særdeles læseværdig i 2022. I bogen gør Gert Petersen sig nogle teoretiske betragtninger om, hvilke veje der fører til socialisme. Han starter med en kritik af bogen Oprør fra midten (1978), skrevet af Villy Sørensen, Niels I. Meyer og Kristen Helveg Petersen.

Socialisme uden (klasse-)kamp

I Oprør fra midten bliver der beskrevet en utopi, som Gert Petersen kalder ‘rendyrket socialisme på et meget højt udviklet stadie’. I utopien er ejendomsretten stort set afskaffet. Beslutningsprocesserne foregår decentralt, og der er økologisk ligevægt. Og hvad er der så galt med en sådan socialistisk utopi? Jo, forklarer Gert Petersen: De 3 oprørere fra midten trækker ikke på erfaringer og tanker fra arbejderbevægelsen, og glemmer et par mellemregninger, som bl.a. har rod i erfaringer gennem 150 års politiske kampe. 

Først og fremmest er der erkendelsen af, at socialismen ikke opnås uden kamp. Vi kan også kalde det klassekamp. Marx udviklede bl.a. i sin analyse af kapitalismen, at klassekampen er reel og uundgåelig. Gert Petersen har i sin bog et helt kapitel, som hedder ‘Klassekampens nødvendighed’.

“Gert Petersen skriver i Om socialismens nødvendighed, at midteroprørerne helt tydeligt har hentet inspiration fra den borgerligt demokratiske ‘fremskridtstradition’. Selvom Pelle Dragsted nok ikke vil være ved det, gælder det samme for hans tanker.”

For det andet må den bevægelse, der kæmper for socialisme, have en strategi. Man må gøre sig nogle tanker om, hvordan man opnår socialismen. Hvilke alliancer skal man indgå, og hvilke organisationsformer skal man have. “Oprør fra midten” har ikke fokus på klassekampen og på strategiske tanker om, hvordan man får socialisme.

De tanker, som Pelle Dragsted fremlægger i sin bog Nordisk socialisme, ligner til forveksling de tanker, som bliver fremlagt i Oprør fra midten. Dragsted har en utopi, som godt nok ikke er lige så radikal som den, der præsenteres i Oprør fra midten, men tankerne er ens. Begge bøger er kendetegnet ved en mangel på strategiske overvejelser om klassekampens natur.

I begge bøger lyder det næsten som om, at der skal bare komme nogle gode argumenter på bordet, så vil borgerskabet af sig selv opgive sine privilegier. Man skal bare starte med lidt socialisme i sin egen hverdag, så vil idéerne brede sig som ringe i vandet, og vupti! Så har vi socialisme. Hverken midteroprørerne eller Pelle Dragsted  anerkender klassekampen som en realitet, og bruger ikke et marxistisk begrebsapparat.

Begge gør sig nogle illusioner om, at det gode samfund kan realiseres gennem harmonisk samtale. Midteroprørerne og Pelle Dragsted vil gerne have et socialistisk samfund, men anerkender ikke de nødvendige midler for at komme dertil. Hvilken modstand vil en demokratisk socialistisk bevægelse møde? Hvad vil statens rolle være i en eventuel revolution? Hvilke internationale forhold bør man tage i betragtning? Hvilke alliancemuligheder er der? Hvordan skal man vurdere Socialdemokratiet i en dansk kontekst – og hvilken sammenhæng er der mellem den daglige politiske kamp, og kampen for socialisme?

Borgerlige fremskridtsforestillinger skinner igennem

Gert Petersen skriver i Om socialismens nødvendighed, at midteroprørerne helt tydeligt har hentet inspiration fra den borgerligt demokratiske ‘fremskridtstradition’. Selvom Pelle Dragsted nok ikke vil være ved det, gælder det samme for hans tanker. Marx fylder ikke meget i den forbindelse. Der har på venstrefløjen – specielt i SF, og nu åbenbart også i Enhedslisten – altid været mange medlemmer, som har haft deres udgangspunkt i den borgerligt-demokratiske fremskridtstradition iblandet utopisk socialisme-tradition, frem for et marxistisk/socialistisk udgangspunkt. Det er der bestemt ikke noget galt i. Et socialistisk parti skal favne bredt.

Men fra mit synspunkt er det meget problematisk, at en person, som åbenbart skulle være ‘chefideolog’ i Enhedslisten, også har dette udgangspunkt. Det synes jeg faktisk er lidt skræmmende. Værst af alt skinner det også igennem i den konkrete politik, som Enhedslisten fører.


Om skribenten

Frede Kirkholm Nielsen

Frede Kirkholm Nielsen

Medlem af SF 1975-2009, og af Enhedslisten 2009-2022. Bosiddende i Randers. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER