Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. august. 2022

Debat: Tror Lundbeck man kan købe evnen til at skabe guld ved at bruge flere penge på ledelse?

Lundbeck har ifølge investeringseksperter klaret det “fænomenalt ringe” under den nye direktør. Alligevel bliver Deborah Dunsire belønnet med en årsløn på 30 millioner kr. – fire gange højere end det vejledende lønloft fra Folketinget. Ustyrlig grådighed skriver Lars H. Nielsen, der har været til generalforsamling i virksomheden.

Lundbecks administrerende direktør har ifølge finanspolitiske analytikere stået i spidsen for en virksomhed, der har klaret det “fænomenalt dårligt”. Alligevel får Deborah Dunsire en årsløn på 30 millioner kr. Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Det er skræmmende at læse topchefernes lønstatistik. Dem der ligger i toppen bruges af dem, der liggere længere nede som løftestang for, at deres lønninger også skal stige til et ustyrligt højt niveau. Et af de grelleste eksempler er medicinalgiganten Lundbcek. I 2020 tjente virksomhedens direktør, Deborah Dunsire, intet mindre end 30,1 millioner kr.

Selskabet ligger i top 5, og trækker toplønningerne op. Men er det sagligt begrundet? Jeg har en fornemmelse af, at Lundbecks bestyrelse forestiller sig, at de kan købe alkymi, altså evnen til at skabe guld, ved at smide penge, penge og atter flere penge på aflønning af deres ledelse.

Inkompetence for 100 millioner

Men er ledelse en okkult kunst, som kan købes? I mine øjne må svaret være et klart nej. Deborah Dunsire, som har været administrerende direktør i Lundbeck siden september 2018, har været et mismatch for Lundbeck.

Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, diskuterede med aktieanalytiker Helge Larsen for nyligt Lundbeck i Nordnets ‘Investeringspodcast’ For pengenes skyld: Konklusionen var klar: “Lundbeck har gjort det fænomenalt ringe de sidste 3-4 år”.

Lundbeck har købt inkompetence for sin topleder løn på 30 mio. kr. Jeg deltog i Lundbecks generalforsamling for nylig og stillede spørgsmålet: “Hvem rekrutterede Lundbecks inkompetente CEO, og besluttede at give hende en løn på 30 millioner kr. om året?”

Det var Lundbecks bestyrelse, som ansatte virksomhedens administrerende direktør, fik jeg at vide. Men hvem fik ideen? Hvem banede vejen for, at Deborah Dunsire skulle have en eksorbitant høj løn på 30 millioner årligt?

Var det bestyrelsens rekrutteringsudvalg – eller var det Lundbecks sædvanlige rekrutteringsfirma, Egon Zehnder? På hvilket grundlag blev Deborah Dunsire udvalgt som den bedst kvalificerede?”

Ustyrlig grådighed

Fra talerstolen gjorde jeg opmærksom på, at Folketinget har vedtaget en norm for aflønninger af topchefer. Det betyder, at Lundbeck maksimalt kan trække 7 millioner kr. fra i skat til den administrerende direktør om året.

“Stigende lønninger bliver i finanseliten begrundet med, at går det godt, så skal det belønnes. Men når det går dårligt, så er det svært, og så skal de komplekse udfordringer honoreres ekstra.”

7 millioner er altså dét niveau, de danske politikere finder passende. Når man vælger at aflønne med 30 mio. kr. kan offentligheden opfatte det som foragt, og for at være upassendegrådighed, sagde jeg til de tilhørende. Jeg påpegede også, at Lundbeck har sprængt grådighedens rammer, og spurgte ind til, om skattereglernes loft på 7 mio. kr. slet ikke spillede ind i deres overvejelser om aflønningen af firmaets CEO?

Lundbecks bestyrelsesformand Lars Søren Rasmussen svarede på generalforsamlingen::

“Tak for indlægget. Hvis man tager C25 og ser på, hvor ligger lønningerne henne? Så kan man ikke finde et selskab på de 7 millioner kroner eller derunder. Der er en relativ global pris på ledelse for globale virksomheder. Når man så ikke har haft aktiekursudviklingen, så forstår jeg godt den kommentar, som du kommer med. Men sagen er: Det tager tid at bygge en pipeline i et selskab som Lundbeck. Og vi har ikke haft en tilstrækkelig god pipeline. Det er blevet bygget. Så er der det problem, at det tager 10-12 år at få en pipeline ud på markedet. På det tidspunkt, kan vi så vurdere, om det var god ledelse eller ikke var en god ledelse. Der er en pris på ledelse i et globalt pharma-miljø. Det er den pris vi betaler”.

Jeg har været aktiv i debatten om stigende lønninger inden for finanseliten i over 12 år. Stigende lønninger bliver begrundet med, at det går godt, så skal det belønnes. Når det går dårligt, så er det svært, og så skal de komplekse udfordringer honoreres ekstra. Her er det så Deborah Dunsire, som de næste 10-12 år står til at tjene mellem 300 – 360 mio kr. for sin indsats for Lundbeck. Det er ustyrligt, og det er en endeløs grådighed.

Se mere fra generalforsamlingen her.


Om skribenten

Lars H. Nielsen

Lars H. Nielsen

Uddannet maskinsnedker (1992) og industritekniker (2002). Forfatter til jubilæumsskriftet “Vi har bygget på Vestegnen i 100 år” . Finanskritisk aktivist på Twitter. Blogger i gruppen "Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER