Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
4. februar. 2023

Demonstration mod afskaffelsen af Store Bededag: Vi ses søndag – og mange dage efter det

Med afskaffelsen af Store Bededag kaster regeringen en håndgranat direkte ind i den danske model. Dagen efter 1. behandlingen sidder de stadig med splitten i munden og smiler. Hvis det her er starten på fire år med Mette og Løkke og Ellemann, så skal fagtoppen hurtigt finde ud af, hvordan vi får sat en stopper for SVM-regeringens politiske ilmarch.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har indkaldt til landsdækkende demonstration imod afskaffelsen af Store Bededag søndag den 5. februar kl. 14 på Christiansborg Slotsplads.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

For godt en måned siden blev Danmark præsenteret for en ny regering og dens afsindige regeringsgrundlag. Dele af fagtoppen mumlede noget med ”balance i en svær tid” og ”gode takter.” Andre gik så vidt som at tale om en regering med ”vinterdæk på i en kold vinter” til en regering, der leverer ”en kæmpe styrkelse af den danske model.”

Drøm om trepartsforhandlinger

Der tegnede sig et tydeligt mønster af, at jo tættere fagbosserne var på den socialdemokratiske partitop, jo pænere var roserne til den nye koalitionsregering.

Udsigten til fortsat at være tæt på magtens tinder og lave trepartsaftale nummer fantasilion, som kunne øge arbejdsudbuddet, var så lokkende, at man ikke brugte mange sekunder på at overveje, hvad helt almindelige mennesker har brug for. 

Man så for sig, at den eneste måde, man kunne gøre sig relevant på, var ved at klappe i sine små fedtede børnehænder over, at man igen fik et minimalt aftryk på trepartsaftaler. Aftaler, der grundlæggende set ikke forbedrer hverdagen for  den arbejdende del af befolkningen. Man heppede på, at man fik lov til at kigge på, mens dagpengesystem og det sociale sikkerhedsnet smuldrede. 

Og at man måtte stå lige ved siden af, når den ene økonomiaftale efter den anden sugede penge ud af den offentlige velfærd for at finansiere topskattelettelser, mink- og militærmilliarder.

Langemand til fagbevægelsen

Når man lyttede til vandrørene i fagtoppen, hvordan de tænkte, at deres medlemmer ville reagere på forslaget om afskaffelsen af store bededag, så var svaret, at det nok ikke var noget, der ville få lige deres medlemmer op af stolen. 

Det viser sig nu, at de tog grueligt fejl.

For en måned senere anmeldte regeringens langemand til danskerne sin ankomst. En kæmpe langemand, der blev svinget lige op i hovedet på fagbevægelsen og knap tre mio. danskere, der skal arbejde mere. 

Vel at mærke uden at få mere eller bedre velfærd. Uden at få flere penge mellem hænderne til at klare bare husleje og indkøb. Og uden at have et reelt sikkerhedsnet, der kan gribe en, hvis man bliver ramt at livet eller arbejdslivet.

Og ikke nok med, at fagbevægelsen fik en langemand. De fik den også serveret lige midt i overenskomstforhandlingerne for det private område.

Forvirring i fagtoppen

Goodbye Lizette og din whatever model. 

Regeringen har ikke engang gidet at give arbejdsgiverne muligheden for at juble over, at man vil øge arbejdsudbuddet og arbejdstiden på et tidspunkt, hvor alle skriger på fleksibilitet og mere tid til det, der virkelig tæller. 

Hele vejen rundt om forhandlingsbordet i OK23 var forvirringen og frustrationen så stor, at arbejdsgivere og fagforbund et par dage bare sad med åben mund og polypper. 

Var det en afledningsmanøvre? En provokation? En prøveballon?

Efter et par dages tomgang fik fagtoppen dog læst landskabet og set, at man ikke kunne sidde angrebet overhørig. 

Og tak for det. Det var den helt rigtige vurdering. I løbet af få dage skrev 300.000 danskere under på ønsket om at bevare store bededag.

Latterbrøl og smil i folketingssalen

Og så spoler vi frem til torsdag den 2. februar. 

Debatten under 1. behandlingen af lovforslaget viser med al tydelighed, hvor kyniske regeringens spydspidser Ane Halsboe-Jørgensen og Jens Joel er. 

Husk, at de bare er sendt i byen. Men husk også at de gør det med glæde. 

Jens fremkaldte latterbrøl med sin påstand om, at regeringen med forslaget intet har med de igangværende overenskomstforhandlinger at gøre. 

Selveste ministeren fastholdt argumentationen om, at hvis man vil have et velfærdssamfund eller vinde over Putin, så er der kun én løsning. At almindelige mennesker punger ud ved at arbejde mere. Samtidig med, at hun smilende påstod, at hun har veneration for fagbevægelsen og den danske model. 

Papirtiger eller velfærdsinvesteringer

Hvis fagbevægelsen efter den adfærd, regeringen har udvist den seneste måned, stadig sætter sin lid til, at SVM regeringen de næste fire år vil arbejde for at mindske uligheden, forbedre velfærden og holde hånden under danskerne, når verden eller livet rammer, så kalder jeg dem ud for at være spejlblanko. 

Så beviser man, at man vitterlig ikke har forstået, hvorfor medlemmer flygter og splittelsen i det danske samfund stiger. 

Så vil man for alvor fremstå som en papirtiger, der ikke orker at gøre sig begreb om, hvad helt almindelige mennesker i Danmark, Europa – ja verden – har brug for. 

Så bekræfter man, at man virkelig har fortrængt, hvad fællesskabet rent faktisk kan, når man viser vejen mod noget, der er bedre end det vi har i dag. 

Der er brug for at investere i lighed gennem velfærd, som man gjorde det – om end for sent – efter to verdenskrige. 

Der brug for at investere i den grønne omstilling, hvor klichéagtigt det end måtte lyde.

Det kræver, at fagtoppen og regeringen kommer i synk med dem, der rent faktisk producerer værdier i vores samfund. 

Store Bededag er kun starten

Er afskaffelsen af Store Bededag det mest afsindige SVM har fundet på?

Nej. 

Men det er det forslag, der entydigt har samlet mest modstand. Derfor er det så ubegribelig uintelligent at smække det afsted midt i OK23, lige op til lønstrukturkomiteens afrapportering og starten på OK24. 

Hvis afskaffelsen af storebededag er starten på fire år med Mette, Løkke og Ellemans røvertogt, så skal vi vise dem, hvordan det slutter. 

Det er blot starten. Vi ses på søndag. Og mange andre dage efter det. 

Kirsten Gunvor Løth er formand for Landsforeningen for Socialpædagoger


Om skribenten

Kirsten Gunvor Løth

Kirsten Gunvor Løth

Formand for LFS - Landsforeningen For Socialpædagoger. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER