Tahrirpladsen i Cairo dannede i 2011 ramme om store dele af Det Arabiske Forårs protester. Foto: Jonathan Rashad / Flickr
4 min. læsetid

Alaa al-Aswany er på toppen i sin nyeste bog, der indeholder forfatterens eminente kombination af personskildringer og samfundskritik.


Af Bjørn Meidell

Bestsellerforfatteren til Yacubians hus, Alaa al-Aswany er alt andet end håndsky, men har vedholdende udfordret Egyptens magthavere. Og ikke alene det: Han giver landets fattige og politisk forfulgte en stemme i det globale såvel som det arabiske rum.

Prisen han betaler er et forbud i Egypten mod hans nyeste kollektivroman Jeg løb mod Nilen.

Alaa al-Aswanys nyeste bog Jeg løb mod Nilen. Den er blevet forbudt i Egypten, hvor militærdiktaturet desuden har sagsøgt forfatteren for at ‘fornærme staten’.

Her skildrer han det egyptiske forårs storhed og ekspres-agtige fald i 2011. Det er satire, når han åler religiøst hykleri og korruptionen, (den ansvarlige for statens sikkerhed, general Alwani, er dybt troende og torturbøddel). Gruopvækkende, når han beskriver ydmygelserne og politibrutaliteten. Og tankevækkende, når han løfter sløret for, hvordan mediemanipulation vender den offentlige mening mod aktivisterne.

Massedemonstrationen på Tahrir-pladsen, som medvirker til diktatoren Mubaraks afgang, er et højdepunkt:     

“Pladsens besættere ”kom fra alle socialklasser, aristokrater fra Geziraklubben, fra Zamalek-kvarteret … tillige med indbyggere fra folkelige kvarterer i Cairo eller fra landet. Folk fra det nordlige Egypten, utildækkede kvinder og kvinder med hijab og endda niqab. Der var også en gruppe ”ultraer” – tilhængere af fodboldklubber…”

Den hashrygende rigmand Ashraf, kopter (kristen) og falleret skuespiller, bliver revet med af stemningen. Han har sin tjenestepige og elskerinde, muslimske Ikram med på pladsen. Hun spørger:

”Tror De, hr. Ashraf, at Gud accepterer, at muslimer og koptere beder sammen?” Han standsede op og så på hende: ”Gud kan bedre lide vores fælles bøn, end bønner afholdt af sheiker og præster, der modtager instrukser fra sikkerhedspolitiet.” Hr. Ashrafs kærlighedsforhold får hans voksne, kristne børn til at forsøge at bringe ham på andre tanker:

”Hun er muslim, ikke sandt?” siger de.

”Jo, hun er født muslim,” svarede Ashraf med fast stemme, ”ligesom vi er født kristne. Hverken hun eller vi har selv valgt vores religion. Men jeg har valgt hende, fordi jeg elsker hende, fordi hun er den eneste kvinde, jeg elsker.”

Mubaraks afgang er tilsyneladende en sejr for protestdeltagerne. De grundlæggende magtstrukturer er nok rystede, men alligevel intakte – og militæret får sidste stik.

Et diktatur bygget på frygt

Aswany skriver fiktion, men tæt på virkeligheden. Generalerne og sikkerhedspolitiet – grundstenene i regimet – er ikke blege for at løslade rabiate politiske og farlige kriminelle fanger. Formål: at sikre magten ved at sætte en skræk i kopterne (ca. 8 mio.) og det store flertal af fattige mennesker. De frygter konsekvenserne for deres arbejde og det daglige brød. Under det arabiske forår i Syrien åbnede Assad-regimet tilsvarende fængslet i Saydnaya nord for Damaskus, så jihadister kunne flygte og skræmme Syriens kristne og andre.

Jeg løb mod Nilen er et almenmenneskeligt og almenpolitisk værk. Det har fokus på kærlighed på tværs – forholdet mellem generalens datter Dania & studenterlederen Khaled; ingeniøren Mazen, som står i spidsen for en fabriksbesættelse & læreren Asma, der nægter at gå med tørklæde; den udspekulerede tv-værtinde Nurhan & den drikfældige ekskommunist, fabrikslederen Izzam. Det er gribende, kulørt og underholdende.

Med cliffhangere, der afslutter hvert kapitel og løfter historien videre, lykkes det Aswany at holde spændingen ved lige til bogens slutning, der nærmest har karakter af et gangsteropgør.

‘Diktatur er en sygdom’. Alaa al-Aswany gæstede i 2014 Louisiana Literature Festival, for blandt andet at tale om den politiske situation i hjemlandet Egypten. Nu er han igen bogaktuel

Aswanys kritik af de egyptiske magthavere har tvunget ham i eksil i USA. Paradoksalt nok, da det er den amerikanske stat, som – sammen med saudierne – fortsat holder diktaturet på benene med milliarder af dollars, våben og uddannelse af militærfolk. Danmark har et dialoginstitut i Cairo, og selv om det har været bemandet af velmenende folk – jeg har besøgt stedet – er det vanskeligt at se, at det gør en forskel. Vi lader som om, vi gør noget for menneskerettighederne. Reelt holder vi os for øjnene.

Med romaner som Chicago og Den kgl. Egyptiske Automobilklub har Aswany haft et formdyk efter Yacubians Hus. Med Jeg løb mod Nilen er han igen på toppen med sin eminente kombination af personskildringer og samfundskritik. Han giver os en enestående mulighed for at se, hvad der foregår.


Alaa al-Aswany: Jeg løb mod Nilen. Politikens forlag, 508 sider, 300 kr.

Interesseret i mere om Alaa al-Aswany? Den verdensberømte forfatter gæster København lørdag 9. november. Læs mere om begivenheden på Bogforums Facebook-side.

Bjørn Meidell er cand. mag. i samfundsfag og historie. Han har bl.a. udgivet bøgerne “Bag Sløret – i Jerusalem, Cairo og Beirut (1996)”, “Slået med beundring: Fascination, Flugt og Frihedskamp” (2005), “Frygt og Fryd i Damaskus” (2010), og “Bag Muren – Hverdag i en Apartheidstat” (2015) om situationen i det besatte Palæstina.