Den italienske coronakrise kradser i forholdet til EU og USA

Coronakrisen har gjort, at Kina ifølge målinger i dag er mere populær i Italien end USA.

Af Søren Riishøj

Med de meget høje tal for corona-smittede har Italien helt naturligt været i frontlinjen, når det gælder konkurrencen mellem andre lande om at yde støtte til at bekæmpe epidemien.

Det skriver politologen Teresa Coratella i en analyse for tænketanken ECFR. EU, USA og – nok så vigtigt – Rusland og Kina har alle ydet hjælp. Femstjernebevægelsen, der er i regering med Det Demokratiske Parti, har rost Rusland og Kina til skyerne for deres støtte til Italien.

Partiet mener, ikke uberettiget, at regeringen bliver belønnet for Italiens aktive deltagelse i det kinesiske »Bælt og Vej Initiativ« (BRI), og at deltagelsen i projektet – og den deraf følgende tættere kontakt til Kina – har hjulpet Italien med at reagere mere hurtigt og effektivt under corona-pandemien.

Kina i høj kurs

Regeringspartneren Det Demokratiske Parti har udtrykt større taknemmelighed for den støtte, der er kommet fra USA og EU, men uden at nedgøre den hjælp, Kina og Rusland har ydet. Ruslands position er blevet noget svækket i forhold til Kinas, da hverken Ligaen, Matteo Salvini eller Silvio Berlusconi – politikere og partier som alle har haft tætte relationer til Rusland – er med i regeringen. Men regeringen i Rom har Rusland med på listen over lande, der har udvist solidaritet over for Italien.

Kina er i særlig høj kurs, uanset at corona-virussen kom fra landet. For mange er Kina symbolet på hjælp, der er kommet til Italien ude fra. EU fremstår her som den helt store taber. Mange italienere har ikke glemt deres vrede over udtalelser i starten af krisen fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

EU i lav kurs

Ifølge meningsmålinger ønsker hele 49 procent, at Italien helt skal forlade EU, mens det tal i 2018 var 20 procent lavere. I stedet ser 36 procent af italienerne i dag Kina som Italiens vigtigste samarbejdspartner, mens det tilsvarende tal for USA kun når 30. Især de italienere, der stemmer på Femstjernebevægelsen, støtter Kina.

Flere har da også krævet økonomiminister Roberto Gualtieris’ afgang på grund af hans angiveligt positive holdning over for samarbejde med EU.

Spørgsmålet er, som Terella også skriver, om de negative holdninger til EU også vil eksistere, når krisen mindskes, og Italien åbner mere op? Under alle omstændigheder må EU søge at formindske den kløft mellem syd og nord, som pandemien har skabt. Og det på et tidspunkt hvor EU i forvejen slås med voksende modsætninger mellem det gamle Europa og det nye i Central- og Østeuropa.

Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).