Signatur: Det er ikke ovre for Gellerup, før dommeren har sunget

Vi sagsøger boligforeningen, kommunen og staten, lød det fra Gellerupparkens formand til beboermødet for nyligt. Han sagde det i en sådan tone, at mange på mødet ikke helt hørte det. Men det var så vigtigt! Det betyder, at vi ikke giver op. Vi kan få udsat nedrivningerne i flere år, mens retssagerne kører. – Om vi så vinder? Det vil tiden vise, men hvor er det vigtigt, at vi bliver ved.

Jeg skriver det samme igen og igen og tænker på, om jeg selv tror på, at det hjælper. Jeg tænker på, om alle de ord, jeg har skrevet, nytter noget. Er jeg bare til grin? Er vi alle sammen bare en vittighed?

“Vil politikerne hjælpe kvinderne? Eller er det igen et udtryk for den racisme, der så åbenlyst findes i dansk politik?”

Forleden var jeg til en valgdebat, hvor jeg sad i spørgepanel for Almen Modstand. Hvordan får vi en racismefri by, var emnet. Jeg blev lidt pikeret over, at den konservative kandidat, Golriz Kjeldgaard Ghozati, sagde, at: ”der var nogle,  der betragtede Gellerup som deres hjem”, og at “der også er gode folk i Gellerup”.

Jeg var da glad for, at hun syntes, at der også boede gode folk i Gellerup, for jeg synes da selv, at jeg er et godt menneske, men det er selvfølgelig op til andre at vurdere. Efter mødet kom hun hen til mig for at undskylde for den kommentar, den var ikke sådan ment. Det var da rart at få en undskyldning, jeg håber, at den slags sætninger ikke bliver sagt igen.

Hun slyngede dog stadig rundt med ord som ghetto, parallelsamfund og social kontrol, mens jeg sad og blev mere og mere rødglødende vred ovre i mit hjørne.

Jeg har selvfølgelig ikke snakket med alle kvinder i Gellerup,og de ville nok heller ikke fortælle mig, om de er undertrykt eller udsat for social kontrol. Men jeg ved, at det er modeord, som politikerne bruger for at kunne rive vores boligblokke ned.

Hvis en kvinde er undertrykt i samfundet, bliver hun så mindre undertrykt af at blive flyttet et andet sted hen? Eller bliver hun mere isoleret? Vil politikerne hjælpe kvinderne? Eller er det igen et udtryk for den racisme, der så åbenlyst findes i dansk politik? Kvinder, der helst vil svømme med andre kvinder, er undertrykte. Det er ikke, fordi kvinder i nogle situationer har brug for et kvinderum. Eller har brug for et sted, hvor man ikke føler, man bliver bedømt på sit udseende, eller hvor man ikke føler sig sårbar, fordi man kun har badedragt på.

Ingen skal bestemme, hvordan en kvinde skal gå klædt

Kvinder, der har tørklæde på, er også undertrykte, for muslimske kvinder kan da umuligt vælge det selv. Der er nogle, der skal bestemme, hvordan en kvinde bør gå klædt, og det er ofte ikke hendes mand, men alle mulige mennesker der aldrig har mødt kvinden, men som stadig tror, at de ved bedre end kvinden selv.

Ingen skal bestemme, hvordan en kvinde skal gå klædt. Nogle vil så gøre det alligevel. Det skal stoppes, både når deres mænd gør det, eller når politikerne bestemmer det. Men politikernes ord, om at de vil hjælpe kvinden, lyder ret hult, når det eneste de gør er at flytte kvinden med familie til et andet boligområde – og regner med at så løser alting sig.

Kom nu med bedre forslag, politikere. Jeg ved, I kan.