Debat: Stop jeres politikertyranni – lyt til eksperterne!

Eksperterne er enige: Ghettoloven er en dårlig idé. Måske var det på tide at droppe Anders Fogh-tanken om ikke at lytte til dem, der ved noget om emnet?

Af Elsebeth Frederiksen

Da jeg stillede op til Enhedslistens hovedbestyrelse (HB), var det med en klar hensigt om, at vi skulle være mere synlige i racisme-debatten, og vise vores modstand mod Ghettoloven mere tydeligt. Jeg havde ikke regnet med at blive valgt. Det var første gang, jeg stillede op, og  mange på listen var meget mere kendte end mig. Så min overraskelse var stor, da jeg faktisk fik skrabet stemmer sammen til at komme ind.

Nu er jeg ikke sådan en person, der  lige skal have lidt tid til at vænne mig til en bestyrelse, så noget af det første, jeg gjorde, var at forfatte en udtalelse om Enhedslistens holdning til ghetto-lovgivningen. Det var der heldigvis flertal for. Der har været lidt kritik bagefter. Udtalelsen var ikke skarp nok, jeg havde glemt klassespørgsmålet, racismen og diskriminationen. Det var nu ikke, fordi jeg havde glemt noget. Men når 25 mennesker skal blive enige om noget, er man nødt til at formulere visse forslag på en sådan måde, at alle – eller i hvert fald de fleste – kan stemme for det. Det vigtigste er, at Enhedslisten kommer ud med en holdning til ”Ghettoloven”, og at vi også støtter borgerforslaget om at afskaffe den.

Åbenlys racisme

Det betyder ikke, at jeg ikke synes Ghettoloven er racistisk. For det er den selvfølgelig. De, der ikke kan se det racistiske i den, må leve i et parallelsamfund. Det er racistisk at opdele mennesker i vestlige og ikke-vestlige. Det er racistisk, når Ibrahim fra Vollsmose er et problem, bare fordi hans forældre ikke er født i et såkaldt vestligt land. Der er for mange af ham og hans slags … og derfor er Vollsmose en ”ghetto”. Uden han nogensinde har gjort noget galt. Det er også racistisk, når Ayşe – der kom til Danmark som barn – skal stemples som ikke-vestlig og være en af grundene til, at bygninger skal rives ned, selvom hun altid har arbejdet, passet sig selv og sin familie.

De, der ikke kan se det racistiske i Ghettoloven, må leve i et parallelsamfund. Det er racistisk at opdele mennesker i vestlige og ikke-vestlige. Det er racistisk, når Ibrahim fra Vollsmose er et problem, bare fordi hans forældre ikke er født i et såkaldt vestligt land.

Det er også racistisk, når Layla Bouazzi – en ung kvinde som bor i Tingbjerg – bliver udsat for diskrimination og fordomme, fordi hun bor i Tingbjerg. Hun oplever racisme angående hudfarve, kultur, religion og bopæl. Det er også svært for hende at finde et job, fordi hun bor i Tingbjerg. Alt det fortalte hun på den konference, som Almen Modstand afholdt lørdag 21. november.

Hun har siden 5. klasse fået at vide, at det hun skal skrive om, skal hun gøre 100 % bedre end den etnisk danske pige. ”Fordi folk lægger meget mere mærke til, hvordan I er som personer. Det er lige meget, hvad I skriver, eller hvordan I skriver det,” sagde hendes lærer engang til hende.
Hun har prøvet at aflevere den samme stil som en etnisk dansk elev. Layla fik 7, den anden fik 12. Layla fik kritik af grammatikken, den andens grammatik var perfekt.

Kan en af grundene til, at unge fra de såkaldte ghettoer ikke altid klarer sig så godt som de etnisk danske elever – ikke kun have noget med kulturen og baggrunden at gøre, men også den måde, som de bliver set på af omverdenen. Den måde, som de bliver stigmatiseret på. At lærerne allerede fra starten tror, at de ikke kan noget og derfor ikke forventer noget af dem eller stiller krav til dem?

Lyt til eksperterne

På lørdagens konference var der bred enighed blandt forskerne om, at Ghettoloven ikke er en god løsning. Der findes simpelthen ikke nok evidens og dokumentation for, at tiltagene i loven virker. Spørgsmålet er så, hvorfor politikerne bliver ved med at insistere på at gennemføre loven.

Det har været et problem helt tilbage fra Anders Fogh Rasmussens tid, hvor han i sin nytårstale i 2002 kom med følgende bemærkning: ”Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie, folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

Politikerne har en tendens til kun at lytte til sig selv. De lytter ikke til viden. For eksperter er åbenbart bare til besvær. Politikerne fjerner vores personlige valg, når de bestemmer, hvor vi må bo eller ikke bo. Eksperterne er ofte på vores side. De ved, ghettoloven ikke virker. Som forsker Hans Skifter Andersen sagde i sit oplæg i lørdags: ”Politikerne er ikke interesseret i fakta. De er interesseret at få fat på marginalvælgere – og det gør man ved at nævne, at der er store problemer i de områder”.

Så politikere, drop jeres politiker-tyranni – og lyt til eksperterne.