Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. januar. 2021

Det langsommelige asylsystem kvæler mennesker

Det langsomme diplomati kan ende med at blive en dødsliste for akut ramte børn, skriver Frederik Scheuer fra Action For Education. Danmark må tage ansvar for flygtningebørnene – nu.

Foto: a home away from home. Billedet er ikke af en flygtningelejren på Chios, men af en anden flygtningelejr.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


På den græske ø Chios mister flygtninge livsmodet, mens deres sager bliver trukket ud i langdrag.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Frederik Scheuer

Som hjælpearbejder på de græske øer Chios og Lesbos ser jeg, hvordan det langsomme, europæiske diplomati kvæler frie mennesker og dræber forhåbningen om et liv. Et eksempel er en af mine venner Faraz, som er flygtet fra forfølgelse i Irak på grund af sin kulturelle baggrund.

Et systematisk asylfængsel

”Jeg føler mig fanget – jeg er fanget. Jeg har ventet i 13 måneder og har ingen ide om, hvornår jeg vil få besked,” fortæller han. Efter 13 måneders uvished om sin fremtid har han endnu ikke fået svar på, hvordan hans sag ender. Det er en uvished, som kun forlænges dag for dag. 

Ifølge den spanske lægefaglige organisation ‘SMH’, der opererer i et tæt samarbejde med Læger Uden Grænser, er Camp Vial et systematisk stressfremkaldende center, hvor psykiske lidelser nemt kan forekomme. ”I en flygtningelejr som ‘Camp Vial’, hvor ens liv er konstant udfordret, har ventetiden en afgørende indvirkning på at fremprovokere stress og usikkerhed”, siger Alvaro Lucas som er tilknyttet ‘SMH’.

Jeg føler mig fanget – jeg er fanget. Jeg har ventet i 13 måneder og har ingen ide om, hvornår jeg vil få besked

Faraz, flygtning

Lang ventetid

Katharina, som er en af de frivillige, autoriserede advokater i lejren, beretter om det systematiske asylfængsel; ”Først bliver en flygtning registreret med sit fingeraftryk i Grækenland, hvorefter han eller hun afventer, at det bliver vedkommendes tur til at blive spurgt om personlige spørgsmål, og ‘hvorfor man er flygtet fra sit hjemland’ i et flere timer langt interview”. En procedure, som er uudholdelig, for efter flygtninges interviewsamtale venter lange behandlingsmåneder, før der er svar fra de græske myndigheder. En rutsjebanetur af følelser og falske forhåbninger – ‘om der nu er svar eller ej’ – for de neglebidende flygtninge, som skal igennem dette dræbende forløb. 

Det er en lang procedure, som har været med til at igangsætte et voksende erhverv af menneskesmuglere og uautoriserede advokater. ”Jeg har ventet 8 måneder på mit interview. Jeg havde ikke tålmodighed til at vente på mit svar fra mit interview. Jeg har betalt en ‘illegal’ advokat, som skulle fremskynde processen – men nu har jeg ventet yderligere en måned. Det er spild af penge. Det hele er korrupt”, lyder meldingen fra en frustreret mand fra Afghanistan, som ønsker at forblive anonym.

De magtesløse vil hjælpe

Flygtninge i lejren ønsker at få et normalt liv. ”Jeg vil være fri. Jeg vil arbejde. Jeg vil have mit hus tilbage. Eller jeg vil bare have et tag over hovedet, der ikke drypper med vand, når det regner. Jeg vil leve sammen med min familie igen. Jeg vil snakke med mine venner og fortælle sjove historier, ” siger Tariq, som er en uledsaget, syrisk familiefar. Han nu bor alene i et ubeboeligt telt, mens hans familie opholder sig i Libanon. Spørgsmålet er, om hans ønsker bliver til virkelighed.


På de græske øer kvæler man livspotentialer, men på trods af det har jeg mødt mennesker, som er villige til at hjælpe andre, skønt de selv står i en situation, hvor jeg tænker, at det er dem, som har allermest brug for hjælp.

På de græske øer kvæler man livspotentialer, men på trods af det har jeg mødt mennesker, som er villige til at hjælpe andre, skønt de selv står i en situation, hvor jeg tænker, at det er dem, som har allermest brug for hjælp

”Jeg har haft en følelse af, at mit livsmod var taget fra mig i den periode, hvor jeg ikke var frivillig. Nu arbejder jeg som frivillig her på øen, og det hjælper mig med at bekæmpe min modløshed over for livet”. Farazs udtalelse viser, hvordan han formår at holde en spinkel livsflamme i live med håb og viljestyrke. Faraz er ikke det eneste tilfælde.

I de organisationer, som opererer på Chios, er mennesker på flugt blevet en integreret del i deres arbejde. I NGO’en ‘Action For Education’ er 20 af de 35 hjælpearbejdere flygtninge, som er blevet en vigtig del af organisationens arbejde. Folk med ekspertise i alt inden for konstruktionsarbejde, lægefaglige kompetencer, sociale og lærerfaglige kompetencer yder dermed uundværlig hjælp til andre kriseramte flygtninge. Den type menneskelige værdier, kompetencer og egenskaber burde anvendes på en helt anden måde – end at spærre dem inde i et fejlagtigt asylsystem. Forestil dig, alt det de mennesker ville kunne gøre af nytte ude i samfundet! Det er mennesker, som ikke hører til i indhegnede lejre. Det drejer sig om mennesker, som har mange kvaliteter og kompetencer. Det er mennesker, der har så meget at byde på – som ikke skal forhindres det frie liv. 


Om skribenten

Frederik Scheuer

Frederik Scheuer

Læreruddannet. Har arbejdet som frivillig lærer og socialarbejder på de græske flygtningeøer, og rejser nu i Cuba. Forfatter til bøgerne Et lys tænder, når man står overfor det uventede og Hamama Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER