Det danske flæsk: Smagen er den samme, men eftersmagen er blevet besk

Smagen af gris er blevet besk, som når kaffen har trukket for længe. Den kradser bagerst i munden i en sådan grad, at man bliver i tvivl, om det skyldes den dårlige samvittighed over for dyrevelfærden, klimaet eller biodiversiteten. Problemet har aldrig været større. Heldigvis har løsningen aldrig været klarere.

62 procent af det danske landskab er opdyrket til landbrug. Det er mere end noget andet land i verden, og erhvervet står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede CO₂-udledning. 80 procent af markerne bliver brugt til foderproduktion til de førnævnte lyserøde svin.

De fylder godt nok ikke særligt meget, bare rolig. De fleste svin, som kan veje op mod 110 kilo, lever på under en kvadratmeter. De får klippet halen af, så de undgår halebid som følge af de stressende og klaustrofobiske livsomstændigheder.

Omlæg landbruget for klimaet og biodiversitetens skyld

Men fodermarkerne kan ikke stuves sammen på en lignende måde. De fylder. En markant nedgang i produktionen af svin vil betyde, at man kan dyrke noget andet på markerne. For eksempel foder til mennesker. Dette vil betyde en markant nedgang i udledning af drivhusgasser i atmosfæren – ifølge Klimarådet 90 procent.

Og det må da være populært, selv andre steder end i de planteelskende økohippiers kollektive ekkokamre. For klimakrisen er da et problem, vi gerne vil løse, er det ikke? Er det ikke en udfordring, der går på tværs af det politiske spektrum?

Landbrugets fodermarker besidder kilen til løsningen på en anden problematik, der er uløseligt forbundet med klimakrisen. Biodiversitetskrisen. Ubalancen i jordens økosystem har aldrig været større. Vi har aldrig haft brug for mere, vild, beskyttet natur for at opretholde artsdiversiteten og hive CO₂ ud af atmosfæren. 2,3 procent af Danmark er i skrivende stund beskyttet natur. EU har en målsætning om 30 procent.

Der er kun én løsning på mere beskyttet natur. Og det er mere beskyttet natur. Flere områder med træer, moser og enge. Færre marker med roer til svinene. Denne udfordring kan ikke reduceres til en politisk diskussion, defineret af imaginære placeringer i det politiske koordinatsystem. Det er ikke et politisk spørgsmål, når der ikke eksisterer et gyldigt modargument eller en alternativ løsning.

Landbruget fylder for meget – giv pladsen til naturen  

Ledig jord i Danmark findes ikke. Alt er optaget. Af den grund skal der omfordeles. Løsningen er der, og den kan ikke diskuteres: Landbruget skal afgive deres areal.

Vi skal gøre op med tanken om, at vi skal producere så mange svin, som vi gør lige nu. Det er som om, at det er historisk forankret i danskernes selvbevidsthed, at en nedgang i svineproduktionen vil have fatale konsekvenser. Det var først i første halvdel af 1800-tallet, at svinene for alvor blev en forretningsmulighed for danskerne. Mennesket er historisk, siger de. Åbenbart ikke mere end 200 år.

Afviklingsprocessen kan speedes gevaldigt op, men det kræver politisk mod, handlekraft og et opgør med den siddende regering. Den har indtil videre afskaffet store bededag, forringet pensionen og omstruktureret efterskolerne. Det er en flertalsregering, der viser tænder lige nu. Og den har også lyst til at sætte tænderne i dansk svinekød. Derfor bliver der ikke gjort noget ved landbruget.

Så længe landbruget har Landbrug & Fødevarer i ryggen, helmer de ikke frivilligt. De skal lokkes i den rigtige retning og have hjælp til at komme videre.

Kære svineproducenter, har I hørt om minkavlernes gyldne fratrædelsesordning? Den kan I også nyde godt af, men så skal I også tage imod den snart.

Det er ikke nogen naturlov, at vi skal spise så meget kød

Men hvad med den private ejendomsret? Hvad med erhvervets lange tradition? Hvad med svineproducenternes livsform, hvad med deres kultur? Hvad med eksporten, økonomien, hvad med de bacon-elskende europæere? Hvad med de riges trang til at manifestere deres klassetilhørsforhold gennem dyrt kød? Hvad med flæskestegen juleaften, hvad med det vi plejer at gøre? Hvad nu hvis andebrystet bliver tørt, hvad med flæskesværene i Kims-poserne, hvad med hyggen fredag aften, hvad med frikadellerne?

Landbrug og svineproduktion er ikke en dansk opfindelse. Tiden har ændret sig, og den er løbet fra det danske landbrug. 2500 svineproducenter står over for et økosystem, der er ved at brase sammen. En brøkdel af Danmarks samlede arbejdsstyrke over for millioner af arter.

Derudover er de fleste landbrug alligevel ikke økonomisk bæredygtige. De formår udelukkende at skylle den beske eftersmag af svin væk med enorme summer i landbrugsstøtte fra EU.

Så lad os sige tak for nu – og begrave flæsket for sidste gang!