Det nye arbejdsmarked: Sådan styrer og kontrollerer Wolt sine medarbejdere

Algoritmens magt

Wolts algoritme-styringssystem tildeler opgaver til budene. Det er ikke muligt at afvise dem, uanset om buddet har en vagt eller ej. Den fysiske chef, der ånder dig i nakken, er erstattet af en sort boks, og som et andet bud forklarede mig: ”Hvis du havde en chef, ville det måske være nemmere at forhandle med dem, tale med dem. Selv hvis det ikke fører til meget, så pacificerer det i det mindste ikke din kamp”. Wolts styring gennem algoritmer er uigennemskueligt, og mens Wolt nægter det føler mange bude, at systemet giver fordele til dem, der tager en vagt. Der bliver heller ikke givet nogen information fra Wolt til budene om, hvordan ens præstationer bliver overvåget.

En sådan usikkerhed omkring opgavefordelingen kan skabe en ’samlebåndsmentalitet’ i hovedet på nogle bude. De føler, at de kan blive overvåget på hvilket som helst givet tidspunkt. Derfor bliver det vigtigt at arbejde så effektivt så muligt for at sikre, at man modtager nok vagter og opgaver til at klare sig. Selvom arbejdet er ensformigt og monotont, og selvom der er stor usikkerhed om algoritmens måde at styre arbejdet på, giver Wolt et effektivt værktøj til at intensivere det ofte kedelige arbejde, som budene udfører. Tilskyndelsen fra algoritme-styringen til at arbejde med en umuligt høj effektivitet fører til, at budene cykler dumdristigt. Politiet holder øje med Wolt-bude eftersom de ved, at mange af os vil bryde trafikregler. Det gør os til nemme mål for at sikre inddrivelsen af dagens bødetakst.

Udover at tilfredsstille det computerstyrede system, skal bude også håndtere de supportarbejdere, som kontakter bude gennem en chat-funktion i Wolt-appen. De er ansat på kontrakt, og bliver i vid udstrækning set som en slags for mellemledere. De fungerer også i praksis som chefer. Et bud fortalte mig, at: ”deres job er at disciplinere os. De er pisken”. Hierarkiet i Wolt, hvor support-arbejderne er tættere på ledelsen end budene betyder, at hvis der opstår en uenighed mellem et Wolt-bud og en support-arbejder, vil ledelsen uden tvivl holde med sidstnævnte. Support-arbejderen er også stand til at udstede advarsler til bude, hvilket kan føre til suspenderinger eller afskedigelser. Det er ikke noget, der bliver nævnt i kontrakten, til introduktionsmødet, eller i noget af den information, der blev givet til budene. Et bud sagde til mig,: ”Det er ikke lige vilkår. Supportarbejderne er ansat af Wolt, så de kan ikke få sparket. Hvis support og jeg havde en diskussion, kunne jeg blive afskediget uden videre, og jeg ved, at de vil holde med support, fordi de er ansat”.  

Mange bude har også lagt mærke til et hierarki i forhold til support-arbejdernes sociale baggrund, der er en noget anden end budenes. Der er et indtryk blandt budene af, at alle support-arbejderne er etniske danskere, og min kontakt med support-arbejdere tydede på, at det gjaldt det store flertal. Det står i stærk kontrast til budene i København, hvor det store flertal var ikke-danskere. Det gav den nedgørende tone, som supportarbejdere nogle gange anvendte over for bude, en ekstra grad af anspændthed, eftersom nogle bude føler, måden support-arbejdere behandler dem på, afspejler  de fordomme, de ellers er blevet mødt med i Danmark.

Support-arbejderne har meget kontrol over Wolt-budene. Et bud kontaktede vores organiseringsgruppe med screenshots af beskeder fra support, som de havde modtaget i den tidlige fase af corona-nedlukningen. Buddet havde skrevet sig på en vagt, men efterfølgende udviklet symptomer på corona-virus, så vedkommende ikke kunne arbejde. Det bud blev nødt til at aflyse vagten, hvilket forårsagede, at buddet modtog en advarsel for en for sen aflysning. Buddet tog en coronatest, og mens de afventede resultaterne, blev de skrevet  på en anden vagt. De havde stadig ikke modtaget resultaterne på det tidspunkt, vagten skulle finde sted, hvilket betød, at de igen skulle aflyse deres vagt. Det udløste så en anden advarsel for sen aflysning.

Bude i en sådan situation var i en klemme: De var ikke i stand til at arbejde, og modtog ikke nogen løn fra Wolt, men kunne samtidig ikke forebygge det ved at skrive sig på vagter i tilfælde af, at de ville modtage en advarsel fra support-afdelingen. Nogle bude har muligvis besluttet sig for i den situation fortsat at arbejde, trods have symptomer på coronavirus, grundet deres manglende økonomiske sikkerhed. Læg dertil en viden om , at aflysning af for mange vagter kan betyde suspendering.

Sikkerheden som Wolt-bud

Som tidligere nævnt er det vigtigt at notere sig, at København er et mere sikkert sted at arbejde som cykelbud, end mange andre byer i verden. Ikke desto mindre sker ulykker med jævne mellemrum uden at Wolt yder nogen form for beskyttelse. Der har cirkuleret forskellige historier blandt budene: Et argentinsk bud startede angiveligt med at arbejde, og endte efterfølgende i et farligt trafikuheld. Udover at vedkommende ikke længere kunne arbejde, modtog han heller ikke nogen løn under sygdom. Grundet pandemien var der kun få og dyre fly til Argentina. Han var derfor fanget i en situation, hvor han ikke havde råd til et fly hjem, men heller ikke kunne arbejde grundet sin arbejdsskade. Mange andre af de bude, der er bosat i København, er i en lignende situation. De er et trafikuheld væk fra en hårdtslående økonomisk usikkerhed, udover risikoen for at blive invalideret i en arbejdsulykke.

Wolt indførte en form for forsikring til at løse det problem, men uheldigvis for budene er den ikke det papir værd, den er skrevet på. Bude skal miste et ben, få svækket deres syn, blive paralyseret eller dø, for at gøre krav på forsikringen. En advokat fra 3F udtalte, at: ”Det er ikke teknisk muligt som privatperson at købe en ulykkesforsikring med et dansk forsikringsselskab, der er i nærheden af at have en lige så ringe dækning.”. Wolt har også implementeret en form for løn under sygdom, som gælder for folk der er testet positiv for corona. Det dækker dog kun en meget lille del af deres løn. 

Oversat af Freja Hvid Kirchert

Del af en serie om Wolt-arbejderes forhold. Første gang bragt i Notes from Below: A cycle of struggles in Copenhagen.