Den østeuropæiske valgparade

I Georgien har partiet Georgiens Drøm regeret uafbrudt siden 2012. Det politiske “mainstream” i Bruxelles og Washington støttede ved valget for nyligt oppositionen og indførte med det formål for øje sanktioner mod den siddende regering.

For eksempel blev forhandlingerne om et georgisk medlemskab af EU sat på pause og visumreglerne skærpet. En bevilling fra EU på 121 mio. euro – som støtte i forberedelsen til EU-medlemskab – blev annulleret. USA indførte sanktioner mod navngivne ledere og topembedsfolk, som ifølge Washington står for anti-amerikansk politik – fx ved at undlade at indføre sanktioner mod Rusland.

Rusland har støttet den siddende regering og åbnet op for et “historisk kompromis” omkring udbryder-republikkerne Abkhasien og Sydossetien, der med opbakning fra Rusland løsrev sig fra Georgien i kølvandet på krigen i 2008-2009. Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov har åbnet op for at trække russiske styrker tilbage fra Abkhasien. Rusland har derudover lettet visumreglerne for georgiske statsborgere.

Den russiske politik lykkedes, idet Georgiens Drøm genvandt regeringsmagten, da partiet fik 54 procent af de afgivne stemmer. Oppositionen har ikke uventet nægtet at anerkende valget. Georgiens Drøm har over årene ført balancepolitik – også kaldet flervektor-politik – hvor landet har opretholdt tættest mulige politiske og økonomiske forbindelser til EU, USA, Rusland og Kina på samme tid. Ikke en nem øvelse.

Moldova

Geopolitik spillede også en central rolle i forbindelse med præsidentvalget i Moldova, der fandt sted samme dag som en folkeafstemning om et fremtidigt EU-medlemskab for landet. Den siddende præsident Maia Sandu, som fører en pro-vestlig politik, søgte genvalg. Hun blev udfordret af mindre, pro-vestlige kandidater. I første valgrunde opnåede Sandu 42 procent af de afgivne stemmer.

Hendes modkandidat i anden runde bliver Aleksandr Stoianoglo, tidligere parlamentsmedlem og støttet af Socialistpartiet (PSB). Rusland er ikke med urette blevet beskyldt for at blande sig i valget, bl.a. ved at yde penge til køb af stemmer til fordel for pro-russiske partier og enkeltpersoner. Ved første valgrunde fik Stoianoglo 25 procent af stemmerne.

EU har tildelt Moldova EU-kandidatstatus, uanset at Moldova er regnet for Europas fattigste og mest korrupte land. Målet var helt tydeligt at få et ja ved folkeafstemningen og sikre Sandus genvalg. Folkeafstemningen om EU-medlemskab endte næsten lige, hvilket ikke var ventet i Bruxelles og heller ikke i Sandus lejr.

Borgere fra Moldova, som er bosiddende i vestlige lande, stemte ikke uventet på Sandu og ja til EU-medlemskabet og havde også ret let ved at få adgang til at stemme. De fra Moldova, som boede i Rusland eller i den russisk-dominerede enklave Transdniestr – og som må formodes at stemme nej til EU og støtte mere pro-russiske kandidater ved valget – havde ikke samme adgang. Det var en bevidst handling fra regeringens side.

Kort sagt: Både Rusland og Vesten blandede sig i valget. 

Bulgarien

Bulgarien afholdt 27. oktober sit syvende parlamentsvalg siden 2021, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Valgdeltagelsen var ifølge de officielle opgørelser 37 procent, og det er faktisk ikke særlig lavt i Bulgarien. Mange er dog blevet rigtig grundigt “valgtrætte”.

GERB, et centrum-højre parti ledet af Boyko Borissov, blev endnu engang største parti med 27 procent af de afgivne stemmer. Det er noget højere end ved det foregående valg. Anti-korruptions-partiet “Vi Fortsætter Forandringen” blev nummer to med 14,5 procent. Det pro-russiske “Genfødsel” (“Revival” på engelsk) fik med en stemmandel på 12,5 procent flere stemmer end sidste gang.

Som største parti vil den pro-russiske præsident Rumen Radev formentlig overdrage GERB den opgave at danne regering. Lykkes det ikke, får vi nok en “ikke-politisk ekspertregering”. Det er set før. Ikke meget tyder på, at der efter dette valg kan skabes en bæredygtig regering. Et ottende parlamentsvalg siden 2020-2021 er ikke udelukket…

Rumænien

Det snarlige valg i Rumænien ventes ikke at føre til en pro-russisk politisk drejning. Modsat i Moldova og Georgien har pro-russiske partier beskeden opbakning. Det har sine historiske årsager. Efter anden verdenskrig mistede Rumænien store landområder til netop Sovjetunionen, så forholdet mellem Rumænien og Sovjetunionen/Rusland har været spændt i årtier, også dengang Nikolai Ceasescu havde magten i Rumænien.

Koalitionen af socialdemokrater (PSD) og national-liberale (PNL) ventes at bevare flertallet efter valget. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med høj politisk stabilitet. Rumænien skal også vælge ny præsident. Den siddende præsident Klaus Iohannis har valgt at trække sig. Han lagde billet ind på at blive NATOs generalsekretær efter Jens Stoltenberg, men forgæves.

Litauen

Som i Rumænien var det på forhånd udelukket, at pro-russiske partier ville kunne stille op og opnå valg i Litauen. Efter anden valgrunde 28. oktober står det fast, at Socialdemokratiet (LSDP) bliver det klart største parti. Taberen blev den siddende ministerpræsident Ingrida Simonyte og hendes parti Hjemlandsunionen – Litauens Kristelige Demokrater. Befolkningen var utilfreds med den siddende regering, især grundet voksende økonomiske og sociale problemer og flere skandaler.

Socialdemokraterne håber at kunne danne regering med “For Litauen” (DSVL) og Landmændene og de Grønnes Union (LVZS). Litauen har over årene ført en markant anti-russisk linje – både inden for NATO og i EU.

“Protestdemokrati” – taberne mener, regeringen “stjæler” valgene

I lande med høj polarisering og med stærk påvirkning fra udlandet er det noget nær umuligt at afholde frie og fair valg. Moldova, Georgien og Bulgarien er ikke de eneste eksempler herpå. Taberne ved valget mener, at regeringen eller oppositionen har “stjålet” valgene. Vi har fået det, demokratiforskere kalder “protestdemokrati”.

Rusland, EU og USA har heller ikke været indstillet på at acceptere de valgresultater, der går dem imod.